Seks måneder med krig i Ukraine: Næsten 1000 børn er dræbt eller såret

I morgen har krigen i Ukraine varet i et halvt år. På det halve år er næsten 1000 børn blevet dræbt eller såret. I langt de fleste tilfælde skyldes det brugen af eksplosive våben i tæt befolkede områder.
Foruden de børn, der er blevet dræbt eller såret, er der millioner af børn, som er påvirket af kampene på anden vis. Næsten alle Ukraines børn har været udsat for traumatiserende oplevelser med en lang række konsekvenser til følge ikke mindst for deres psykiske helbred. Generalsekretær i UNICEF Danmark, Susanne Dahl, kalder det et massivt svigt af Ukraines børn:
”Børnene i Ukraine er uskyldige ofre i krigen. Alligevel har fem børn hver eneste dag betalt den højeste pris – de har betalt med deres eget liv eller helbred. Endnu flere børn har mistet deres forældre eller er blevet adskilt fra deres nære. Mange er fordrevet fra deres hjem og har fået afbrudt deres skolegang. Vi står med en hel generation af børn, som på den ene eller anden måde har fået frataget grundlæggende rettigheder – nemlig at blive beskyttet mod vold og krig,” siger Susanne Dahl.
UNICEF opfordrer de stridende parter til øjeblikkelig våbenhvile og appellerer til at beskytte børn mod angreb for hver en pris. Det indebærer blandt andet at standse den brutale brug af eksplosive våben i befolkede områder, som vi har set i f.eks. Mariupol, Luhansk, Kremenchuk og Vinnytsia. Herudover at standse angreb på civile faciliteter og infrastruktur som skoler og hospitaler.
1 ud af 10 skoler er blevet beskadiget eller ødelagt
I næste uge ringer et nyt skoleår ind i Ukraine. Men dét, der normalt er en glædelig begyndelse, vil i år være en påmindelse om, hvor meget Ukraines børn har mistet.
Skolesystemet er sat ud af spil på grund af den tiltagende fjendtlighed overalt i landet. Nogle skoler har været militære mål, mens andre er blevet brugt af krigens parter som forsyningsdepoter eller til at huse soldater. UNICEF vurderer, at 1 ud af 10 skoler er blevet beskadiget eller ødelagt.
"Alle børn har ret til at komme i skole og få sig en uddannelse - også børn fanget i en brutal krig. Foruden adgang til sikker læring, har børnene i Ukraine behov for sikkerhed, stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte – jo før jo bedre. Og mere end noget andet har Ukraines børn brug for fred," siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Kontakter
Pressemedarbejder Line Kørner. Tlf. 30952379, mail: lkoerner@unicef.dk
Billeder

Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Alarmerende stigning i underernæring blandt børn i Gaza20.6.2025 12:36:51 CEST | Pressemeddelelse
Alene i maj blev over 5.000 børn i alderen 6 måneder til 5 år indskrevet til behandling for akut underernæring i Gaza – en stigning på næsten 50 % i forhold til april og hele 150 % siden februar. Mad til de mange sultne børn venter ved grænsen til Gaza, men nødhjælpsorganisationer får ikke lov til at uddele den.
Rettigheder i rygsækken – ny kampagneuge vil styrke trivsel og fællesskaber i skolen3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres Rettighedsstafetten; en ny, årligt tilbagevendende kampagneuge i uge 38, der skal få flere børn til at kende deres egne og andres rettigheder. Bag tiltaget står Børnerådet, UNICEF Danmark, Danske Skoleelever, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer og De Anbragtes Vilkår.
Over 50.000 børn dræbt eller såret i Gaza: UNICEF advarer om ubegribelige rædsler28.5.2025 13:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Over 50.000 børn er ifølge rapporter blevet dræbt eller såret i Gaza siden oktober 2023. ’Børnene betaler prisen for en krig uden nåde’; lyder det fra UNICEF.
DSV og UNICEF udvider partnerskab med øget fokus på humanitær indsats for børn26.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En udvidelse af partnerskabet mellem DSV og UNICEF vil betyde flere flytransporter til katastroferamte områder og øge adgangen til vitale forsyninger for børn over hele verden.
Børns ret til leg skal ikke gemmes væk21.5.2025 13:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Børn og voksne i hele Danmark inviteres til gemmeleg på FN’s Internationale Dag for Leg
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum