SDU-forskere bag nye internationale guidelines til forebyggelse af senfølger efter knæskader

Artrose – også kendt som slidgigt – er hyppigt forekommende efter en alvorlig knæskade. Omkring halvdelen af de ramte har tegn på artrose 10-15 år efter en skade på forreste korsbånd. Korsbåndsskader rammer oftest teenagere og unge først i tyverne, der i mange tilfælde ender med et ’pensionistknæ’ allerede i trediverne.
Derfor er det godt nyt, at der nu er nye og forbedrede guidelines til forebyggelse og behandling af artrose, der opstår i forbindelse med alvorlige knæskader.
En international arbejdsgruppe bestående af omkring 40 forskere, klinikere og patientrepræsentanter fra forskellige lande har deltaget i udviklingen af de internationale anbefalinger til at sikre raske knæ samt forebygge udvikling af artrose (slidgigt).
Den nye viden gavner både forskning og behandling
Ikke mindre end 7 forskere fra Center for Sundhed i Muskler og led ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) samt en kandidatstuderende fra kandidatuddannelsen i fysioterapi deltog i arbejdsgruppen.
- Vi har samlet den tilgængelige viden på området, og med dette som udgangspunkt er det muligt for kommende forskningsprojekter at gå direkte i gang med interventionsprojekter. Der er et udtalt behov for bedre behandling til at mindske den store sygdomsbyrde, som alvorlige knæskader medfører, fortæller professor Ewa Roos fra IOB, der har deltaget centralt i projektets styregruppe.
- Med min baggrund som kliniker håber jeg desuden på, at de vidensbaserede guidelines kan være til hjælp her og nu for klinikere og dermed for de mange tusinde nye patienter med knæskader, vi ser i Danmark hvert år’, siger hun.
Guidelines udgives i verdens førende tidsskrift for sportsmedicin
Den internationale gruppe har arbejdet i 3 år med at samle evidensen på området, hvilket har resulteret i 7 systematiske reviews og meta-analyser, hvoraf 6 af disse samt de internationale guidelines er publiceret i december månedsudgave af British Journal of Sports Medicine [INDSÆT LINK]; det højest rangerede tidsskrift indenfor sportsmedicin.
Center for Sundhed i Muskler og Led har ydet et stort bidrag, og er repræsenteret med medforfattere på alle publikationer, samt været repræsenteret i styregruppen med professor Ewa Roos og professor Carsten Juhl som metodeekspert.
De nye guidelines samler den nyeste viden om forebyggelse af slidgigt efter en knæskade. Fremover vil danske praktikere kunne læne sig op ad de kliniske anbefalinger omkring disse hovedområder:
• Hvem man målretter forebyggelse af slidgigt efter knæskade.
• Hvordan og hvornår forebyggelse efter alvorlig knæskade startes.
• Hvordan man bør behandle patienter med forreste korsbåndsskade.
• Hvad der er vigtigt at overvåge/følge hos patienter efter en alvorlig knæskade.
Arbejdsgruppen
Følgende forskere fra Syddansk Universitet har deltaget i arbejdsgruppen:
• Alessio Bricca (post doc)
• Carsten Juhl (professor)
• Ewa Roos (professor)
• James Young (post doc)
• Jonas Bloch Thorlund (professor)
• Matilde Lundberg (studerende)
• Pætur Holm (post doc)
• Søren Thorgaard Skou (professor)
Nøgleord
Kontakter
Ewa Roos, professor
Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FOF)
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
T: +45 60 11 43 31
eroos@health.sdu.dk
Billeder

Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Metanfilter giver store CO2-afgiftsbesparelser og næsten lugtfri gylletanke21.3.2023 15:48:55 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har sammen med virksomhederne BBK bio airclean A/S og PBJ Miljø ApS udviklet et biofilter til at fjerne metan fra luftudledninger fra biogasanlæg og gylletanke. Filteret har været afprøvet i laboratorieskala og pilotskala i et proof-of-concept projekt, og resultaterne er meget lovende.
Ny klimarapport fra IPCC: Hovedpunkter og vurdering fra klimaprofessor Sebastian Mernild20.3.2023 14:20:52 CET | Pressemeddelelse
FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, giver her sin vurdering.
Mangel på svejsere i den grønne omstilling: SDU-forskere får 13 millioner til at udvikle robot, der kan løse problemet20.3.2023 13:16:02 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt på Center for Large Structure Production (LSP) på Syddansk Universitet har fået en bevilling på godt 13 millioner kroner til at udvikle en mobil robotkran, der bl.a. kan svejse. Sådan én kan nemlig blive nødvendig, hvis vi skal nå i mål med udbygningen af grøn energi fra havvindmøller.
Invitation 22. marts på SDU: Hvorfor er religiøse samfund så sløve til at reagere på klimakrisen?16.3.2023 18:34:30 CET | Pressemeddelelse
På mandag offentliggør IPCC sin næste klimarapport. Den 22. marts gæster den amerikanske religionsforsker Bron Taylor SDU og vil tale om, hvorfor de store verdensreligioner er for uengagerede i klimakampen. Samtidig ser han en voksende spiritualitet blandt miljøaktivister.
Ny national portal giver danske forskere lettere adgang til supercomputere15.3.2023 10:05:57 CET | Pressemeddelelse
Portalen giver enklere muligheder for at bruge forskellige supercomputersystemer i Danmark og EU
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum