Turbine Forlaget A/S

Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell

26.8.2026 08:50:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Del

Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.

Bøger fra AWEN-serien med forsiderne: "Kaldet fra Galathea," "Flænger i Tiden," "Arven fra Fortiden," og "Slaget om Idgafall."
Med AWENserien har forfatterne Nathali og Bettina Liane ønske at skabe troen på det magiske

Der er sket meget på Galathea siden tvillingerne Aia og Peter gik ombord, og det år for år blev tydeligt, at især Aia har en helt særlig og tung mission, hun skal fuldføre. I Slaget om Igdrafell raser krigen over alt, og gamle alliancer bryder sammen, mens verdens skæbne hviler på Aia Kollgards skuldre. Vil lyset eller mørket sejre?

Slaget om Igdrafell er den dramatiske og actionfyldte afslutning på den fantasyfortælling om magi, kærlighed, venskab og kampen mellem lys og mørke, som Nathali og Bettina Liane begyndte at skabe for omkring 15 år siden. Fire tykke bøger er det nu blevet til, og en trofast læserskare er blevet bygget op. Både karaktererne i serien og forfatterne bag har udviklet sig gennem tilblivelsen af den helt særlige og magiske verden, som AWEN er.

”For alle de gange, I er blevet fortalt, at der ikke findes magi som i eventyrene, er vi nu her for at fortælle jer … at det gør der.” Citatet stammer fra seriens første bind, Kaldet fra Galathea. Og samtidig indkapsler det, hvad Nathali og Bettina Lianes vision for AWENserien hele tiden har været. At give læserne troen på, at magien findes.

Nu afsluttes missionen. Mange læsere har været med siden rejsen begyndte, nogle er kommet ombord undervejs. Og alle har de ventet tålmodigt på at læse afslutningen.

Med en afsluttet serie er håbet, at endnu flere stiger ombord og lader sig suge ind i verden med magi, drager, feer, shamaner, druider og mange andre eventyrlige elementer.

Nathali Liane er uddannet cand.mag i engelsk og kommunikation og arbejder som tekstforfatter. En barndom omgivet af bøger, magi og skøre påfund har givet hende en naturlig længsel efter at fordybe sig i fantasiens verden. Hun var omkring 19 år gammel, da hun sammen med sin mor, Bettina Liane, begyndte at skabe AWENuniverset.

Bettina Liane er uddannet korrespondent og sekretær inden for salg og marketing i IT-branchen. Natur og dyr har altid betydet meget for hende, og har været til stor inspiration i arbejdet med at skabe det fantasyunivers, der findes i serien.

Forfatterne kan opleves hos Bogart Bogcafé i Holbæk d. 5. september og på Fantasyfestivallen i Esbjerg, lørdag d. 19. september.

Fakta om bogen:

Titel: Slaget om Igdrafell
Forfattere: Nathali og Bettina Liane
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743619772
Sidetal: 692
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 4. september 2026

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Omslaget til "Slaget om Igdrafell", Awen 4, med en pyramide og magiske stave.
Forsiden til det sidste bind i AWENserien
Download
Jeg ved ikke, hvem de er, men der er to personer, der står ved siden af hinanden og smiler til kameraet.
Forfatterne til AWENserien, Bettina og Nathali Liane
©Jørgen Nielsen
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye