Sikkerhedsstyrelsen advarer: Pas på du ikke køber ulykker online
Om det er en sømpistol, næsetrimmer eller en legetøjshund, skal du forsøge at undgå at købe en ulykke online – særligt hvis købet er foretaget i en udenlandsk webshop uden for EU's grænser. Det er budskabet i Sikkerhedsstyrelsens nye kampagne.
Ifølge en undersøgelse, som Epinion har udført for DI Handel, foregår 30 procent af alle danskernes onlinekøb i udenlandske webshops. Men man ved langtfra altid, om produktsikkerheden er i orden, hvis webshoppen befinder sig uden for EU. Danske myndigheder har heller ikke de samme lige gode muligheder for at føre kontrol med virksomheder, der ikke lever op til sikkerhedskravene, som hvis virksomheden er placeret inden for EU. Det gælder nu også for virksomheder i Storbritannien, der efter Brexit ikke længere er medlem af EU.
Kampagnen Pas på du ikke køber ulykker online består blandt andet af en række korte kampagnevideoer, hvor man tager udgangspunkt i det populære YouTube-fænomen, unboxing. I videoerne sætter Sikkerhedsstyrelsen med et humoristisk udgangspunkt fokus på, at man skal være opmærksom på, hvor man køber sine produkter fra.
- Rigtig mange danskere handler online, men det er sjældent sikkerheden, der afgør, om man køber et produkt. Vi vil gerne have folk til at tænke lidt mere over, om de risikerer at komme til skade med det, de køber. Med en humoristisk tilgang sætter vi fokus på produktsikkerhed med unboxing-hjælp fra skuespilleren Rasmus Bjerg. Vi håber, at det kan skabe opmærksomhed om, at det, vi køber, ikke kun skal være smart eller billigt, men også sikkert, siger udviklingschef Lone Brose fra Sikkerhedsstyrelsen.
Et af temaerne i kampagnen er legetøj. I EU er der strenge krav til sikkerheden ved legetøj – særligt til børn under tre år. Der er også strenge krav til elprodukter. Det er produkter, hvor bl.a. yngre mænd ofte vælger ud fra prisen end ud fra, at produktet skal være sikkert. Hvis gadgets og anden elektronik ikke er fremstillet med udgangspunkt i EU-reglerne på området, kan der være risiko for ulykker med brand eller stød.
- Uanset hvad man køber online, skal man huske sikkerheden, selv om det kan være vanskeligere at vurdere, end når man står med produktet i hånden i en butik. Hvis man glemmer sikkerheden, risikerer man, at en ulykke ikke kun går ud over én selv, men også rammer omgivelserne, siger Lone Brose.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
