Sidste udkald: Nu reddes en af landets første moderne badeværelser fra at gå tabt

En af Danmarks første moderne badeværelser med rindende varmt vand står i dag næsten uændret som for 130 år siden. Men ikke meget længere, for de smukt dekorerede badeværelsesvægge i det ellers meget velbevarede ’Klunkehjemmet’ i København er meget tæt på at forfalde.

Nu begynder et omfattende og kompliceret konserveringsarbejde for at redde Klunkehjemmets badeværelse, der hvert år besøges af 8.500 gæster. Det er et enestående eksempel på moderne kropshygiejnes indtog i Danmark i årene omkring år 1890, hvor ikke engang de kongelige på Amalienborg kunne prale af et så moderne badeværelse med rindende vand. I Klunkehjemmet blev vandet til det fritstående badekar og bruser tilmed opvarmet med gas.

Det var i det hele taget nyt på den tid at have et selvstændigt badeværelse. Det er derfor en usammenlignelig del af vores kulturarv, der nu skal reddes til eftertiden.

Begyndende forståelse for bakterier

”Vi har ønsket det i 30 år og er lykkelige over, at det nu er lykkedes at finde penge til at redde badeværelset, som er et af de ældst bevarede i landet. Det er et fantastisk vidnesbyrd om den spæde begyndelse af moderne kropshygiejne i Danmark, som kommer snigende i slutningen af 1800-tallet i de øvre samfundslag, efter at man i Europa har opdaget eksistensen af bakterier. Man begynder at forstå vigtigheden af at vaske sig for at undgå sygdom, men forståelsen kommer gradvist og udbredes de følgende årtier,” siger Anne-Mette Marchen Andersen, der er museumsinspektør på Nationalmuseet med ansvar for Klunkehjemmet, som ligger et stenkast derfra.

”Det kan være svært for os at forstå i dag, hvor det er en næsten gudgiven selvfølge at tage jævnlige bad og vaske vores hænder efter at have været på toilettet, eller at bruge toiletpapir. De hygiejnevaner, vi i dag tager for givet, udvikles i netop denne periode. Dengang havde de jo ikke blød Lambi-toiletpapir, men begynder i byerne at bruge gamle aviser eller andet groft papir til at tørre sig med bagi,” siger hun.

Badeværelset er indrettet i 1890, og først i 1902 bliver der i et tilstødende lokale installeret wc. Uden håndvask. Men til gengæld med toiletskyl, der udløses med et ultramoderne træk-og-slip håndtag.

”Alt i lejligheden står næsten fuldkommen uændret, siden det blev indrettet tilbage i 1890. Det udgør en helt utrolig og meget autentisk tidslomme, der stort set ikke eksisterer andre steder. Det er en fantastisk del af vores kulturarv, som opleves meget håndgribelig og stemningsfyldt, når man står i badeværelset og i resten af lejligheden,” siger Anne-Mette Marchen Andersen.

Inspireret af Sydeuropa

Badeværelset vægge er udsmykket med detaljerede dekorationer, udført i 1890 af dekorationsfirmaet C. W. Juulman & Søn, og viser blandt andet en abe, der prøver at få fat i nogle kirsebær, og en kat der kigger op mod en fugl.

”Man forsøger at genskabe en badekultur, som man kender fra Sydeuropa, og er inspireret af loggia-stemningen fra italiensk arkitektur med åbne buer og overgange. Det skal give en illusion af at være udenfor i naturlige elementer med planter og fugle og sågar en eksotisk abe, der spiser kirsebær,” siger Anne-Mette Marchen Andersen.

Klunkestilen opstår i en brydningstid med sociale, kulturelle og politiske samfundsforandringer. Danmark er midt i industrialiseringen, og mange flytter til byerne i søgen efter arbejde. Klunkestilen er et modsvar, hvor man med et trygt og varmt indrettet hjem forsøger at skærme sin familie fra den kulde og utryghed, der foregår lige uden for hjemmets vinduer.

Kompliceret bevaringsarbejde

Konserveringen varer frem til jul og er usædvanlig kompliceret, forklarer Nina Wajnman, der er konserveringstekniker på Nationalmuseet.

”Opgaven er utrolig vanskelig. Vi er nødt til at udvikle nye teknikker og tænke kreativt i alle processer for at finde de rigtige løsninger til først at konservere alt fra bunden og derefter give det en omfattende restaurering. Badeværelset er oprindelig tænkt lyst og luftigt som i en italiensk villa, men er i dag endt mørkt, gråt og snusket. Vores opgave er at få det til igen at se friskt og indbydende ud, ligesom det oprindelig var tænkt, og det skal nok lykkes,” siger Nina Wajnman.

Det indebærer blandt andet en besværlig manøvre, hvor det gamle, dekorerede tapet skal løsnes fra væggen i ét stort stykke, uden at gå i stykker, for derefter at holdes udstrakt, mens væggen bagved repareres og pudses op, før det skrøbelige tapet limes tilbage på væggen. På den måde bevares mest mulig af det oprindelige materiale.

Arbejdet gøres ikke lettere af, at flere midlertidige lappeløsninger med tiden er blevet permanente. Tapetet er eksempelvis påsat silkecrepeline med voks kort efter Nationalmuseets overtagelse i 1960’erne, som nu efter seks årtier sidder rimelig godt fast. Desuden har forskellige områder af tapetet fået vidt forskellige behandlinger, som derfor kræver hver sin løsning.

Farveflager som igennem tiden er faldet af tapetet, er løbende opsamlet og gemt, så de kan genopsættes.

”Vi er meget grundige, så det først bliver nødvendigt at konservere igen om mange, mange år,” siger Nina Wajnman.

Fakta om Klunkehjemmet

Klunkehjemmet er en fuldt møbleret lejlighed på Frederiksholms Kanal 18 i København, som er indrettet i den såkaldte klunkestil mellem år 1890 og 1914, og siden da er næsten intet ændret. Lejligheden fremstår i dag som det mest velbevarede eksempel på klunketidens boligindretning i Danmark og giver derfor et godt indblik i borgerskabets dagligliv og verden omkring år 1900. Nationalmuseet overtog lejligheden i 1964, og siden 1969 har Klunkehjemmet været åbent for besøgende via rundvisninger, som i dag foregår hver lørdag og søndag. Der er årligt omkring 8.500 besøgende. Læs mere om Klunkehjemmet her.