
Sådan finder du ud af, om dit hjem er sikret mod hackere
At internetforbundne enheder kan være sårbare over for hackerangreb, er desværre ikke nogen nyhed. Senest har cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender fundet en ny sårbarhed i et smart-kamera til hoveddøren. Ekspert forklarer, hvordan du kan finde ud af, om dit hjem er sikret mod hackere.

Vores hjem bliver i stadig større grad forbundet til internettet – det kan være computere, smartphones, smart-pærer, termostater og meget, meget mere. Udviklingen af det smarte hjem er dog desværre løbet hurtigere, end sikkerheden inden for disse produkter, og derfor bliver der opdaget mange sårbarheder i produkter, som man ellers forventer er sikre. Med disse sårbarheder kan hackere nemt få adgang til hjemmenetværk eller i værste fald se direkte ind i folks hjem og privatliv.
Senest har cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender opdaget en sårbarhed i smart-kameraet LifeShield DIY Video Doorbell Camera, der især er et populært produkt i USA. Sårbarheden er blevet rettet med en opdatering, efter at Bitdefender henvendte sig til fabrikanten, men det vil desværre ikke være sidste gang, at vi ser populære IoT-enheder (Internet of Things) være usikre, fortæller Bitdefenders sikkerhedsekspert Liviu Arsene:
“Gang på gang har vi set smarte produkter indeholde sårbarheder, som virksomhederne, der laver dem, ikke selv har opdaget. Det er stadig et relativt nyt område ift. andre typer af produkter, som har været i vores hjem i årtier,” forklarer Arsene.
Men der er heldigvis hjælp at hente, fortæller sikkerhedseksperten: “De fleste ser det nok som en ret uoverskuelig opgave at undersøge, om alle de enheder, de har i hjemmet, er sikrede mod hackerangreb. Vi har efterhånden set, at de fleste er blevet gode til at installere sikkerhedsløsninger på deres computere og smartphones, men hvordan ved man f.eks., at ens smart-pære er sikret mod angreb?”
“Det korte svar,” fortæller Arsene “er at sørge for at holde sine enheder opdaterede og udstyrede med stærke kodeord. Men det kan være lidt af et arbejde at håndtere det hele. Og der kan være enheder, som man slet ikke ved, er forbundet til ens wifi-netværk. Derfor har vi udviklet Bitdefender Home Scanner, der er et gratis værktøj, som du kan bruge til at scanne dit hjemmenetværk for forbundne enheder, hvorefter du får en liste over samtlige forbundne enheder og får at vide, om hver enhed er sikker eller ej. Altså en simpel og hurtig måde til at få det forkromede overblik over, om alt er, som det skal være. Skulle programmet finde en sårbar enhed, så vil du få forslag til, hvad du skal gøre for at rette op på problemet. Det kan f.eks. være at skifte et svagt kodeord ud med ét, der er stærkere, eller at opdatere enheden.”
Arsene fortsætter med at forklare, at når du er interesseret i at købe en ny internetforbundet enhed til dit hjem, så sørg for at undersøge hvem det er der har lavet produktet: “Du skal se efter om fabrikanten har en solid politik i forhold til at opdatere og rette sårbarheder, og at fabrikanten i det hele taget har et godt omdømme. Fabrikantens omdømme kan som regel fortælle dig rigtig meget om produktets kvalitet. En købsbeslutning bør aldrig blive truffet ud fra prisen alene.”
“Hvis du opdager at din smart-enhed er blevet forældet, ved at den ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer eller ikke længere modtager support fra sin fabrikant, så bør du bytte den ud med én fra en nyere generation, der stadig modtager opdateringer. Hvis du ikke gør det, så bør du i det mindste sørge for at enheden udelukkende har forbindelse til et netværk, hvor andre enheder der har følsomme oplysninger lagret på sig, som computere, smartphones og tablets, ikke er forbundet til. På den måde vil en hacker ikke kunne bruge en sårbar enhed som springbræt til at hacke andre og mere værdifulde enheder” afslutter Arsene.
Bitdefender Home Scanner virker indtil videre kun til Windows og kan downloades her.
Nøgleord
Kontakter
Simon FromKonsulent, Frontpage
www.frontpage.dk
Billeder
Information om Bitdefender

Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.
Følg pressemeddelelser fra Bitdefender
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bitdefender
Hackere kan udløse falske jordskælvsalarmer, advarer forskere19.2.2021 08:48:22 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at almindeligt seismologisk udstyr, der bl.a. bruges til at observere og advare om jordskælv, er sårbart over for hackerangreb. Hackere kan bruge udstyret til at udløse falske jordskælvsalarmer og skjule ægte alarmer. “Manipuleres udstyret, kan det skabe en del panik, selv hvis det kun er kortvarigt og viser sig at være falsk alarm” siger Bitdefenders sikkerhedsekspert. “Men hvis alarmerne bliver deaktiveret ved et ægte jordskælv, så kan det få alvorlige konsekvenser.”
Malware-kampagne udnytter corona-vaccinernes indtog15.1.2021 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Siden sommeren 2020 har Bitdefenders Active Threat Control Team set en stigning i antallet af cyberangreb, der bruger den kendte RAT (Remote Access Trojan), Remcos. De fleste angreb har fundet sted i Colombia, og senest er de begyndt at udnytte udrulningen af corona-vacciner til at snyde ofrene.
Bitdefender kaster blikket på det forventede trusselslandskab i 202122.12.2020 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som 2020 endelig er ved at rinde ud, så er vi hos Bitdefender i fuld gang med at se på hvilke trusler, det kommende år vil byde på og gøre vores forsvar klar til at håndtere dem. Selvom vores krystalkugle ikke er perfekt, så er her en liste over de cybersikkerhedstrusler, vi forventer at se i 2021’s trusselslandskab.
Er IT-afdelingerne klar til at forsvare deres medarbejdere imod nutidens avancerede cybertrusler?17.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
COVID-19 har markant ændret de typer af opgaver, en IT-medarbejder udfører. Pandemien har tvunget IT-ansatte til at bruge mere tid end nogensinde før på virtuelle opgaver som onlinemøder eller fjernstyret support af medarbejdernes enheder. Ifølge nogle studier, bruger IT-medarbejdere nu fem til otte timer om dagen udelukkende på IT-sikkerhed.
Pas på, når du jule-shopper på nettet11.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi køber ind på nettet som aldrig før pga. coronakrisen. Derfor er det nu endnu vigtigere at være sig bevidst om, hvordan du undgår at blive snydt af cybersvindlere, advarer Bitdefender.
Bank-relaterede phishing-angreb er blevet mere sofistikerede, advarer Bitdefender Antispam Lab10.12.2020 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Svindlerne bliver bedre til at efterligne bankernes mails ved at bruge den rigtige lingo og legitime layouts til at snyde deres ofre, lyder det nu fra Bitdefender Antispam Lab. Særligt i den anden halvdel af 2020 er phishing-kampagnerne blevet så sofistikerede, at de kan være svære at gennemskue.