DI Silkeborg Viborg

Silkeborg går fra højdespringer til styrkelse af topplacering

Del
Fortællingen om Silkeborg som super-god erhvervskommune er nu tydeligvis slået igennem. Ikke nok med at kommunen sidste år var højdespringer i DI’ Lokal Erhvervsklima-undersøgelse, men i år har kommunen slået fast, at den topplacering ikke blot var en midlertidig størrelse. I år har kommunen konsolideret topplaceringen ved at rykke yderligere fire pladser op til en fjerdeplads.

I ikke færre end fem ud af ni kategorier trækker Silkeborg nu en topti placering, hvor det sidste år kun blev til en enkelt topti placering i kategorien ”Kommunens image”. Dengang blev kommunen tilmed kategorivinder i den disciplin. Det lykkes så ikke i år, men til gengæld er kommunen styrket i undersøgelsen på flere fronter i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2020.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi her ser resultatet af flere års målrettet indsats på at vise Silkeborg som den gode erhvervskommune, den er. Det har blot taget noget tid om at slå igennem. Det er ikke mindst gennem en ny form for kommunikation om Silkeborg som den gode erhvervskommune, siger formand for DI Silkeborg-Viborg Peter Stampe.

De fem topti placeringer er på kategorierne: ”Infrastruktur og transport” på en 5. plads, ”Uddannelse” på en 5. plads, ”Kommunal sagsbehandling” på en 6. plads, ”Brug af private leverandører” på en 4. plads og ”Kommunens image” på en 3. plads.

DI Silkeborg-Viborgs formand er ikke i tvivl om, at kommunen fik en god medvind, da Silkeborgmotorvejen i 2016 blev åbnet, hvor det dermed blev væsentligt lettere for varer, medarbejdere og kunder at komme frem i trafikken. Ligeledes er han heller ikke i tvivl om, at kommunen også selv har bidraget på flere planer blandt andet ved at afskaffe dækningsafgiften, som den gjorde for fem år siden.

- Men kommunen har også gennem de seneste par år virkelig sat benhårdt ind på at vise sig som den erhvervsvenlige kommune. Det ser nu ud til at bære frugt. Der er for alvor skabt en tro på og en optimisme om, at det er fedt at være i Silkeborg som borger og som virksomhed. Så vi ser flere virksomheder flytte til kommunen. Og takket være kommunens bosætningskampagne, Silkeborg Kalder, med efterfølgende velkomstmøder for nye borgere, så er Silkeborg nu Danmarks tiendestørste by, hvor der hvert år flytter omkring et tusinde nye indbyggere til kommunen. Det er noget at bygge videre på, siger Peter Stampe.

Men i kategorien ”Kommunens image” går Silkeborg dog to pladser tilbage i år til en tredjeplads, hvilket ifølge formanden for DI Silkeborg-Viborg er noget, han godt kan leve med. For han glæder sig til gengæld over fremgangen på en række af de andre kategorier – ikke mindst 4. pladsen i ”Brug af private leverandører”.

- En attraktiv kommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. I sådan en konkurrencesituation vil de private virksomheder vinde nogle af opgaverne, de offentlige aktører andre. Men alene det, at en opgave udsættes for konkurrence, gør, at alle parter skal oppe sig, hvad angår kvaliteten af tilbuddet, tænke nyt osv. Det er i sig selv med til at udvikle velfærden. Så det er superflot for Silkeborg, siger Peter Stampe.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2020

DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks mest omfattende undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.

7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.

93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger – kontakt konsulent Gordon Trier Holm, mail gth@di.dk, tlf: 2949 4606 eller chefkonsulent Lars Bøgeskov, mail: larb@di.dk, tlf: 2236 3138

Billeder

Information om DI Silkeborg Viborg

DI Silkeborg Viborg
DI Silkeborg Viborg



Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

Viborg Kommune viser stabilitet i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Viborg Kommune har i år oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industri’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Viborg Kommune opnået en samlet 45. plads, en lille ændring fra sidste års 42. plads. Denne placering afspejler en stabil indsats på flere områder, selvom der også er kategorier, hvor der er plads til forbedring. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen er faldet fra en 38. plads til en 72. plads. Dette understreger behovet for, at Viborg styrker sine indsats for at fremme klimavenlig el og varme, da især er her, at erhvervslivet oplever stor tilbagegang, men generelt falder Viborg Kommune tilbage i de fleste parametre i kategorien. - Viborg fastholder en placering i midten af feltet. Her kunne Viborg godt være mere ambitiøse. Det er særlig bekymrende, at Viborg Kommune er faldet i kategorien grøn udvikling. Viborg gør mange ting på det grønne område, men der er et behov for gøre det synligt, for at vise at kommunen også tag

Silkeborg Kommune beholder god placering i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Trods tilbagegang har Silkeborg Kommune igen formået at bevare en god placering i Dansk Industris årlige undersøgelse af kommunernes service over for de lokale virksomheder, Lokal Erhvervsvenlighed. I 2024 har Silkeborg Kommune opnået en samlet 24. plads, en tilbagegang fra sidste års 13. plads. Den største tilbagegang ses i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er faldet fra en 43. plads til en 66. plads. Det understreger behovet for, at Silkeborg begynder at investere mere i det lokale vejnet og kollektiv trafik for at understøtte erhvervslivet bedst muligt. - Denne samlede placering afspejler en god, stabil indsats på flere områder, men også at der er flere kategorier, hvor der er plads til forbedring. Infrastrukturvurderingen er en træls placering med tanke på, hvor godt Silkeborg er placeret i forhold til motorvejsnettet, men uroen omkring en ny jernbane linjeføring kan også have påvirket opfattelsen, udtaler Jakob Jensen, bestyrelsesleder i DI Silkeborg-Viborg. Silkeborg har

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye