Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge

Bekymring for drugging fylder blandt de unge i nattelivet. Det viser en tidligere landsdækkende tryghedsundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Knap halvdelen af de unge mellem 16-35 år er bekymret for at blive drugget i nattelivet, mens 3 pct. af unge svarer, at de har oplevet at blive drugget inden for de seneste 12 måneder.

Nu kortlægger en ny rapport for første gang, hvordan drugging finder sted i Danmark – det vil sige situationer, hvor en person tilsætter euforiserende stoffer til en anden persons mad eller drikke uden samtykke. Undersøgelsen er gennemført af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium. Den viser, at de fleste unge mellem 15-35 år generelt føler sig trygge i nattelivet, men for en del, især unge kvinder, fylder frygten for drugging, når de færdes i nattelivet. Som noget nyt identificerer rapporten syv motiver for drugging. De mest udbredte former for drugging er: Seksuel drugging – drugging med henblik på seksuelt overgreb – som 77 pct. af ofrene angiver som en årsag, og LOL-drugging – hvor drugging sker ‘for sjov’ eller som en prank – hvilket 30 pct. angiver som en årsag.  

- Det er et stort problem, at så mange unge er bekymret for at blive drugget, og det er et tegn på, at utrygheden i nattelivet er udfordret. Vi skal derfor sætte målrettet ind for at forebygge den utryghed, der er relateret til drugging, siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd. 

Der kan, ifølge den nye undersøgelse, være mange forskellige forståelser og forestillinger om drugging i nattelivet blandt de unge, og det gør det vanskeligt at fastslå det reelle omfang: 

- Drugging er svært at måle præcist, da der ofte er meget tvivl om, hvad der konkret er sket, men uagtet omfanget, står det klart, at drugging er en af de hændelser i nattelivet, som flest unge er bekymret for, og mange unge har en forestilling om, at det er udbredt i nattelivet, siger Maria Tilsted Mumba, analytiker i DKR. 

Forskellige opfattelser af drugging 

Den nye undersøgelse viser samtidig, at unge har forskellige opfattelser af, hvornår noget er drugging, og det kan have indflydelse på, hvorvidt de anmelder episoden. F.eks. mener nogle unge først, at det er drugging, hvis der er en intention om at skade bag handlingen: 

- Rapporten slår fast, at drugging ikke kun er forbundet med seksuelle motiver, men det kan tage forskellige former og kræver derfor forskellige forebyggende indsatser. Uanset motiv er det vigtigt at pointere, at drugging er kriminelt. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer tidlig oplysning til unge, bl.a. i folkeskolerne, om, hvad drugging er, og gør det tydeligt, hvor man kan opsøge hjælp, siger Maria Tilsted Mumba. 

Den nye undersøgelse giver os vigtige indsigter, men det er kun en del af billedet. Vi ved fra anden forskning, at utryghed kan smitte, og at der kan være forskel på ens egne oplevelser og de forestillinger og bekymringer, man har: 

- Vi skal undgå, at fortællinger om drugging eskalerer unødigt og skaber frygt. Men samtidig skal vi tage de unges bekymring om drugging alvorligt og inddrage deres perspektiver. F.eks. viser den nye rapport, at de unge har et meget konkret kendskab til, hvilke steder i byen de oplever som utrygge i relation til drugging. De unges viden kan dermed bruges til at forebygge drugging og til at målrette indsatsen dér, hvor utrygheden opleves, siger Maria Tilsted Mumba. 

FAKTA OM UNDERSØGELSEN 

Undersøgelsen ’Drugging i Danmark’ fra 2026 er udarbejdet af Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen er finansiereret af Miljø- og Ligestillingsministeriet og indgår som et initiativ i regeringens handleplan om øget tryghed i nattelivet.  

Undersøgelsen baserer sig på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge mellem 15-35 år i Danmark og interviews med unge og professionelle aktører på feltet. Undersøgelsen baserer sig også på feltarbejde i ni danske byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Kolding, Randers, Holstebro og Næstved. 

Spørgeskemaundersøgelsen er ikke repræsentativ, men bygger på besvarelser fra unge fra hele landet.

Definition af drugging i undersøgelsen: 

Drugging er, når en person tilsætter euforiserende stoffer til en anden persons mad eller drikke uden vedkommendes samtykke. 

Undersøgelsen viser bl.a., at 

• Størstedelen af unge mellem 15-35 år føler sig trygge i nattelivet. 85 pct. angiver, at de føler sig enten ’tryg’ eller ’overvejende tryg’. Flere kvinder føler sig utrygge i nattelivet end mænd.   

• 35 pct. af kvinderne er bekymret for at blive drugget i nattelivet, mens tallet for mænd er 5 pct. For mange af særligt kvinderne er deres utryghed i nattelivet i høj grad forbundet med bekymringer for at blive udsat for drugging. 

• Op mod 16 pct. af de unge har oplevet eller mistænker at være blevet drugget i nattelivet – oftest på natklubber (49 pct. af tilfældene). De typiske stoffer, ifølge ofrene for drugging, er MDMA, GHB/GBL, rohypnol, benzodiazepiner og ketamin. 

• Blandt de unge, der har været eller mistænker at være udsat for drugging, er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd. 

• Unge ser forskelligt på, hvornår noget er drugging – og om det er strafbart. Nogle unge mener først, at det er drugging, hvis der er en intention om at skade bag handlingen. 

• Undersøgelsen identificerer syv motiver, som ofrene selv angiver som årsag til drugging. Ofrene har haft mulighed for at angive flere motiver: 

  • Seksuel drugging: Drugging med seksuelt motiv (77 pct.)  

  • LOL-drugging: Drugging for sjov eller som en del af en prank (30 pct.) 

  • Testdrugging: Offeret er forsøgsperson for at teste stoffet inden salg eller senere brug (10 pct.) 

  • Haddrugging: Drugging motiveret af f.eks. hævn, jalousi, vrede (10 pct.) 

  • Rovdrugging: Drugging med henblik på tyveri fra offeret (5 pct.) 

  • Ud fra undersøgelsens kvalitative data peges der på to yderligere motiver:

    • Hypedrugging: Drugging for at skabe feststemning eller komme ‘op i gear’ 

    • Fejldrugging: Utilsigtet drugging pga. fejl  

FÅ HJÆLP VED MISTANKE OM DRUGGING 

• Hvis der er tegn på livstruende tilstand, ring 112. 

• Man kan ringe til Giftlinjen på tlf. 82 12 12 12 for rådgivning. Giftlinjen anbefaler desuden at mistanke om drugging altid politianmeldes.  

OMFANG AF DRUGGING 

• DKR’s tryghedsundersøgelse fra 2025 viser, at 3,1 pct af danske unge mellem 16-35 år har oplevet at blive drugget inden for de seneste 12 måneder. Undersøgelsen ‘Drugging i Danmark’ viser, at 7,2 pct. af de unge i alderen 15-35 år har oplevet at blive drugget, mens 8,8 pct. mistænker at være blevet drugget (uden tidsafgrænsning). Undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige. Tryghedsundersøgelsen bygger på data, der er repræsentative for køn, alder og geografi, mens dette ikke gør sig gældende for undersøgelsen ’Drugging i Danmark’. 

  • Ifølge tryghedsundersøgelsen fra 2025 er det 30 pct. af de unge kvinder, som har oplevet at blive drugget, mens det for mændene gælder 18 pct. 

• Giftlinjen på Bispebjerg Hospital modtog i 2024 over 700 opkald om mistænkt drugging. Det er en stigning fra 95 opkald i 2015. 

LOVGIVNING OM DRUGGING 

• Drugging dømmes ikke ud fra selvstændig bestemmelse i straffeloven, men under straffelovens §§ 244-246 som en form for ’vold’ eller ’alvorlig vold’.