Dansk Beton

Se de nominerede til Betonelement Prisen og In-situ Prisen 2021

Del

Seks talentfulde og innovative projekter – heriblandt kontorbyggerier, et rekreativt byrum og et magasin til kulturarvsgenstande – er nu nomineret til de to attraktive priser.

Betonelement Prisen gives til byggeprojekter, hvor betonen er brugt talentfuldt og innovativt og udgør et dominerende eller væsentligt element i byggeriet. De nominerede i 2021 er: 

  • Åstrup Have i Haderslev
  • Fællesmagasinet i Frederikssund
  • Codan i Køge.

In-situ Prisen gives til unikt arbejde i pladsstøbt beton, som udfordrer materialets formbarhed og potentiale. De nominerede i 2021 er:

  • Pandahuset i Københavns Zoo
  • Bagger-Sørensen-Domicil i Vejle.
  • Karen Blixens Plads i Ørestaden

Det er Betonelement-Foreningen og Fabriksbetonforeningen, som uddeler hhv. Betonelement Prisen og In-situ Prisen. De endelige prisvindere afsløres samtidig med Bæredygtig Beton Prisen, der uddeles af Dansk Beton, til Betonens Prisfest den 22. juni 2021 i Industriens Hus.

Betonelement Prisen 2021 – juryens begrundelser:

Åstrup Have, Christian Cold, Entasis, udtaler:

Et mekka for materialitet og sanselighed hvor elementerne med deres grå changerende flader står smukt mod stråtagets brungyldne grå, listebeklædningens varme spil og bronzens ædle fremtoning. Det giver huset tyngde gennem materialitet, overfladens elaborering og i proportionerne. 

Fællesmagasinet, Peter Thorsen, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, udtaler:

Udnytter potentialet i præfabrikation af betonelementer med stor repetitionsgrad til at forfine formgivningen og udførelseskvaliteten af det enkelte facadeelement, så der skabes et elegant og kraftfuldt, nærmest ophøjet arkitektonisk helhedsbillede af det overvejende helt lukkede, introverte bygningsanlæg.

Codan Medical, Kent Martinussen, DAC, udtaler:

Et usædvanligt selvstændigt, uforudseligt og originalt udtryk med høj æstetisk værdi for omverdenen.Betonelementet som enhed skaber helhed gennem repetition og sammenstilling og udsættes for en teknisk og kunstnerisk bearbejdning af sjælden dybde.

Den samlede jury i Betonelement Prisen består af: Kent Martinussen, arkitekt MAA, adm. direktør DAC. Bente Scavenius, kunsthistoriker, mag. art. Christian Cold, arkitekt MAA, ejer og partner Entasis. Peter Thorsen, arkitekt MAA, adm. direktør og partner Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Claus Bering, ingeniør, adm. direktør CRH Concrete og bestyrelsesformand for Betonelement-Foreningen.

In-situ Prisen 2021 – juryens begrundelser:

Pandahuset, Jesper Gottlieb, Gottlieb Paludan Architects, udtaler:

Konstruktionen bygger på et stærkt arkitektonisk koncept med mange rumlige oplevelser, hvor en unik og karakterfuld formgivning af beton og cortenstål, hver især har taget sit afsæt i bambusskoven; pandaens naturlige habitat.

Bagger-Sørensen-Domicil, Jesper Gottlieb, Gottlieb Paludan Architects, udtaler:

Den landskabelige og iscenesatte ankomst åbner for et velkomponeret hus med japanske referencer, velovervejede arkitektoniske virkemidler samt en sikker og veludført detaljering.

Karen Blixen Plads, Jesper Gottlieb, Gottlieb Paludan Architects, udtaler:

Anlægget er et smukt eksempel på, at alt falder på plads, når form, funktion og konstruktion så overbevisende går op i et større hele og her tillige leverer et stringent og konsekvent udsagn om in-situ betonens muligheder.

Den samlede jury i In-situ Prisen består af: Sophus Søbye, arkitekt MAA, adm. direktør i Sophus Søbye Arkitekter og Jesper Gottlieb, arkitekt MAA, seniorrådgiver Gottlieb Paludan Architects.

Fakta om de nominerede: Betonelement Prisen 2021

Åstrup Have, Haderslev
Bygherre: Privat
Arkitekt: NORRØN
Entreprenør: Søgård Byg
Betonleverandør: SHT
Opført: 2020

Fællesmagasin, Vinge/Frederikssund
Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Arkitekt: Gottlieb Paludan Architects
Rådgiver: MOE
Entreprenør: DS Flexhal
Betonproducent: DC Elcobyg
Opført: Indflytningsklar i 2022

CODAN Køge
Bygherre: CODAN Medical
Arkitekt: Johansen Skovsted Arkitekter
Rådgiver: Strunge Jensen 
Entreprenør: MT Højgaard
Betonproducent: Ambercon
Opført: Forventes færdigt efterår 2021

Fakta om de nominerede: In-situ Prisen 2021

Pandahuset, Zoo
Bygherre: Zoologisk Have København
Arkitekt: BIG
Landskabsarkitekt: Schønherr
Rådgiver: MOE
Entreprenør: NCC
Betonproducent: DK Beton
Opført: 2019

Bagger-Sørensen-domicil, Vejle
Bygherre: Bagger-Sørensen & Co
Arkitekt: RAVN Arkitektur
Rådgiver: NIRAS
Entreprenør: KG Hansen
Betonleverandør: KG Beton
Opført: 2020

Karen Blixens Plads, Ørestad
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Fondsstøtte: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal  
Arkitekt: Cobe
Rådgivere: EKJ Rådgivende Ingeniører, CN3 og Vind-Vind
Entreprenør: NCC Danmark (betonentreprisen), M. J. Eriksson (anlægsentreprisen)        
Betonleverandør: DK Beton
Opført: 2019

Kontakter

Kontakt: Birgitte Theresia Henriksen, presserådgiver i Dansk Beton, bith@di.dk / 2928 7786
Pressefotos til download, fotocredit: Torben Eskerod

Billeder

Pandahuset, Zoo. Foto: Torben Eskerod.
Pandahuset, Zoo. Foto: Torben Eskerod.
Download
Bagger-Sørensen-domicil, Vejle. Foto: Torben Eskerod.
Bagger-Sørensen-domicil, Vejle. Foto: Torben Eskerod.
Download
Karen Blixens Plads, Ørestad. Foto: Torben Eskerod.
Karen Blixens Plads, Ørestad. Foto: Torben Eskerod.
Download
Åstrup Have, Haderslev. Foto: Torben Eskerod.
Åstrup Have, Haderslev. Foto: Torben Eskerod.
Download
Fællesmagasin, Vinge/Frederikssund. Foto: Torben Eskerod.
Fællesmagasin, Vinge/Frederikssund. Foto: Torben Eskerod.
Download
CODAN Køge. Foto: Torben Eskerod.
CODAN Køge. Foto: Torben Eskerod.
Download

Information om Dansk Beton

Dansk Beton
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://www.danskbeton.dk

Dansk Beton er en branchesammenslutning i DI Dansk Byggeri. Dansk Betons medlemskreds tæller knap 50 betonvirksomheder, der tilsammen udgør stort set alle betonproducenter i Danmark og beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere.

 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Beton

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Beton