Peter Sommer debuterer i bogformat
27.8.2026 10:45:44 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.

Bogens titel opsummerer Peter Sommers teksters raison d’etre – det evigt modsætningsfyldte levede liv. Glimt af lys i mørket, humoren som er vævet ind i alvoren; det konkrete, der fastholder det svævende; det drømmende, det elskende, det vindende og det tabende. Ambitionen om at tegne livet så præcist som det jo aldrig er.
Peter Sommer er en af de mest markante sangskrivere i nyere tid og har også vundet talrige priser for sine sangtekster og albums med de, tør man sige: rockpoetiske tekster om liv, samliv og samfund, der nu står sort på hvidt i en samling, løsrevet fra den musik, der plejer at ledsage dem. Peter Sommers tekstunivers er så stærkt og underfundigt, at det kan stå i egen ret og åbenbare nye nuancer for læserne.
Nogle tekster er de velkendte – Valby Bakke og 8-6-6-0 – mens andre måske er mindre kendte – Bibel eller Halvleg – nu står de alle side om side og åbenbarer deres budskaber … Sort på hvidt.
Grafiker Claus Due har varetaget det grafiske design. Bogens format svarer til et halvt LP-cover, så den passer ind i pladesamlingen.
Fotografierne, der pryder fold-ud-siderne i bogen, er alle taget af Søren Lynggaard.
Fakta om bogen:
Titel: Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025
Forfatter: Peter Sommer
Fotograf: Søren Lynggaard
Grafiker: Claus Due
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743617082
Sidetal: 128
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 2. september 2026
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Burgerkogebogen hylder kærligheden til burgeren og de uendelige smagsmuligheder2.10.2026 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Burgeren er meget mere end en hurtig spise. For kogebogsforfatter Gitte Jakobsen er den en kreativ legeplads, hvor smage, teksturer og farver kan kombineres på utallige måder. Det er netop den passion, der har ført til udgivelsen af Burgerkogebogen – en bog fyldt med inspiration til både nybegyndere og erfarne burgerentusiaster.
Kvindesagspioneren med det mørke kapitel28.9.2026 10:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en af Skandinaviens første kvindelige øjenlæger var Estrid Hein med til at bane vejen for rettigheder og muligheder for kvinder, som også rækker ind i vores nutid. Men bag hendes kamp gemte hun på en uhyggelig historie. Biografien Jeg græd mine modige tårer af Peter Borberg fortæller historien om den viljestærke personlighed, der også var mor til Piet Hein.
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum