Sikkerheden skal være i orden når gasfyret skrottes
22.3.2022 12:01:51 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
I 80 tilfælde var det husejeren eller et firma uden autorisation, der havde taget gasfyret ned, mens 30 sager drejede sig om autoriserede firmaer, der ikke havde udført deres arbejde korrekt.
- Vi oplever lige nu, at rigtigt mange skrotter deres gasfyr. Typisk bestiller man så et firma, der kan levere en ny varmeløsning, men man skal også sørge for, at det gamle gasfyr bliver fjernet korrekt, siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.
Husk autorisationen
Det kræver en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, når der skal arbejdes på en gasinstallation, også når det drejer sig om at fjerne installationen. Derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til at sikre sig, at en aftale om en ny varmeinstallation ikke kun omfatter, at den nye varmepumpe eller fjernvarmeinstallation bliver monteret af autoriserede håndværkere. Der skal også autoriserede fagfolk til at fjerne den gasinstallation, der ikke længere skal bruges.
- Det er kun en autoriseret vvs-installatør, der lovligt kan lukke en gasinstallation. Gasrør, der ikke længere er i brug, skal proppes korrekt af, så der ikke siver gas ud og skaber risiko for eksplosion. Det er ikke nok at lukke hovedhanen til installationen i gasskabet udendørs, for nogen kan komme til at åbne hanen ved en fejl, og så udgør et åbent gasrør en risiko både for mennesker og bygninger, siger Søren Assenholt Muff.
Lukning skal indberettes
Når gasinstallationen er fjernet korrekt, skal det indberettes til Sikkerhedsstyrelsen via en blanket på Virk.dk, at installationen ikke længere er i brug. Men først, når husejeren har opsagt aftalen om gaslevering, kommer forsyningsselskabet ud for at fjerne gasmåleren og stikledningen ind til gasinstallationen, der ikke længere er i brug.
- Det er ofte distributionsselskabet, der opdager, at en lukket gasinstallation ikke er afproppet korrekt. Men måske kommer distributionsselskabet først for at hente måleren nogle uger efter, at gasfyret er fjernet, og i den mellemliggende tid er der risiko for, at gas kan sive ud og samle sig, så der sker en eksplosion, siger Søren Assenholt Muff.
- - -
Se registret over autoriserede virksomheder på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik.dk: https://www.sik.dk/registre/autorisationsregister
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt: tlf. 22 38 44 51
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
