Sex er ikke en moderne opfindelse
7.4.2021 12:30:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Mennesket er et seksuelt væsen. Det kommer man ikke uden om. Heller ikke når man ser på en periode som middelalderen. Her ser man et farverigt seksualliv udfolde sig i et samfund med adskillige strenge religiøse og samfundsmæssige normer og regler for omgangen med hinanden.
Kåre Johannessen kaster i Lyst og lidenskab i middelalderen et historisk lys på det helt naturlige, men også tabuiserede fænomen: sex. Hvad virkede tiltrækkende i middelalderen? Hvordan var seksualmoralen? Hvilken rolle spillede kirken? Hvad var tilladt og normalt den gang? Historikeren undersøger og afdækker mange ukendte og overraskende sider af vores forfædres liv.
”Al historie handler i en vis forstand om at trænge ind i hovedet på fortidens mennesker. Og netop i spørgsmålet om seksualiteten kan vi komme usædvanligt tæt på mennesker, der levede for 6-800 år siden. I henseende til sex er både formålet og udstyret helt det samme dengang som i dag, hvilket gør det oplagt at drage sammenligninger; vi kan spejle os selv i fortidens forhold til seksualitet i endnu højere grad end på så mange andre punkter,” fortæller han.
Kildematerialet, som Kåre Johannessen har gransket som baggrund for sin formidling af fortidens lyst og lidenskab, består af skriftlige kilder, men også af billedmateriale fra kalkmalerier i kirker til små, men meget eksplicitte, kunstværker i bogmanuskripter. Og konklusionen er, at der faktisk ikke er så stor forskel på, hvordan vores forfædre og -mødre levede og elskede, og hvordan lysterne føres ud i livet i dag. Der er dog også forskelle, forklarer Kåre Johannessen:
”I middelalderen talte man en del mindre om sex, end vi gør i dag, men dyrkede det tilsyneladende en hel del mere. I dag taler vi op ad døre og ned ad stolper om det; samfundet er gennem-seksualiseret, og der er sex overalt – busreklamer, ugeblade, reality-TV, film og så videre. Rigtig mange mennesker i dag har problemer med sexlivet og skriver til brevkasser eller opsøger sexologer. Det havde man i langt mindre grad dengang – til gengæld havde man problemer med kirke og myndigheder i et omfang, som vi ikke har det i dag.”
Lyst og lidenskab i middelalderen er en oplysende og farverigt skrevet bog, der kaster historisk lys over noget af det mest naturlige ved menneskelivet. Selv i dag kan vi både overraskes og lære af fortiden – også når dynen løftes i middelalderens sovekamre.
Fakta om bogen:
Lyst og lidenskab i middelalderen
Forfatter: Kåre Johannessen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740667912
Sidetal: 186
Vejl. pris: 349,95 kr.
Udgivelsesdato: 9. april 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


