Sådan gør du det svært for tyvene at bryde ind, mens du er på ferie
Sidste år var juli den måned, hvor der blev begået flest indbrud. Inden du låser huset af og tager på ferie, er det derfor en god idé at forberede huset til at være alene hjemme – og ikke mindst aftale feriehjælp med naboerne. Sådan lyder opfordringen fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Sommerferien nærmer sig, og dermed er det tid til at hive de gamle indbrudsforebyggende tricks op ad kufferten. Juli er historisk en af de mest indbrudsplagede måneder! Der er nemlig frit spil på mange villaveje, medmindre naboerne er gode til at samarbejde om feriehjælp og snyde tyven med simple tricks.
Sidste år var juli endda den måned, hvor der blev begået flest indbrud på landsplan. Der er derfor god grund til at være ekstra opmærksom i ferietiden, så du ikke kommer hjem til en ærgerlig overraskelse.
Et stærkt nabolag er forudsætningen for aktiv Nabohjælp
Indsatsen med at få danskerne til at huske feriehjælpen er en af kerneopgaverne for de knap 1.000 frivillige ildsjæle, der har meldt sig som ‘Nabovenner’, der hvor de bor. Nabovenner er Nabohjælps særligt dedikerede nabohjælpere, som tager en ekstra tørn for at samle deres nabolag om at forebygge indbrud og skabe tryghed.
En af dem er Allan Therkelsen fra Herlev, der i øjeblikket går rundt og uddeler feriehjælps-postkort i alle naboernes postkasser:
- Op til alle ferieperioder gør jeg mine naboer opmærksomme på, at nu er det tid til at aftale feriehjælp. Det betyder meget, at man kan tage trygt afsted på ferie, når man ved, at der bliver holdt godt øje med huset, siger han.
Nabovennerne arbejder for at skabe stærke nabolag, hvor naboerne samarbejder om indbrudsforebyggelse og rykker sammen, når der er brug for det.
- Det gode naboskab er en forudsætning for god Nabohjælp og dermed effektiv forebyggelse af indbrud. Et stærkt naboskab skaber samtidig tryghed, fordi man passer på hinanden. Alt det arbejder Nabovennerne for at realisere, siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.
Vi skal holde fast i at aftale feriehjælp
Der er i høj grad brug for Nabovennernes indsats med at opfordre til feriehjælp, for danskerne er blevet dårligere til at aftale feriehjælp, inden de smutter på ferie. Det viser den seneste måling af danskernes indsats med at forebygge indbrud.
Sidste år svarede 60 procent af danskere i hus, at de laver aftaler med naboen om at kigge efter boligen i ferien. I 2020 svarede 67 procent, at de laver naboaftaler. Det er vigtigt at vende udviklingen, da opmærksomme naboer især standser tyven.
Aktiv Nabohjælp kan ifølge forskning forebygge op mod hvert 4. indbrud. I Nabohjælps app kan du invitere dine mest betroede naboer til at passe på dit hus, mens du er på ferie.
- Så får dine feriehjælpere løbende gode råd og påmindelser om at få huset til at se beboet ud; fx ved at parkere en bil i indkørslen, tømme postkassen eller flytte rundt på ting. Påmindelserne i appen gør, at feriehjælpen bliver mindre tilfældig, og det er netop systematikken, der snyder tyven, siger Julie Kofoed.
Faktaboks: Indbrud i 2022
|
Januar |
1222 |
|
Februar |
1338 |
|
Marts |
1192 |
|
April |
1062 |
|
Maj |
1222 |
|
Juni |
1080 |
|
Juli |
1486 |
|
August |
1171 |
|
September |
1163 |
|
Oktober |
1211 |
|
November |
1379 |
|
December |
1443 |
Gode råd: Sådan snyder du tyven i ferien
-
Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.
-
Fjern synlige værdifulde genstande, der kan ses gennem vinduerne.
-
Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme – det signalerer, at der er nogen hjemme.
-
Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et fake-tv, så dit tv ser tændt ud.
-
Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.
-
Klip hækken ned til 1,6 meter, så tyven nemmere bliver set af forbipasserende.
Få flere gode råd til ferien: Nabohjælp: Nabohjælp i ferien (botrygt.dk)
Hent Nabohjælps app
I appen får du mulighed for at
-
Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
-
Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
-
Arrangere feriehjælp
-
Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget.
Appen kan downloades i App Store: https://www.apple.com/dk/ios/app-store/ eller i Google Play: https://play.google.com/store
Faktaboks om Nabovenner
På landsplan er der næsten 1.000 Nabovenner - særligt aktive nabohjælpere - der koordinerer nabohjælpen lokalt.
Læs mere: nabohjaelp.dk/naboven
Test din viden om Nabovenner i en digital quiz, hvor du kan vinde et Nabohjælpsskilt og besøg af en is-bil i dit nabolag, hvis du deler et minde om en god nabo-gerning: Sommerkampagne quiz 2023 | Nabohjælp
Nøgleord
Kontakter
Julie KofoedKommunikationskonsulentDet Kriminalpræventive Råd
Tlf:51 32 77 18jko@dkr.dkBilleder
Links
Nabohjælp – et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden
Nabohjælp er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres nabolag, øges risikoen for tyvene. Forskningen viser, at aktiv nabohjælp kan forebygge op mod hvert fjerde indbrud.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Danmark er vært for stor EU-konference om digital svindel27.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder mere og mere på tværs af Europa. Som en del af Danmarks EU-formandskab, samler Det Kriminalpræventive Råd derfor i samarbejde med dansk politi eksperter, fagfolk og repræsentanter fra hele Europa til en stor konference om forebyggelse af digital svindel. EU-landene vil bl.a. præsentere deres bedste forebyggende indsatser, og Europas bedste kriminalpræventive projekt kåres.
Samarbejdet om at lukke Pusher Street vinder Den Kriminalpræventive Pris 202520.11.2025 14:17:19 CET | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Christiania og myndigheder om at forandre Pusher Street og gøre op med den kriminalitet og utryghed, der i årevis har kendetegnet stedet, vinder Den Kriminalpræventive Pris 2025. Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte i dag prisen og 50.000 kr. til forebyggelse af kriminalitet.
Ny rapport: hård og dominant sex er udbredt blandt unge – det kræver nyt fokus på samtykke22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge har prøvet hård og dominant sex, f.eks. at slå, tage kvælertag eller hive i håret. Blandt dem har 28 pct. oplevet, at den seksuelle adfærd ændrede sig i en hård og dominant retning, så de ikke længere havde lyst til at fortsætte – men af de godt 80 pct., der sagde fra, fortsatte adfærden for hver femte. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det understreger, at der er brug for langt mere oplysning og dialog om, hvordan unge sikrer samtykke i forbindelse med hård og dominant sex.
Ny rundspørge: Dårlig belysning skaber utryghed i flere af landets kommuner30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af de kommuner, der har deltaget i en ny rundspørge, fortæller, at de inden for de seneste par år har oplevet utryghed i det offentlige rum som følge af dårlig belysning. Det Kriminalpræventive Råd lancerer nu et nyt casekatalog, der skal inspirere kommuner til at arbejde med bedre belysning, så kriminalitet forebygges, og trygheden øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
