Sådan gør spilteknologi det muligt at visualisere store datasæt af 3D-scanninger
3.2.2020 10:23:58 CET | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse

Den datamængde, der ligger til grund for banerne i spil som GTA, The Witcher og Fortnite, overstiger mange gange hukommelsen på en spillekonsol, pc og grafikkort.
Når spilleren alligevel kan bevæge sig frit rundt overalt uden at opleve afbrydelser, som man ellers kunne forvente, hvis hukommelsen fyldes op, så skyldes det, at computerspilsindustrien og grafikkortproducenter over de sidste årtier har udviklet teknologier til effektiv 3D-visualisering af store virtuelle verdener i høj detalje.
De spilmotorer, som driver spillene, anvender i dag teknikker som dynamisk datastreaming og level-of-detail.
De avancerede teknologier fra computerspil kan man anvende inden for en lang række andre områder. Eksempelvis samarbejder Alexandra Instituttet med Teknologisk Institut og Aarhus Universitet på et projekt, der skal gøre det muligt at anvende teknikkerne til effektiv visualisering af meget detaljerede 3D-scanninger fra store røntgen- og neutronfaciliteter rundt omkring i Europa.
"De her scanninger er i så høj opløsning, at de fulde 3-dimensionelle datasæt ofte ikke kan importeres i eksisterende software. Det skyldes blandt andet, at traditionelle softwarepakker bygger på antagelsen, at hele datasættet fra start kan lægges over i grafikkorthukommelsen. Men denne tilgang bryder sammen, hvis datamængden overstiger den tilgængelige hukommelse," forklarer Thomas Kim Kjeldsen, Senior Computer Graphics Engineer på Alexandra Instituttet.
Alexandra Instituttet har derfor udviklet 3D-visualiseringssoftware til højtopløst scanningsdata. I stedet for at indlæse al data på én gang, så udnytter man den samme teknik til datastreaming, som anvendes i computerspil.
På den måde indlæses kun den del af data, som er nødvendig for at danne et billede fra en given synsvinkel. Man kan interaktivt panorere rundt i datasættet, hvorved der løbende bliver indlæst nye dataklumper svarende til den opdaterede synsvinkel.
Røntgen- og neutronkilder giver en unik indsigt i materialeegenskaber på atomart niveau. Det kan anvendes på en lang række områder og kan fx bruges til at opdage og udvikle nye materialer, som kan bruges inden for medicin, rumfart, motorer, plastik, energi, it-teknologi og bioteknologi.
Flere større danske virksomheder, herunder Novo Nordisk og Haldor Topsøe, benytter sig allerede af mulighederne med neutron og røntgen-synkrotron (n/x). Og i Europa er der opstået en række virksomheder, der lever af at servicere firmaer med synkrotronmålinger på især medico-området.
Danmark og Sverige opfører i disse år European Spallation Source (ESS) i Lund, som bliver en af verdens mest avancerede neutronfaciliteter. Alexandra Instituttets software kan hjælpe forskere og industri til hurtig visualisering og analyse af måleresultaterne fra ESS.
Nøgleord
Billeder

Information om Alexandra Instituttet
Alexandra InstituttetHelsingforsgade 12 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord17.6.2026 10:48:03 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
Forskningen rykker ud til SMV’erne: Fire nye projekter skal styrke digital sikkerhed i Danmark21.5.2026 11:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye cybersikkerhedsprojekter får nu støtte fra innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security. Projekterne skal omsætte avanceret digital forskning til løsninger, som danske virksomheder kan bruge til at øge sikkerheden.
Alexandra Instituttet bringer glemt erhvervskvinde tilbage til Holstebros byrum med 3D-teknologi8.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum.
Gratis videreuddannelse til rådgivere skal gøre industrien cyber-robust19.2.2026 13:25:07 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års intenst arbejde med at øge danske virksomheders cybersikkerhed er CyPro-samarbejdet nu nået til en vigtig milepæl. Det betyder, at værktøjerne kan tages i brug af rådgivere helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum