

Virksomheder i Holstebro: vi vil integrere flygtninge i lokalsamfundet
50 flygtninge deltager lige nu på forløbet "Kurs mod arbejdsmarkedet", som virksomheden Jobs Partner står i spidsen for i tæt samarbejde med Asylcenter Holstebro. Her lærer asylansøgerne bl.a. om arbejdsmarkedet, kulturen på arbejdspladserne og jobsøgning. Pt. har 32 flygtninge fået en praktikplads i en virksomhed.
Netop praktikpladser er noget som Jobs Partner har rigtig gode erfaringer med, i forhold til på sigt at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet i et ordinært job. I en praktik får flygtningene nemlig både mulighed for at møde kolleger fra lokalsamfundet, snakke dansk, stifte bekendtskab med en dansk arbejdsplads, og skabe sig nogle erfaringer der giver bedre mulighed for et job i fremtiden. Altså har man en stor fordel, når flygtningene på sigt skal flytte fra asylcentret og ud i kommunen.
"Det er en kæmpe gevinst for både flygtninge og lokalsamfundet at flygtningene får mulighed for at prøve det danske arbejdsmarked af allerede mens de er på asylcentret. Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til på sigt at komme i ordinært job, blive selvforsørgende og en aktiv del af lokalsamfundet", siger Duc Nguyen som er administrerende direktør i Jobs Partner.
På Asylcenter Holstebro ser man også allerede en god effekt af forløbet. Antallet af henvendelser i centrets klinik er nemlig faldet drastisk efter opstarten. Man tolker nedgangen som at det er den interessante hverdag, der giver mindre behov for sundhedsfaglig behandling, fortæller afdelingsleder Karsten Paarup, og fortsætter:
” Jeg hører også fra de kommuner, der modtager flygtninge, at det tager tid for flygtningene at blive parate til det danske arbejdsmarked. For mig er helt logisk. Danmark sparer måneder af integrationsperioden, hvis joberfaring oparbejdes hurtigst muligt efter ankomst.”
Både Jobs Partner og Asylcenter Holstebro sætter stor pris på den store opbakning som de møder i lokalsamfundet. Derfor inviteres alle interesserede til at deltage i forbindelse med overrækkelsen af diplomer til de to første hold, der har afsluttet forløbet. Dette sker på Asylcenter Holstebro, Nybo Bakke 8, 7500 Holstebro, d. 17. oktober fra 9.30 – 11.30.
Kontakter
Jobs Partner
Duc Nguyen, direktør
admin@jobspartner.dk
22 17 14 11
Asylcenter Holstebro
Karsten Paarup, afdelingsleder
kpa@vesthimmerland.dk
40 31 90 27
Links
Information om Jobs Partner
Følg pressemeddelelser fra Jobs Partner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jobs Partner
Flygtninge i Frederikshavn har kurs mod arbejdsmarkedet21.12.2016 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
50 flygtninge på asylcenter Frederikshavn har netop afsluttet forløbet "Kurs mod arbejdsmarkedet", som virksomheden Jobs Partner står i spidsen for i tæt samarbejde med Asylcenteret. Her lærer asylansøgere bl.a. om arbejdsmarkedet, kulturen på danske arbejdspladser, jobsøgning, og får hjælp til at etablere praktikpladser hos de lokale virksomheder.
SILVAN vil hjælpe til bedre integration af flygtninge14.7.2016 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos SILVAN ønsker man at gøre en ekstra indsats for de flygtninge der kommer til Danmark, og for de lokalsamfund der skal modtage dem. Derfor har man indgået et samarbejde med virksomheden Jobs Partner om job- og praktikforløb for flygtninge. Samarbejdet skal på sigt hjælpe flygtninge i arbejde, og dermed til bedre integration i lokalsamfundene.
Huset Zornig og Jobs Partner vil få udsatte unge i job17.6.2016 12:27:59 CEST | Pressemeddelelse
Lisbeth Zornig Andersen lancerer i samarbejde med Duc Huy Nguyen et mønsterbryderprogram, som skal få socialt udsatte unge i uddannelse eller arbejde. Fokus bliver de mest udsatte - bandemedlemmer, kriminelle og misbrugere.
Nye muligheder for virksomheder der ønsker at ansætte flygtninge26.5.2016 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Som følge af de nyligt afsluttede to- og trepartsforhandlinger åbnes der op for en række nye muligheder for virksomheder der ønsker at ansætte flygtninge. Fordelene er både økonomisk gavnlige for virksomheden, såvel som for lokalsamfundet.
Flere flygtninge kommer i arbejde – derfor lykkes det19.5.2016 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner der bruger praktik- og løntilskudsordninger har størst succes med at få flygtninge ud af ledighed. En ny rapport fra KORA viser tydeligt at virksomhedsrettede tilbud er vejen til at få flygtninge og indvandrere i job.