Sidste udkald: Nu reddes en af landets første moderne badeværelser fra at gå tabt
12.10.2022 06:28:00 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse

En af Danmarks første moderne badeværelser med rindende varmt vand står i dag næsten uændret som for 130 år siden. Men ikke meget længere, for de smukt dekorerede badeværelsesvægge i det ellers meget velbevarede ’Klunkehjemmet’ i København er meget tæt på at forfalde.
Nu begynder et omfattende og kompliceret konserveringsarbejde for at redde Klunkehjemmets badeværelse, der hvert år besøges af 8.500 gæster. Det er et enestående eksempel på moderne kropshygiejnes indtog i Danmark i årene omkring år 1890, hvor ikke engang de kongelige på Amalienborg kunne prale af et så moderne badeværelse med rindende vand. I Klunkehjemmet blev vandet til det fritstående badekar og bruser tilmed opvarmet med gas.
Det var i det hele taget nyt på den tid at have et selvstændigt badeværelse. Det er derfor en usammenlignelig del af vores kulturarv, der nu skal reddes til eftertiden.
Begyndende forståelse for bakterier
”Vi har ønsket det i 30 år og er lykkelige over, at det nu er lykkedes at finde penge til at redde badeværelset, som er et af de ældst bevarede i landet. Det er et fantastisk vidnesbyrd om den spæde begyndelse af moderne kropshygiejne i Danmark, som kommer snigende i slutningen af 1800-tallet i de øvre samfundslag, efter at man i Europa har opdaget eksistensen af bakterier. Man begynder at forstå vigtigheden af at vaske sig for at undgå sygdom, men forståelsen kommer gradvist og udbredes de følgende årtier,” siger Anne-Mette Marchen Andersen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet med ansvar for Klunkehjemmet, som ligger et stenkast derfra.
”Det kan være svært for os at forstå i dag, hvor det er en næsten gudgiven selvfølge at tage jævnlige bad og vaske vores hænder efter at have været på toilettet, eller at bruge toiletpapir. De hygiejnevaner, vi i dag tager for givet, udvikles i netop denne periode. Dengang havde de jo ikke blød Lambi-toiletpapir, men begynder i byerne at bruge gamle aviser eller andet groft papir til at tørre sig med bagi,” siger hun.
Badeværelset er indrettet i 1890, og først i 1902 bliver der i et tilstødende lokale installeret wc. Uden håndvask. Men til gengæld med toiletskyl, der udløses med et ultramoderne træk-og-slip håndtag.
”Alt i lejligheden står næsten fuldkommen uændret, siden det blev indrettet tilbage i 1890. Det udgør en helt utrolig og meget autentisk tidslomme, der stort set ikke eksisterer andre steder. Det er en fantastisk del af vores kulturarv, som opleves meget håndgribelig og stemningsfyldt, når man står i badeværelset og i resten af lejligheden,” siger Anne-Mette Marchen Andersen.
Inspireret af Sydeuropa
Badeværelset vægge er udsmykket med detaljerede dekorationer, udført i 1890 af dekorationsfirmaet C. W. Juulman & Søn, og viser blandt andet en abe, der prøver at få fat i nogle kirsebær, og en kat der kigger op mod en fugl.
”Man forsøger at genskabe en badekultur, som man kender fra Sydeuropa, og er inspireret af loggia-stemningen fra italiensk arkitektur med åbne buer og overgange. Det skal give en illusion af at være udenfor i naturlige elementer med planter og fugle og sågar en eksotisk abe, der spiser kirsebær,” siger Anne-Mette Marchen Andersen.
Klunkestilen opstår i en brydningstid med sociale, kulturelle og politiske samfundsforandringer. Danmark er midt i industrialiseringen, og mange flytter til byerne i søgen efter arbejde. Klunkestilen er et modsvar, hvor man med et trygt og varmt indrettet hjem forsøger at skærme sin familie fra den kulde og utryghed, der foregår lige uden for hjemmets vinduer.
Kompliceret bevaringsarbejde
Konserveringen varer frem til jul og er usædvanlig kompliceret, forklarer Nina Wajnman, der er konserveringstekniker på Nationalmuseet.
”Opgaven er utrolig vanskelig. Vi er nødt til at udvikle nye teknikker og tænke kreativt i alle processer for at finde de rigtige løsninger til først at konservere alt fra bunden og derefter give det en omfattende restaurering. Badeværelset er oprindelig tænkt lyst og luftigt som i en italiensk villa, men er i dag endt mørkt, gråt og snusket. Vores opgave er at få det til igen at se friskt og indbydende ud, ligesom det oprindelig var tænkt, og det skal nok lykkes,” siger Nina Wajnman.
Det indebærer blandt andet en besværlig manøvre, hvor det gamle, dekorerede tapet skal løsnes fra væggen i ét stort stykke, uden at gå i stykker, for derefter at holdes udstrakt, mens væggen bagved repareres og pudses op, før det skrøbelige tapet limes tilbage på væggen. På den måde bevares mest mulig af det oprindelige materiale.
Arbejdet gøres ikke lettere af, at flere midlertidige lappeløsninger med tiden er blevet permanente. Tapetet er eksempelvis påsat silkecrepeline med voks kort efter Nationalmuseets overtagelse i 1960’erne, som nu efter seks årtier sidder rimelig godt fast. Desuden har forskellige områder af tapetet fået vidt forskellige behandlinger, som derfor kræver hver sin løsning.
Farveflager som igennem tiden er faldet af tapetet, er løbende opsamlet og gemt, så de kan genopsættes.
”Vi er meget grundige, så det først bliver nødvendigt at konservere igen om mange, mange år,” siger Nina Wajnman.
Fakta om Klunkehjemmet
Klunkehjemmet er en fuldt møbleret lejlighed på Frederiksholms Kanal 18 i København, som er indrettet i den såkaldte klunkestil mellem år 1890 og 1914, og siden da er næsten intet ændret. Lejligheden fremstår i dag som det mest velbevarede eksempel på klunketidens boligindretning i Danmark og giver derfor et godt indblik i borgerskabets dagligliv og verden omkring år 1900. Nationalmuseet overtog lejligheden i 1964, og siden 1969 har Klunkehjemmet været åbent for besøgende via rundvisninger, som i dag foregår hver lørdag og søndag. Der er årligt omkring 8.500 besøgende. Læs mere om Klunkehjemmet her.
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Sjælden sko og slavebetaling fundet på dansk slaveskib11.11.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Marinearkæologer fra Nationalmuseet finder sjælden sko og betalingsmiddel for slaver på det danske slaveskib Havmanden, der sank ud for Göteborg i 1683 efter et voldsomt mytteri.
Nationalmuseet vil 3D-scanne runesten for at forstå vikingernes magtnetværk8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil puste liv i de mennesker, der er nævnt på de danske runesten, og forstå de sociale netværk og magtforhold, de indgik i. Runesten skal 3D-scannes, og teksterne skal undersøges som retslige, religiøse og politiske dokumenter.
Atypiske dødsfald i jernalderen undrer forskere: Børnekranie i gulv og døde bygget ind i huse6.10.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afslører hidtil ukendte og brutale ritualer omkring død og vold i jernalderens Skandinavien. Det viser en langt større kompleksitet i datidens hverdag og forestillingsverden, end vi ofte tillægger jernalderens mennesker.
Norse church ruin found in Greenland24.9.2026 05:00:00 CEST | Press release
The find of a skeleton reveals a hitherto unknown Norse church in southern Greenland, not far from Erik the Red’s settlement. The discovery broadens our knowledge about the society and power balance in Greenland at that time and may lead to more such finds in the future.
Kirkeruin fra nordboerne fundet i Grønland24.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fund af skelet afslører ukendt kirke fra nordboerne i Sydgrønland, ikke langt fra Erik den Rødes boplads. Opdagelsen gør os klogere på datidens samfundsudvikling og magtforhold i Grønland og kan måske føre til flere kirkefund i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





