Silkeborg tager stort spring frem i DI-måling - nu en af de stærkeste erhvervskommuner i Østjylland

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Silkeborg Viborg | Pressemeddelelse

Del

Silkeborg rykker fra plads 37 til 15 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed og markerer sig som en af de stærkeste erhvervskommuner i Østjylland. Virksomhederne i Silkeborg fremhæver bedre dialog og formidling af information fra kommunen, og de oplever en markant styrket indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft.

På blot ét år er Silkeborg Kommune rykket fra en 37.-plads til en 15.-plads i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Med højdespringet lander Silkeborg blandt landets bedste erhvervskommuner. 

  • Der er fart på udviklingen i Silkeborg med stor tilflytning, stigende aktivitet og et stærkt lokalt erhvervsliv. Derfor har man også haft travlt i Silkeborg Kommune med at følge med udviklingen, og det er skønt at se, at virksomhederne oplever en høj grad af imødekommenhed fra kommunen, siger Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Silkeborg-Viborg 

  • Vi har i Dansk Industri bemærket, at borgmester Helle Gade har et stærkt fokus på erhvervslivets betydning for Silkeborgs udvikling. Årets resultat i vores undersøgelse er en klar indikation af, at den indsats også i den grad bliver bemærket af erhvervslivet, hvilket vi er glade for at se, siger Edith Bulman-May. 

Resultatet kommer på et tidspunkt, hvor Silkeborg oplever både befolkningstilvækst og stor interesse fra virksomheder, som ønsker at etablere sig eller vokse i kommunen. Der er stor efterspørgsel efter erhvervsgrunde og medarbejdere i kommunen, og netop arbejdskraft er et af de områder, som virksomhederne peger på som afgørende for de fremtidige vækstmuligheder. Her udmærker Silkeborg sig i regionen: Kommunen placerer sig som nummer ni på landsplan i kategorien "Uddannelse og arbejdskraft". 

  • Årets resultat viser, at Silkeborg lykkes på rigtig mange områder, f.eks. dialog og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er ligeledes positivt, at der arbejdes målrettet med uddannelse, faglighed og trivsel for de unge i kommunen, som også har været et stort fokus hos os i DI lokalt det seneste år, siger Edith Bulman-May. 

Silkeborg har et stærkt samspil mellem lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, Silkeborg Business og kommunen om vækst og arbejdskraft. Det afspejler sig i årets undersøgelse, hvor virksomhederne vurderer kommunens indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft markant bedre end sidste år. Særligt bemærkelsesværdig er udviklingen i vurderingen af kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere, hvor Silkeborg springer fra en 76.-plads til en 16.-plads på blot ét år. 

Silkeborg står også stærkt på flere af de områder, der er med til at sikre fremtidens arbejdskraft. Kommunen scorer højt på indsatsen for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og ligger samtidig blandt landets bedste, når det gælder elevtrivsel og lavt fravær i folkeskolen. Det giver et stærkt fundament for fremtiden. 

  • Samtidig peger vores erhvervsundersøgelse også på områder, hvor der fortsat er potentiale for forbedringer. Særligt byggesagsbehandlingen fortjener større opmærksomhed, fordi der er brug for, at investeringer og byggeprojekter kan realiseres så smidigt som muligt. Lykkes det, står Silkeborg rigtig stærkt i konkurrencen om både nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser, afslutter Edith Bulman-May. 

Dyk ned i alle resultater for Silkeborg Kommune her: 

https://www.danskindustri.dk/lokal-erhvervsvenlighed/se-din-kommunes-resultater/

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026​ 

Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at DI laver undersøgelsen.​ 

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer:​ 

  • Statistiske indikatorer fra forskellige kilder​ 

  • Virksomheders besvarelser af et spørgeskema. 

I 2026 har 7.789 virksomheder svaret på spørgeskemaet – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer. Det er virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har svaret på undersøgelsen.​ 

​Resultaterne er opdelt i fire kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder. Til den samlede vurdering vægter hver kategori lige meget – altså 25%.​ 

91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.​ 

Kontakter

Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Silkeborg-Viborg, mail edbm@di.dk , mobil 26 46 51 22 

Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, mail larb@di.dk, mobil 22 36 31 38

For yderligere information om DI Silkeborg/Viborg:

Regionskonsulent Edith Bulman-May, edbm@di.dk, 33773358

Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye