Sådan finder du det mest bæredygtige juletræ
Der er mange ting, du skal holde øje med, hvis du gerne vil danse rundt om et bæredygtigt juletræ denne jul, her får du en eksperts bud på, hvad du skal vælge.

Når du skal vælge årets juletræ, så står du overfor flere forskellige valg. Skal det være et helt traditionelt naturjuletræ, og skal det så være økologisk eller konventionel dyrket? Måske er det i år, du anskaffer dig et træ af plastik, det er smart og kan bruges igen år efter år. Vi har bedt Peter Hartvig, der er forsøgsleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og ekspert i juletræer, om at give sit bud på det mest bæredygtige juletræ.
”Den nyeste forskning viser, at når vi taler om bæredygtighed, så er det traditionelle juletræ, der vokser i naturen plastikjuletræet overlegent,” forklarer han.
Tal fra en livscyklusanalyse foretaget af Københavns Universitet viser også, at et plastik juletræ faktisk skal holde i 12-16 år, før det vil være ligeså bæredygtigt som et naturtræ.
”Plastikjuletræer holder i gennemsnit 5 år, så der er et godt stykke vej til de 16 år. En anden problematik i forhold til juletræer af plastik er, at materialerne ikke kan genbruges. Det er ganske enkelt ikke muligt at skille plastikken fra metallet,” forklarer Peter Hartvig.
En anden pointe er, at der bliver udledt CO2 under produktionen af plastikjuletræet, mens naturjuletræet jo netop optager CO2 så længe det vokser på marken.
Klima- eller miljø?
Er alt så bare fryd og gammen, hvis man vælger et naturtræ? Nej, er svaret, for der er flere ting, man ud fra et bæredygtighedssyn skal tage hensyn til. Vil du have et konventionelt, økologisk eller måske endda et pottejuletræ? Der er nemlig forskel på naturjuletræerne. Og her skal man ifølge Peter Hartvig gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst: Klima- eller miljøhensyn?
”Et konventionelt træ er faktisk, set ud fra et klimahensyn, mest bæredygtigt. Men ud fra et miljøhensyn er et økologisk juletræ mere bæredygtigt, da der ikke bliver brugt pesticider og kunstgødning i den økologiske produktion,” forklarer Peter Hartvig. Han fortæller, at det konventionelle juletræ er mere klimavenligt, da det vokser hurtigere end det økologiske, og dermed optager mere CO2. Dertil kommer, at der i den økologiske produktion udføres mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket fører til udledning af CO2, når maskinerne forbrænder diesel.
Tænk over, hvordan du henter dit træ
”Det bringer mig hen mod det, at det faktisk er transporten af juletræet, der er den største klimasynder. Hvis vi alle sammen sætter os i hver vores bil og kører 25 km ud til en skov og henter ét juletræ, så er det meget mere klimabelastende, end hvis du går ned til den lokale juletræssælger, hvor mange træer er transporteret på én gang,” forklarer Peter Hartvig.
Også her er der forskel på naturtræerne, for hvor fældede juletræ kan pakkes og stables, så der kan være mange på et vognlæs, så fylder pottetræer meget mere under transport, og er derfor i første omgang ikke det mest klimavenlige valg. Til gengæld så vinder pottetræet i den lange ende, men kun hvis det lykkes dig at få det til at gro i din have efter jul. Her skal man ifølge Peter Hartvig være ekstra omhyggelig med at vælge et træ, der fra starten har groet i potten. Træer, der er gravet op til lejligheden, vil med stor sandsynlighed ikke kunne gro videre i haven. Grantræer har nemlig pælerod, og den skal være intakt, hvis de skal kunne overleve, og det er den sjældent på opgravede træer. Og så kræver det ifølge Peter Hartvig også, at man har passet ekstra godt på sit juletræ i den tid, man har det inde i sin stue, ellers vil det ikke gro videre i haven.
Mit bæredygtige juletræ
Hvilket træ vælger eksperten selv?
”Jeg plejede selv at dyrke juletræer på min lille ejendom, men de er nu blevet alt for store. Jeg henter derfor mit træ hos den lokale juletræssælger, og jeg skal naturligvis have det helt traditionelle naturjuletræ,” fortæller han.
Eksperten selv vælger altså et konventionelt dyrket juletræ til sin juleaften, hvad vælger du?
Nøgleord
Kontakter
Forsøgsleder Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 21423192 eller mail peter.hartvig.: +45 21423192 eller mail peter.hartvig@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Kunstig intelligens skal overvåge dyrkningsjordens sundhed26.1.2023 10:00:01 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra det meste af Europa vil sammen anvende kunstig intelligens til at overvåge og forudsige jordbundens sundhed. Det sker i et nyt Horizons Europe projekt (AI4SoilHealth), der har til formål at skabe en digital infrastruktur til overvågning og prognoser af indikator for jordressourcens sundhed i Europa.
Smart boblehåndtering kan gøre grøn brintproduktion mere effektiv23.1.2023 09:05:58 CET | Pressemeddelelse
Grøn brint fremstillet ved elektrolyse spås en stor fremtid for den grønne omstilling af Europas energisystemer. Adjunkt Pourya Forooghi fra Aarhus Universitet har modtaget en prestigefyldt Villum Young Investigator-bevilling til et nyt forskningsprojekt, der skal kaste lys over fysikken bag overdreven bobleformation i elektrolysatorer med formålet at øge metodens effektivitet.
Ny dyrlægeuddannelse på Aarhus Universitet i Viborg officielt godkendt19.1.2023 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrlægeuddannelsen på forskningscenter AU Viborg er nu officielt godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og optaget af nye dyrlægestuderende åbner i 2024.
Bælgplanter giver fordele for grøn bioraffinering17.1.2023 13:07:52 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning peger på at afgrøder har forskelligt potentiale for udvinding af protein ved bioraffinering.
Landmand kend dit kulstof16.1.2023 10:38:47 CET | Pressemeddelelse
Kulstoffets kredsløb, især CO2, spiller en rolle for klimaforandringer. Landbruget står for en stor del af udledningen af klimagasser, og selv små ændringer i jordens kulstofpulje kan give en reduktion eller forøgelse af udledningen. Der er derfor et behov for præcise opgørelser af landbrugsjords kulstofmængde og ikke mindst ændringer i kulstofpuljen. En forbedret metode giver nu mulighed for at tage højde for jordens volumenvægt og stenindhold, så opgørelserne kan blive mere præcise end tidligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum