Viborg rykker lidt tilbage som erhvervsvenlig kommune
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Silkeborg Viborg | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har oplevet en mindre tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor kommunen er faldet fra en samlet placering som nummer 45 til en 53. plads.

Viborg falder 8 pladser i DI’s årlige liste over danske kommuners erhvervsvenlighed. Der er dog positiv fremgang på flere områder, men virksomhederne i Viborg oplever særlige udfordringer med kommunens indsats for at tiltrække arbejdskraft.
Til trods for at Viborg Kommune har fået en rimelig god placering som nummer 29 i forhold til deres indsats for at tiltrække unge til at tage en erhvervsuddannelse, så oplever virksomhederne i Viborg, at kommunen ikke gør nok for at tiltrække arbejdskraft. Her er Viborg gået fra en 32. plads til nummer 68.
- Manglen på arbejdskraft er et landsdækkende problem – både nu og i fremtiden – og det ser vi også her i Viborg Kommune. Virksomhederne i Viborg ser manglen på arbejdskraft som deres absolut højeste prioritet. Derfor er der behov for en fælles indsats på området – også i forhold til at tiltrække internationale medarbejdere, siger Ole Øster Madsen, bestyrelsesleder i DI Silkeborg-Viborg.
Der er dog også fremgang at spore for Viborg Kommune – for eksempel i kategorien Infrastruktur og Energi, hvor virksomhederne i Viborg har oplevet en stor forbedring af kommunens indsats for at forbedre virksomhedernes muligheder for klimavenlig produktion.
- I forbindelse med den grønne omstilling er der et stort potentiale i udbygning af vedvarende energi i kommunen, hvilket virksomhederne i Viborg også efterspørger, siger Ole Øster Madsen.
- For den samlede erhvervsvenlighed i Viborg er der også behov for et forbedret samarbejde om den digitale erhvervsservice samt den generelle informationsdeling til virksomhederne. Det vil også være en god ide at holde øje med at sagsbehandlingstiderne for byggesager ikke bliver ved med at stige. Jeg glæder mig til samarbejdet..
DI’s rangliste over danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed, er den suverænt mest grundige undersøgelse af, hvordan forholdene er for de lokale virksomheder i de danske kommuner. Den er baseret på cirka 7.500 besvarelser fra virksomheder over hele landet og 26 statistiske kommunale parametre.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes
erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer,
engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik.
Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår.
Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland,
Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner
Kontakter
Ole Øster Madsen, bestyrelsesleder i DI Silkeborg - Viborg, mail oleoster.madsen@sweco.dk, tlf. 2170 7578
Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, mail larb@di.dk, tlf. 2236 3138
Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Midt-Vest, mail edbm@di.dk , tlf. 2646 5122
Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg
Viborg stormer frem i erhvervsmåling fra DI - opnår bedste resultat i 10 år2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune markerer sig ved at være næststørste højdespringer på landsplan og blæser hele 26 pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse for lokal erhvervsvenlighed.
Silkeborg tager stort spring frem i DI-måling - nu en af de stærkeste erhvervskommuner i Østjylland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg rykker fra plads 37 til 15 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed og markerer sig som en af de stærkeste erhvervskommuner i Østjylland. Virksomhederne i Silkeborg fremhæver bedre dialog og formidling af information fra kommunen, og de oplever en markant styrket indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft.
Silkeborg Kommune falder på national liste over erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg Kommune har oplevet en tilbagegang i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed, hvor de er faldet fra en samlet placering som nummer 24 til en 37. plads. Men kommunen viser stadig styrke, især i kategorien "Uddannelse og Arbejdskraft”.
DI: Hvor skal de ældre i Silkeborg og Viborg bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Silkeborg steget med 69 procent, viser nye tal. I Viborg stiger tallet med 58 procent. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de to kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Silkeborg-Viborg.
Der er blevet længere mellem busserne17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Silkeborg, faldet med 24.590 timer. I Viborg er antallet af bustimer i køreplanen faldet med 9.872 timer. Samtidig har cirka 25 procent af familierne i de to kommuner ikke bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Silkeborg-Viborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum