
Flygtninge i Frederikshavn har kurs mod arbejdsmarkedet
”Hos Asylcenter Vesthimmerland anser vi dansk arbejdsmarkedskendskab som én af det allermest afgørende faktorer for god integration. Vi er derfor meget glade for samarbejdet med Jobs Partner, som har skabt meningsfulde og lærerige eksterne praktikker for beboerne på Asylcenter Frederikshavn”, siger Katharina Moselund, udviklingskonsulent ved Asylcenter Vesthimmerland som driver Asylcenter Frederikshavn.
MENY er en af de virksomheder der har taget flygtninge i praktik. Djenad, som ejer MENY i Frederikshavn og selv er tidligere flygtning, var lidt skeptisk til at starte med, men de to unge praktikanter har dog vist sig at knokle og være meget ihærdige. Det viste sig blandt andet da MENY for nyligt fik nye elektroniske hyldeforkanter. I butikken regnede man med at skulle bruge en uge på at få det nye system i gang, men de to praktikanter klarede det meste på en enkelt dag. Praktikken er blevet en stor succes, som også har udviklet sig til et venskab.
Netop praktikpladser er noget som Jobs Partner har rigtig gode erfaringer med, i forhold til på sigt at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet i et ordinært job. I en praktik får flygtningene nemlig både mulighed for at møde kolleger fra lokalsamfundet, snakke dansk, stifte bekendtskab med en dansk arbejdsplads, og skabe sig nogle erfaringer der giver bedre mulighed for et job i fremtiden. Altså har man en stor fordel, når flygtningene på sigt skal flytte fra asylcentret og ud i kommunen.
"Det er en kæmpe gevinst for både flygtninge og lokalsamfundet at flygtningene får mulighed for at prøve det danske arbejdsmarked af allerede mens de er på asylcentret. Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til på sigt at komme i ordinært job, blive selvforsørgende og en aktiv del af lokalsamfundet", siger Duc Nguyen som er administrerende direktør i Jobs Partner.
D. 5. december fik holdet overrakt diplomer på asylcentret i selskab af deres familier.
Kontakter
Kontakt:
Jobs Partner
Direktør, Duc Nguyen
admin@jobspartner.dk
22 17 14 11
Links
Information om Jobs Partner
Følg pressemeddelelser fra Jobs Partner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jobs Partner
Virksomheder i Holstebro: vi vil integrere flygtninge i lokalsamfundet7.10.2016 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt virksomhederne i Holstebro er der en særlig vilje og ambition til at integrere de flygtninge som er modtaget på asylcentret. Omkring 30 forskellige virksomheder har nemlig taget en flygtning i praktik, og hjælper på den måde flygtninge nærmere arbejdsmarkedet og lokalsamfundet.
SILVAN vil hjælpe til bedre integration af flygtninge14.7.2016 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos SILVAN ønsker man at gøre en ekstra indsats for de flygtninge der kommer til Danmark, og for de lokalsamfund der skal modtage dem. Derfor har man indgået et samarbejde med virksomheden Jobs Partner om job- og praktikforløb for flygtninge. Samarbejdet skal på sigt hjælpe flygtninge i arbejde, og dermed til bedre integration i lokalsamfundene.
Huset Zornig og Jobs Partner vil få udsatte unge i job17.6.2016 12:27:59 CEST | Pressemeddelelse
Lisbeth Zornig Andersen lancerer i samarbejde med Duc Huy Nguyen et mønsterbryderprogram, som skal få socialt udsatte unge i uddannelse eller arbejde. Fokus bliver de mest udsatte - bandemedlemmer, kriminelle og misbrugere.
Nye muligheder for virksomheder der ønsker at ansætte flygtninge26.5.2016 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Som følge af de nyligt afsluttede to- og trepartsforhandlinger åbnes der op for en række nye muligheder for virksomheder der ønsker at ansætte flygtninge. Fordelene er både økonomisk gavnlige for virksomheden, såvel som for lokalsamfundet.
Flere flygtninge kommer i arbejde – derfor lykkes det19.5.2016 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner der bruger praktik- og løntilskudsordninger har størst succes med at få flygtninge ud af ledighed. En ny rapport fra KORA viser tydeligt at virksomhedsrettede tilbud er vejen til at få flygtninge og indvandrere i job.