Alexandra Instituttet

Sådan skal kunstig intelligens styrke overvågningen af hjortevildt og vandfugle

Del

Alexandra Instituttet skal hjælpe forskere på Aarhus Universitet med at udvikle nye metoder inden for kunstig intelligens, som kan lokalisere og artsbestemme dyr langt hurtigere. Det vil kunne gøre droneovervågning billigere og betydeligt mere udbredt.

En fugletæller i en splitternekoloni forstyrrer så meget, at fuglene går på vingerne. Derved øges risikoen for at rederne præde-res af måger eller krager. Ved en overvågning med drone er forstyrrelsen langt mindre og fuglene bliver liggende på deres reder.
En fugletæller i en splitternekoloni forstyrrer så meget, at fuglene går på vingerne. Derved øges risikoen for at rederne præde-res af måger eller krager. Ved en overvågning med drone er forstyrrelsen langt mindre og fuglene bliver liggende på deres reder.

Aarhus Universitet har siden 2017 brugt droner til overvågning af ynglende vandfugle og hjortevildt. De nye metoder giver både bedre data og sparer tid i felten. Til gengæld er den efterfølgende optælling af dronebilleder tidskrævende, da det skal gøres manuelt. I et nyt projekt vil Aarhus Universitet i samarbejde med Alexandra Instituttet udvikle et system, hvor man ved hjælp af deep learning automatisk kan lokalisere og artsbestemme dyrene. 

Thomas Eske Holm, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, regner med, at det nye system kan nedsætte tidsforbruget med 90 procent. Det vil dermed gøre droneovervågning billigere og betydeligt mere udbredt.

Han regner med, at de i nogle projekter kan gå fra ti til én dag på den tid,, som de bruger på at optælle og artsbestemme dyrene på et dronebillede.

Et af de områder, hvor man anvender droneovervågningen, er på øen Langli ud for Esbjerg i Vadehavet. Her foregår overvågningen ved, at man overflyver området og tager en masse billeder, som man sætter sammen til et stort billede. Her tog det 75 timer at tælle og artsbestemme fuglene manuelt i en koloni med over 20.000 måger.

“Udfordringen er, at det tager rigtig lang tid i dag at tælle op manuelt, så hvis vi kan få et AI-system, der kan gøre det automatisk, så vil det spare meget tid. Det vil gøre, at vi kan få udbredt overvågningen med droner til flere steder, fordi man let kan lave overvågningen. Man kan ovenikøbet få nogen, der måske ikke er kyndige i artsbestemmelse til at gøre det, fordi systemet kan gøre det for os,” forklarer han.

Et automatisk AI-system kan ikke kun bruges til fugle. Det kan også bruges til overvågning af hjortevildt. Her er de ved at undersøge, om man kan lave en metode til overvågning af vildtet med termisk kamera. Det gør de ved at overflyve skoven om vinteren, når der ikke er løv på træerne, og ud fra termisk varme kan de registrere dyrene, der står under træerne. 

“Når man dækker et stort skovområde på 1.000 hektar, så har man først og fremmest brug for at få sorteret en masse billeder fra, hvor der ikke er noget på. Det kan man gøre ved at se på temperaturen i hver pixel og se, om der er nogen diversitet i temperaturen. Hvis der er det, så er det sandsynligvis et dyr, som vi skal undersøge nærmere. Det vil tage rigtig lang tid at kigge de her billeder igennem, og vi har derfor brug for et system, der måler, hvor mange pixels de enkelte dyr fylder og ud fra dem artsbestemme dem,” forklarer han.

Automatiseret billedanalyse er område, hvor der er sket store landvindinger de seneste par år. Alexandra Instituttet har bl.a. brugt teknikken til automatisk lokalisering af markgrænser og træformationer. 

“Vi har gjort meget af forarbejdet i tidligere projekter med at afklare, om teknologien egner sig til automatisk billedgenkendelse af visuelt lignende objekter. Det næste naturlige skridt er derfor at forbedre systemet og gøre det brugervenligt nok til, at det kan anvendes i den fremtidige droneovervågning af fugle og pattedyr til gavn for forvaltningen af Danmarks natur,” forklarer Kristian Tølbøl Rasmussen, Visual Computing Engineer på Alexandra Instituttet.

Konkret skal der udvikles et system, hvor brugeren kan uploade dronebilleder. Dernæst analyserer systemet billedmaterialet, og brugeren vil kunne klikke på de objekter, der skal tælles op. Hvert objekt kan have flere mærkater, så man fx kan arts- og aldersbestemme hjortevildt eller se, om en ynglefugl ligger ned og har synligt redemateriale omkring sig. Dernæst træner systemet et neuralt netværk, som så vil kunne bruges direkte på billeder, uden at det kræver manuel udvælgelse og angivelse af mærkater.

Danmark er ifølge EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv ligesom resten af medlemslandene forpligtet til at tælle og indberette fugle hvert sjette år. På den måde kan man se, om bestandene er stigende eller faldende i Danmark, og om der skal gøres en indsats for at beskytte dem. 

Yderligere information:

Thomas Eske Holm, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, mobil +45 30 18 31 29, mail: teh@bio.au.dk.

Kristian Tølbøl Rasmussen, Visual Computing Engineer på Alexandra Instituttet, mobil: +45 53 37 14 44, mail: kristian.tolbol@alexandra.dk.

Billeder

En fugletæller i en splitternekoloni forstyrrer så meget, at fuglene går på vingerne. Derved øges risikoen for at rederne præde-res af måger eller krager. Ved en overvågning med drone er forstyrrelsen langt mindre og fuglene bliver liggende på deres reder.
En fugletæller i en splitternekoloni forstyrrer så meget, at fuglene går på vingerne. Derved øges risikoen for at rederne præde-res af måger eller krager. Ved en overvågning med drone er forstyrrelsen langt mindre og fuglene bliver liggende på deres reder.
Download
Udsnit afdronebillede fra øen Brasenholm ved Filsø, hvor der yngler 3238 hættemågepar.
Udsnit afdronebillede fra øen Brasenholm ved Filsø, hvor der yngler 3238 hættemågepar.
Download
Dronefotografering af krondyr med termisk og almindeligt kamera. Med det termiske kamera kan man registrere dyr der på de almindelige billeder er skjultunder træerne.
Dronefotografering af krondyr med termisk og almindeligt kamera. Med det termiske kamera kan man registrere dyr der på de almindelige billeder er skjultunder træerne.
Download

Information om Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet
Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Njalsgade 76, 3. sal
8200 Aarhus N · 2300 København S

+45 70 27 70 12https://alexandra.dk

100 eksperter under ét tag 

Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger. 

Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter

Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.

 
 

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Beskytter coronapasset vores data godt nok?9.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det skabte stor debat, da smitteopsporingsapp’en blev lanceret, for vi ville gerne være sikre på, at vi ikke blev overvåget unødigt gennem app’en. Nu er der kommet et digitalt coronapas, og det har ikke skabt den samme debat om privatliv og overvågning. Vi bør dog være mindst lige så opmærksomme nu, for også her kan der være en risiko for tracking af vores færden. Vi giver et bud på, hvor godt vores data er beskyttet i det nuværende pas, og hvordan vi kan optimere sikkerheden med nye teknologier.

Sådan ser en række arkitektfirmaer på mulighederne med digitale services8.6.2021 16:07:20 CEST | Pressemeddelelse

Arkitektbranchen spår succes for de AI-virksomheder, der kan imødekomme arkitektfirmaers behov for at opsamle data om brugeradfærd og energiforbrug, hvis de også kan bringe data i spil inden for bæredygtighed. Sådan lyder en af konklusionerne fra en række arkitektfirmaer i en undersøgelse udført af Alexandra Instituttet om fremtidens brug af data til digitale services i en arkitektbranche i forandring.

Jammerbugt kommune skal tilpasse til klimaforandringer med kunstig intelligens fra KMD, DTU og Alexandra Instituttet7.5.2021 11:55:38 CEST | Pressemeddelelse

Voldsommere nedbør og ændringer i grundvandsstanden udfordrer byplanlægningen hos kommunerne. Jammerbugt Kommune sætter nu strøm til et prominent AI-signaturprojekt i form af et datadrevet screeningsværktøj med KMD som hovedleverandør i projektets første fase, og den nordjyske kommune forventer et markant bedre beslutningsgrundlag, når der skal anlægges infrastruktur og bygges nyt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum