Vinderne af Betonens Oscar 2023 er fundet
Fire vinderprojekter i kategorierne Betoninnovations Prisen, Betonelement Prisen, In-situ Prisen og Betonarkitektur-idéen er nu afsløret. Ifølge Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, er fællesnævnerne for årets vindere unik betonarkitektur, innovative løsninger og godt samarbejde mellem byggeriets aktører.
- Vinderprojekterne imponerer med omtanke for at bygge ydmygt og diskret, så natur og mennesker får plads. De repræsenterer unik betonarkitektur og innovative betonløsninger og er i særdeleshed resultatet af et godt samarbejde mellem byggeriets aktører. Uden godt samarbejde, opnår vi ikke prisværdige bygværker, som er designet til evigheden. Stort tillykke til vinderne!
OG VINDERNE ER:
Vinder af Betoninnovations Prisen: Fremtidens Gårdhave, København
- Bygherre: Københavns Kommune og HOFOR (bygherre på det regnvandstekniske anlæg)
- Landskabsarkitekt: BOGL Landskabsarkitekter
- Arkitekt: Lendager
- Rådgiver: WSP Danmark
- Entreprenør: MøllerLøkkegaard
- Betonproducent: Unicon (betonopskrift i samarbejde med Pelcon)
Formand for juryen, Julian Weyer, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects, udtaler:
- Fremtidens Gårdhave demonstrerer på fornemste vis, hvordan nødvendige regnvandsløsninger kan kombineres med et smukt, rekreativt og sanseligt gårdrum. Der er tale om et innovativt projekt inden for beton med 100 pct. groft genbrugstilslag, udformet særdeles stærkt arkitektonisk og æstetisk.
Vinder af Betonelement Prisen: SIMAC, Svendborg
- Bygherre: SMUC Fonden med støtte fra A.P. Møller Fonden
- Arkitekt: C.F. Møller Architects og EFFEKT Arkitekter
- Entreprenør: MT Højgaard
- Ingeniør: Artelia Group
- Betonproducent: A/S Boligbeton, CRH Concrete, UPB Group
Formand for juryen, Kent Martinussen, arkitekt og adm. dir. i DAC, udtaler:
- En konsekvent og arkitektonisk gennemtænkt anvendelse af betonelementer, der i ét overbevisende greb samler den bærende konstruktion og den rumlige struktur til et spændstigt gitter af søjler og dragere. Facadeplanet er dristigt trukket tilbage, så betongitteret manifesterer sig som det dominerende element også i uddannelsesinstitutionens ydre fremtoning.
Vinder af In-situ Prisen: Nationalparkcenter Thy
- Bygherre: Nationalparkfond Thy
- Arkitekt: LOOP Architects
- Landskabsarkitekter: SLA
- Rådgiver: LB Consult - Norconsult
- Entreprenør (beton): HMC Byg & Anlæg
- Betonproducent: Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik
Jurymedlem, arkitekt Sophus Søbye, Sophus Søbye Arkitekter, udtaler:
- Nationalparkcenter Thy udmærker sig ved at være en smukt tilpasset og velproportioneret bygning, som kiler sig ind i klitlandskabet. Det fine dagslys og de enkle materialer skaber en vellykket arkitektonisk helhed. Bygningen fungerer på bedste vis som trædesten til Thy Nationalpark langs den jyske vestkyst.
Vinder af Betonarkitektur-idéen: Det Introverte Hus
- Vinderprojektet er udarbejdet af arkitektstuderende: Emma Stern Nielsen, Det Kongelige Akademi, Arkitektur og Johan Oliver Dino, Det Kongelige Akademi, Bosætning, Økonomi og Tektonik.
Formand for juryen, institutleder Natalie Mossin, Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Teknologi, udtaler:
- Projektet vinder for sin poetiske og gennemarbejdede udvikling af en eksisterende bygnings kvaliteter. Det åbner vores syn på de mange udtjente industri- og landbrugsbygninger og præsenterer væsentlig nytænkning inden for de rammer og ressourcer, den eksisterende bygningsmasse udgør.
___________________________________________________________________
Om Betonens Priser
Betonens Prisfest fandt sted torsdag den 1. juni 2023 i Industriens Hus, hvor de fire vinderprojekter blev afsløret for 120 inviterede gæster fra hele byggeriets værdikæde.
Betoninnovations Prisen tildeles et prisværdigt bygge- eller anlægsprojekt, der anvender beton med fokus på æstetiske, sociale, bæredygtige, ressourceansvarlige, energi- og miljømæssige løsninger.
Jurymedlemmer: Casper Mathiasen, formand i Dansk Beton og Managing Director i Unicon; Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark; Julian Weyer, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects; Tine Kjærulff Bay, arkitekt og kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects samt Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder.
In-situ Prisen hædrer unikt arbejde i pladsstøbt beton og uddeles af Fabriksbetonforeningen med støtte fra flere af Fabriksbetonforeningens interessemedlemmer.
Jurymedlemmer: Sophus Søbye, arkitekt, Sophus Søbye Arkitekter; Jesper Gottlieb, arkitekt, Gottlieb Factory, samt Ane Cortzen, arkitekt og tv-vært.
Betonelement Prisen er en arkitekturpris, som hædrer en høj arkitektonisk, innovativ og æstetisk anvendelse af betonelementer i byggeriet. Prisen uddeles af Betonelement-Foreningen.
Jurymedlemmer: Kent Martinussen, arkitekt og adm. dir. i DAC; Bente Scavenius, mag.art. i kunsthistorie og kunstkritiker; Peter Thorsen, adm. direktør – partner – arkitekt MAA, Lundgaard & Tranberg Arkitekter samt Christian Cold, CEO Entasis, arkitekt MAA.
Betonarkitektur-idéen er en idé-konkurrence for arkitektstuderende, der belønner innovative projekter med fokus på mere bæredygtig brug af beton i arkitekturen. Bag konkurrencen står Dansk Beton og arkitektskolerne.
Jurymedlemmer: Institutleder Natalie Mossin, Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Teknologi; chef for Dansk Beton Dorthe Mathiesen, DI Byggeri; Professor Anne Beim, Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi IBT; Assistant Professor Jon Krähling Engholt, Arkitektskolen Aarhus; Director Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects samt Partner Thomas Nørgaard, Christensen & Co.
Kontakter
Birgitte Theresia Henriksen, presserådgiver i Dansk Beton, 2928 7786 / bith@di.dk
Billeder
Information om Dansk Beton
Dansk Beton er en branchesammenslutning i DI Dansk Byggeri. Dansk Betons medlemskreds tæller knap 50 betonvirksomheder, der tilsammen udgør stort set alle betonproducenter i Danmark og beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Beton
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Beton
Dansk Beton: Vi bruger for meget beton i betonbygninger29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Smartere designmetoder i nybyggeri og mere CO2-reducerede betontyper kan reducere materialeforbruget med 20-25 procent og give knap det halve CO2-aftryk. Det viser en ny analyse, som Rambøll har udarbejdet for Dansk Beton
Betonindustrien hæver ambitionen: Fra 50% til 70% reduktion af CO2 fra betonkonstruktioner i 203021.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2019 udgav Dansk Beton i regi af Bæredygtig Beton initiativet et roadmap med et mål om at halvere CO2-aftrykket fra betonbyggeri i 2030. Meget er sket siden da, og i et nyt roadmap fremskriver betonbranchen til 70%.
Ny vejledning om CO2-optag i beton23.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Beton har netop udgivet en vejledning målrettet arkitekter og rådgivere, som ønsker mere viden om, hvordan beton kan optage noget af den CO2, der udledes ved fremstilling af cement.
Se de nominerede til Betonelement Prisen og In-situ Prisen 202310.5.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks talentfulde og innovative projekter – boligbyggerier, museer og en uddannelsesinstitution – er netop nu nomineret til de to attraktive priser.
Og de nominerede til Betoninnovations Prisen 2023 er…12.4.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En enig jury har nomineret Fremtidens Gårdhave, Børnehuset Svanen og Lisbjerg Genbrugsstation til Betoninnovations Prisen 2023. Hvert projekt udmærker sig med et innovativt og stærkt fokus på miljømæssig og social bæredygtighed. Den endelige vinder afgøres ved publikumsafstemning, som starter i dag – alle kan deltage.