Sangfugle udviser ekstrem muskelkontrol, når de skal synge for hinanden (og dig)
4.6.2021 18:00:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Fuglesang har altid fascineret os mennesker: Den er smukt melodisk og varierende og har inspireret et utal af digtere og sangskrivere, fx Shakespeare, da han skrev Romeo og Julie og H.C. Andersen, da han skrev Nattergalen.
Til trods for vores store fascination er det dog kun for nylig, at vi har fået indblik i, hvordan den komplekse fuglesang egentlig fremkommer og hvilke helt ekstraordinære specialiseringer, der har gjort det muligt for sangfuglene at producere det meget forskelligartede lydbillede, vi kan lytte til hver morgen.
Sangfugle producerer deres smukke sang vha. et specielt vokalorgan, der er unikt for fugle: Syrinxen. Dette organ er omgivet af muskler, der trækker sig sammen med superhurtig hastighed; næsten 100 gange hurtigere end fx menneskets benmuskler.
Styrer en enkelt muskelfiber ad gangen
- Vi har fundet ud af, at sangfugle har utroligt detaljeret kontrol over deres sang, siger Iris Adam, der udførte studiet og er adjunkt på Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
Sammen med sin kollega, lektor og forskningsleder på Biologisk Institut, Coen Elemans, har hun dels foretaget undersøgelser af væv fra zebrafinker og dels brugt matematiske modeller til at beregne hvor fint justerede, sangfugles muskler kan være, når de skal synge.
Undersøgelserne og modellerne ledte til opdagelsen af, at sangfugle helt ekstraordinært kan kontrollere en enkelt fiber i en enkelt muskel ad gangen.
Vi kan kun styre 5-10 muskelfibre ad gangen
Når et menneskes benmuskler aktiveres, aktiveres flere hundrede eller tusinder muskelfibre.
Det mindste antal fibre, vi kan styre ad gangen, er muskelfibrene omkring vores øjne; der kan vi kontrollere 5-10 muskelfibre, når vi skal kontrollere øjets stilling.
- Når vi ser på zebrafinkens sangmuskler, ser vi meget overraskende, at de kan kontrollere 13-17 pct. af deres muskelfibre enkeltvis, siger Coen Elemans.
Fugle skal lære at synge ligesom børn skal lære at tale
Det har stor betydning for sangfugle, at de kan kontrollere deres sangproducerende muskler så fint og detaljeret, som Adam og Elemans har beskrevet.
Tidligere forskning har indikeret, at hunner kan skelne mellem bittesmå ændringer i hannernes sang, og at de bruger den information til at vurdere, om en han er attraktiv eller ej, siger Iris Adam.
Sangfugle gjorde deres entre på livets stamtræ for ca. 40 mio. år siden, og de udviklede sig hurtigt til de sangfugle, vi kender i dag. Sang er altafgørende for deres eksistens. Evnen til at frembringe sang er ikke medfødt eller nedarvet, men skal læres fra ung – ligesom mennesker skal lære at tale.
Studiet publiceres i tidsskriftet Current Biology. https://doi.org/10.1016/j.cub.2021.05.008
Kontakter
birgitte svennevigkommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkBilleder

Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Når chefen spørger ChatGPT, hvem kan vi så stole på?12.11.2026 10:17:56 CET | Pressemeddelelse
Danmark er et af verdens mest tillidsfulde samfund. Men når chefer begynder at bruge kunstig intelligens til at træffe beslutninger, og medarbejdere overlader deres opgaver til AI, kan det udfordre tilliden på arbejdspladsen. Det advarer SDU-professor Alf Rehn om.
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
