Sådan finder du det mest bæredygtige juletræ

Når du skal vælge årets juletræ, så står du overfor flere forskellige valg. Skal det være et helt traditionelt naturjuletræ, og skal det så være økologisk eller konventionel dyrket? Måske er det i år, du anskaffer dig et træ af plastik, det er smart og kan bruges igen år efter år. Vi har bedt Peter Hartvig, der er forsøgsleder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og ekspert i juletræer, om at give sit bud på det mest bæredygtige juletræ.
”Den nyeste forskning viser, at når vi taler om bæredygtighed, så er det traditionelle juletræ, der vokser i naturen plastikjuletræet overlegent,” forklarer han.
Tal fra en livscyklusanalyse foretaget af Københavns Universitet viser også, at et plastik juletræ faktisk skal holde i 12-16 år, før det vil være ligeså bæredygtigt som et naturtræ.
”Plastikjuletræer holder i gennemsnit 5 år, så der er et godt stykke vej til de 16 år. En anden problematik i forhold til juletræer af plastik er, at materialerne ikke kan genbruges. Det er ganske enkelt ikke muligt at skille plastikken fra metallet,” forklarer Peter Hartvig.
En anden pointe er, at der bliver udledt CO2 under produktionen af plastikjuletræet, mens naturjuletræet jo netop optager CO2 så længe det vokser på marken.
Klima- eller miljø?
Er alt så bare fryd og gammen, hvis man vælger et naturtræ? Nej, er svaret, for der er flere ting, man ud fra et bæredygtighedssyn skal tage hensyn til. Vil du have et konventionelt, økologisk eller måske endda et pottejuletræ? Der er nemlig forskel på naturjuletræerne. Og her skal man ifølge Peter Hartvig gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst: Klima- eller miljøhensyn?
”Et konventionelt træ er faktisk, set ud fra et klimahensyn, mest bæredygtigt. Men ud fra et miljøhensyn er et økologisk juletræ mere bæredygtigt, da der ikke bliver brugt pesticider og kunstgødning i den økologiske produktion,” forklarer Peter Hartvig. Han fortæller, at det konventionelle juletræ er mere klimavenligt, da det vokser hurtigere end det økologiske, og dermed optager mere CO2. Dertil kommer, at der i den økologiske produktion udføres mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket fører til udledning af CO2, når maskinerne forbrænder diesel.
Tænk over, hvordan du henter dit træ
”Det bringer mig hen mod det, at det faktisk er transporten af juletræet, der er den største klimasynder. Hvis vi alle sammen sætter os i hver vores bil og kører 25 km ud til en skov og henter ét juletræ, så er det meget mere klimabelastende, end hvis du går ned til den lokale juletræssælger, hvor mange træer er transporteret på én gang,” forklarer Peter Hartvig.
Også her er der forskel på naturtræerne, for hvor fældede juletræ kan pakkes og stables, så der kan være mange på et vognlæs, så fylder pottetræer meget mere under transport, og er derfor i første omgang ikke det mest klimavenlige valg. Til gengæld så vinder pottetræet i den lange ende, men kun hvis det lykkes dig at få det til at gro i din have efter jul. Her skal man ifølge Peter Hartvig være ekstra omhyggelig med at vælge et træ, der fra starten har groet i potten. Træer, der er gravet op til lejligheden, vil med stor sandsynlighed ikke kunne gro videre i haven. Grantræer har nemlig pælerod, og den skal være intakt, hvis de skal kunne overleve, og det er den sjældent på opgravede træer. Og så kræver det ifølge Peter Hartvig også, at man har passet ekstra godt på sit juletræ i den tid, man har det inde i sin stue, ellers vil det ikke gro videre i haven.
Mit bæredygtige juletræ
Hvilket træ vælger eksperten selv?
”Jeg plejede selv at dyrke juletræer på min lille ejendom, men de er nu blevet alt for store. Jeg henter derfor mit træ hos den lokale juletræssælger, og jeg skal naturligvis have det helt traditionelle naturjuletræ,” fortæller han.
Eksperten selv vælger altså et konventionelt dyrket juletræ til sin juleaften, hvad vælger du?
Nøgleord
Kontakter
Forsøgsleder Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 21423192 eller mail peter.hartvig.: +45 21423192 eller mail peter.hartvig@agro.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Arktis skrumper langsommere end forventet29.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 40 år har forskere fra hele verden målt plantebiodiversiteten i Arktis. Nu er studiet, som er verdens største af sin slags, tilendebragt, og det viser meget konkret, hvordan den globale opvarmning ændrer verdens mest sårbare økosystemer.
Kan smågrise drikke under lange transporter?28.5.2025 08:37:22 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten af smågrise fra Danmark er steget markant det seneste årti. Men ved vi egentlig nok om, hvordan dyrene har det under de lange transporter – og hvordan sikrer man bedst deres muligheder for at drikke undervejs? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal gøre landmænd, borgere, transportbranche, myndigheder og politikere klogere på smågrises velfærd under transport.
EU lukker foreløbig aftale om ny jordovervågningslov22.5.2025 14:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Rådet er nået frem til en foreløbig aftale om en ny jordovervågningslov i EU, the Soil Monitoring Law. Aftalen har til formål at harmonisere vurderinger af jordbundens tilstand på tværs af medlemsstaterne og samtidig yde støtte til landmændene.
Markager og Bruus i Thunderdome om den Grønne Trepart og havet21.5.2025 13:16:27 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet i Hirtshals lægger på fredag scene til en debat om den Grønne Trepart og havet: Får havet det godt igen - og hvornår?
Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering20.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum