Samarbejde mellem Esbjerg og Varde og Energinet sætter turbo på grøn omstilling
En af samfundets allervigtigste opgaver er at få sat turbo på den grønne omstilling, og Esbjerg og Varde kommuner sætter sig nu sammen med Energinet for at finde steder og sagsbehandlingsgange, hvor hastigheden kan sættes i vejret. Arbejdet skal danne grundlag for et øget samarbejde med alle landets 98 kommuner.
Folketinget vedtog i juni “Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”, der indebærer en voldsomt accelereret omstilling til grøn energi. Strøm fra solceller og vindmøller på land skal firedobles på bare otte år for at reducere klimabelastningen og gøre Danmark og Europa uafhængig af olie, kul og gas fra Rusland.
Kæmpe opgave
"Det er en kæmpe opgave, som skal løses i rekordfart. Derfor glæder det mig rigtig meget, at Esbjerg og Varde kommuner er med til at finde veje til, hvordan vi smartere, mere effektivt og ikke mindst hurtigere kan få sluttet solcelleparker, vindmøller og nye elforbrugere til elnettet", siger Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet, der har ansvaret for danskernes forsyning for el og gas og udbygningen af de overordnede el- og gasnet.
Den grønne omstilling vender på mange måder elsystemet på hovedet. I fremtiden vil strømmen ikke blive produceret på kraftværker nær de store byer og forbrugscentre, men i egne af landet, hvor der hverken er elnet eller lokalt forbrug til at opsluge den enorme produktionen. Ydermere skal vi bruge mere strøm – fx til elbiler, varmepumper og produktionen af grøn brint - og den vil komme ”som vinden blæser” og ”solen skinner”. Derfor skal meget mere strøm transporteres over meget længere afstande.
Elnet på hovedet
Men mens det kan tage få år at rejse en solcellepark, der kan producere det samme som et kraftværk, tager udbygning af elnettet, der skal transportere strømmen, ofte længere tid.
Derfor er målet med samarbejdet bl.a. at sikre, at elnettet udbygges i tide. Fx kan kommunerne guide Energinet til at få udbygget elnet, hvor mest mulig strøm hurtigt kan blive tilsluttet, fx ved at vurdere hvilke planer om nye solcelleparker, der hurtigst kan realiseres, og hvilke planer der har lange udsigter. Samarbejdet kan også sikre, at kommuner og Energinet i højere grad sideløbende godkender, laver miljøvurderinger mv., sådan at sagsbehandlingstiden for nye projekter og elforbindelser kan kortes ned.
Borgmestre: Afgørende
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune, siger:
”I Varde Kommune har vi vedtaget en ambitiøs klimahandlingsplan med et mål om at være klimaneutral i 2050. Her er de grønne energiprojekter altafgørende, og vi er parate til at se på alle idéer, der kan accelerere omstillingen til den nødvendige hastighed og sikre rammerne for udvikling både hos os i Varde Kommune, i Sydvestjylland og i resten af landet.”
Energinet er også i dialog med flere andre kommuner, men i Esbjerg og Varde området er oplagt til pilotprojekt, da der er flere større konkrete projekter i gang, som kan give vigtig læring på en række områder.
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, siger:
”Esbjerg er og bliver et centralt omdrejningspunkt for opfyldelsen af nationale og internationale klimamålsætninger. Den grønne dagsorden præger byen. Udover styrkepositionen i forhold til havvind, så er Esbjerg forrest i feltet med hensyn til Power-to-X, innovativ fjernvarme, energisektorkobling og meget mere. Derfor er det kun naturligt, at vi også engagerer os i dette pilotprojekt, der flugter med Esbjerg Kommunes vilje til at være med til at drive energiomstillingen. Et smidigt samarbejde på tværs er og bliver en afgørende faktor i realiseringen af fremtidens energiløsninger”.
Erhvervsliv hilser velkommen
Også erhvervslivet hilser pilotprojektet meget velkommen, forklarer Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg.
”Det er afgørende vigtigt, at der er fokus på at sikre den hurtigst mulige udbygning af de danske transmissionsnet for at kunne håndtere både de planlagte og fremtidige store VE-produktionsanlæg og datacentre”.
Arbejdet er allerede gået i gang, og det er planen, at der i de kommende måneder bliver udarbejdet en vejledning, som alle kommuner kan bruge til at se, hvordan de kan samarbejde med Energinet.
FAKTA
Energinet hører også gerne fra andre kommuner, som har ideer og input til, hvordan tilslutning af grøn elproduktion og udbygning af elnet kan ske hurtigere.
Nøgleord
Kontakter
Om pilotprojektet:
Anders Steen Kristensen, afdelingsleder i Elnetplanlægning, ask@energinet.dk, mobil 23 46 31 35
Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef i Energinet, jnr@energinet.dk, mobil 23338575.
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Marianne Hansen bliver ny finansdirektør i Energinet16.12.2025 11:01:34 CET | Pressemeddelelse
Torben Thyregod har efter 15 år som finansdirektør (CFO) i Energinet valgt at fratræde sin stilling. Fra 1. januar 2026 tiltræder Marianne Hansen som ny finansdirektør.
Hurtigere adgang til elnettet: Udviklere kan overtage Energinet-opgaver4.12.2025 09:33:05 CET | Pressemeddelelse
Energinet har i dag indgået en aftale med en bred gruppe af VE-udviklere, store elforbrugere og erhvervsorganisationer. I aftalen forpligter parterne sig til at analysere og definere, hvilke opgaver VE-udviklere og store elforbrugere kan overtage fra Energinet for at opnå hurtigere adgang til elnettet. Flytning af relevante opgaver skal implementeres fra 2026.
Væk med ”først til mølle”: Prioritering skal sikre hurtigere grøn omstilling27.11.2025 12:16:00 CET | Pressemeddelelse
Energinet gør nu op med “først til mølle-princippet” for at sætte fart i den grønne omstilling og hurtigst muligt få de mest grydeklare solcelleparker, vindmøller, batterianlæg eller storforbrugere tilsluttet elnettet.
Energinet begynder undersøgelser af jordbunden mellem Aarhus og Aabenraa10.11.2025 08:29:33 CET | Pressemeddelelse
I de kommende uger begynder arbejdet med at undersøge jordbunden på udvalgte steder mellem Aarhus og Aabenraa. Det sker samtidig med, at Energinet fortsat behandler de 800 bemærkninger, der er kommet til projektet.
Urnegrav fundet i kommende kabelområde nær Hørsholm4.11.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
De arkæologiske undersøgelser langs den kommende kabelforbindelse mellem Hørsholm og Helsingør er gået i gang og har allerede afsløret en urnegrav fra jernalderen. Undersøgelsesarbejdet ventes først helt færdigt i løbet af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
