Sådan kan vælgere med handicap stemme til folketingsvalget
Hvis du har et handicap eller i øvrigt har brug for hjælp, når du skal sætte dit kryds på stemmesedlen til folketingsvalget, har du mulighed for at bruge en række særlige hjælpemidler. Du kan også søge om at blive flyttet til et andet valgsted.
Du kan på alle valgsteder få stillet en lup til rådighed. Luppen kan forstørre teksten på stemmesedlen og gøre den nemmere at læse. Når du skal sætte dit kryds, har du også mulighed for at bruge en lidt tykkere sort pen, så du tydeligt kan se, hvor du har sat krydset.
På alle valgsteder er der opsat en LED-lampe i et stemmerum, så du selv kan tilpasse lysstyrke og lysfarve. Derudover har du også mulighed for at benytte et særligt forstørrelsesapparat kaldet CCTV, der kan forstørre stemmesedlen op på en skærm og lader dig regulere forstørrelse og kontrast. CCTV’et vil være på mindst ét valgsted i hver kommune.
Det er desuden muligt at stemme ved et hæve-/sænkebord på mindst ét valgsted i hver kommune. Det kan være en fordel, hvis du for eksempel er kørestolsbruger.
Hvis CCTV’et eller hæve-/sænkebordet er på et andet valgsted end det, du er tilknyttet, kan du søge om at blive flyttet til det pågældende valgsted.
Hjælpemidlerne er også til rådighed, hvis du brevstemmer i kommunen. Luppen, den sorte pen og LED-lampen er på alle brevstemmesteder, og hæve-/sænkebordet og CCTV’et er på mindst ét brevstemmested i kommunen.
Du kan søge om at stemme på andet valgsted
Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme et andet sted end der, hvor du er tilknyttet. Det kan for eksempel være relevant, hvis du ønsker at benytte hæve-/sænkebordet eller CCTV’et, som kun findes på visse valgsteder, eller ønsker at stemme et sted, der har færre trapper, eller hvor adgangen er mere handicapvenlig.
Hvis du ønsker at skifte valgsted, skal du søge om det hos din kommune senest kl. 12 mandag den 24. oktober 2022. Du kan søge om at skifte valgsted ved at udfylde ansøgningsskemaet eller ved at kontakte din kommune telefonisk. Her kan du finde ansøgningsskemaet.
Du skal kontakte borgerservice i din kommune for at finde ud af, hvilket valgsted du er tilknyttet. Borgerservice kan også hjælpe med at finde et andet valgsted, der bedre opfylder dine behov.
Faktaboks: Hjælpemidler
- Sorte penne, der kan gøre afkrydsningen tydeligere.
- Lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen. Luppen kan stå selv, så vælgeren kan afkrydse stemmesedlen under luppen.
- LED-lampe, hvor vælgeren selv kan regulere lysstyrke, lysfarve og lysudfald.
- Hæve-/sænkebord, der kan reguleres i højden og har fri benplads, så en kørestolsbruger kan placere sig ved bordet.
- Forstørrelsesapparat (CCTV), der kan forstørre stemmesedlen, og som giver vælgeren mulighed for at regulere størrelse og kontrast.
Nøgleord
Kontakter
Christine BoeskovValgkonsulent
Tlf:25 16 12 06valg@im.dkCecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Ny app til digitale beviser skal hedde AltID28.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til foråret lanceres en ny app fra det offentlige, der vil have et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt vil appen kunne anvendes i hele EU og indeholde alverdens digitale beviser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
