Det Kriminalpræventive Råd

Seksuelle grænser på skoleskemaet: Unge skal lære at tune ind på hinanden

Del
Hvor går grænsen, når man prøver at score og flirte? Det kan være svært for unge at sætte ord på. Nye undervisningsmaterialer fra Sex & Samfund og Det Kriminalpræventive Råd skaber rum for, at unge tuner sig ind på egne og andres grænser.

Det sker hver weekend, når de sidder til forfesten, når de går i byen eller er til fest på gymnasiet. Unge, der flirter og prøver at score. Men mange unge oplever også, at deres grænser overskrides. For hvordan siger man ja eller nej? Hvordan viser man sin interesse eller giver en omsorgsfuld afvisning? Og hvad hvis man snarere vil sige ”måske” – eller nej til sex – men ja til at kysse og sove sammen? Det er ikke nødvendigvis let.

Derfor sætter Sex & Samfund og Det Kriminalpræventive Råd seksuelle grænser og overgreb på skoleskemaet. Det sker med en ny række undervisningsmaterialer målrettet ungdomsuddannelserne samt 9. og 10. klasse, som har fokus på grænser, flirt, normer og forebyggelse af seksuelle grænseoverskridelser og overgreb blandt unge.

- Oplevelser med flirt og sex kan være grænseoverskri­dende, og de kan i værste fald ende i seksuelle overgreb. Derfor er det helt centralt, at vi sætter ind, før de unge gør deres første seksuelle erfaringer. Vi indledte indsatsen sidste år med kampagnen Tune Ind, som mange unge viste interesse for. Nu følger vi op med et undervisningsmateriale, hvor de unge får mulighed for at arbejde i dybden med disse temaer, så de kan lære, hvordan man bedst tuner ind på hinanden, siger sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd, Anna Karina Nickelsen.

Snak om sex

Sex & Samfund har via undervisning og rådgivning kontakt til mange unge, som giver udtryk for, at de har svært ved at tale med andre om grænser, sex, flirt, scoringer og især de oplevelser, som ligger i en gråzone eller er grænseoverskridende:

- Vi oplever, at mange unge kommer i tvivl om egne og andres signaler og kæmper med normer og forventninger, der fx kan være til, hvordan de flirter, scorer, skaber relationer, har sex og sætter grænser. Derfor er det vigtigt, at unge sammen i klasselokalet udvikler et fælles sprog for grænser, bliver mere opmærksomme på normer og forventninger, og på hvordan man tager ansvar for sig selv og andre i unges fællesskaber både i skolen men også til fester og i andre sociale sammenhænge, hvor alkohol, feststemning, forventninger og gruppepres spiller ind, siger projektleder i Sex & Samfund, Morten Emmerik Wøldike.

Teenagere er særlig udsat

Sidste år lancerede Det Kriminalpræventive Råd undersøgelsen Seksuelle Krænkelser, der viser, at teenagere er i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. 13-19-årige udgør 40 % af alle dem, der har været udsat for tvungen sex eller forsøg herpå. Seksuelle overgreb sker desuden oftest mellem jævnaldrende unge, der kender i hinanden i forvejen, og sker typisk i hjemmet hos enten offer eller gerningsperson eller før, under eller efter fester og byture.

Fakta

  • Undervisningsmaterialerne er målrettet og versioneret til ungdomsuddannelserne samt 9. og 10. klasse.
  • Undervisningsmaterialet giver undervisere og elever mulighed for at arbejde i dybden med temaer som flirt, sex, normer og kønsstereotyper, grænser, overgreb, lovgivning, rettigheder og at skabe positive forandringer for sig selv og andre.
  • I materialet indgår både øvelser, der tager udgangspunkt i film og medier, konkrete cases og eksempler fra Sexlinien samt historier fra podcasten ”Grænseland – samtaler med mænd om sex”, som er udviklet af Dagbladet Information og støttet af Foreningen Roskilde Festival.
  • Seksualundervisning om personlige grænser og grænsesætning, følelser, relationer og rettigheder er obligatorisk i grundskolen, men det er ikke obligatorisk for elever på ungdomsuddannelser og i 10.klasse.
  • Det Kriminalpræventive Råds rapport fra 2017, der undersøger omfanget og karakteren af seksuelle overgreb i et livstidsperspektiv, viser, at 6 % af danskerne i løbet af deres liv har været udsat for tvungen sex. 4 % af danskerne har i løbet af deres liv været udsat for forsøg på tvungen sex.
  • Det har både fysiske og psykiske konsekvenser for mennesker, der oplever seksuelle overgreb, og det rammer deres seksuelle sundhed og trivsel. De personer, der har oplevet at blive tvunget til sex, er i en højere risiko for at opleve at blive tvunget til sex igen, idet 32 % er blevet tvunget til sex fem gange eller derover. 22 % er blevet tvunget til sex 2-4 gange, ifølge Det Kriminalpræventive Råds rapport.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

DKR fremmer et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. 

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Nye tal: Hver syvende ung har en adfærd, der øger risikoen for grooming1.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 1. juli 2025 er det to år siden, at grooming – voksnes forsøg på at opbygge et tillidsforhold til børn med et seksuelt formål – blev gjort strafbart. Nye tal viser nu, at hver syvende ung har en onlineadfærd, der gør dem særligt sårbare over for grooming. Det er et advarselssignal, der kræver handling, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd. Forældres involvering i unges digitale liv skal styrkes, og skolerne skal have mere fokus på digital dannelse af unge.

Ny rapport om voldsskader: Knivvold og vold i nattelivet vækker bekymring26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Selvom voldsskader behandlet på skadestuerne er langt færre end for 20 år siden, ser Det Kriminalpræventive Råd nu tegn på en bekymrende udvikling: Der er sket en stigning i antallet af unge, der bliver behandlet for skarp vold som f.eks. knivstik på skadestuerne, og vold i nattelivet udgør en stigende andel af den samlede vold, viser en ny rapport. Det kalder på styrket voldsforebyggelse, lyder det fra rådet.

Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye