Når AI kan overtage professorens arbejde, hvad skal vi så selv lære?

”Jeg lægger mig fladt ned”.

Sådan skriver professor Rasmus Ejrnæs fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet i en mail til en specialestuderende. Det er den 31. oktober kl. 14.52, Halloween er i gang og en uhyggelig erkendelse har sænket sig over den rutinerede professor: Han har tabt til Claude, ikke en fremadstormende, fransk forsker med halsklud. Men en yngre sprogmodel fra Silicon Valley, som stilsikkert er i gang med at kravle forbi mennesket på den evolutionsstige, som biologiprofessoren har stået fast på i en menneskealder.

”Den hast hvormed AI kan besvare et spørgsmål på en kvalificeret måde, den kan man jo ikke konkurrere med. Hvis jeg først skal til at læse mig igennem 50-100 artikler for at få et opdateret syn på en problemstilling, og hvis AI kan producere det på sekunder, så er det jo helt uden for rækkevidde for mig,” siger han.

I dagene op til den 31. oktober har den specialestuderende talt med Rasmus Ejrnæs om, hvordan hun skal analysere et bestemt datasæt, og professoren mener, at hun har brugt den statistiske model forkert. Han begynder derfor at stille kritiske spørgsmål til resultaterne. Det viser sig dog, at den studerende har fået vejledning af Claude, og efter et dobbelttjek må Rasmus Ejrnæs gå til bekendelse. Han har taget fejl, og den kunstige intelligens har ret.

”Og så kan nyuddannede kandidater – næ bachelor er sgu nok – overtage mit professorjob og levere forskningsbaseret rådgivning til myndighederne i stedet for mig. Mit eneste aktiv er efterhånden, at jeg ikke er så servicemindet som AI, men faktisk har integritet nok til at sige politikere og embedsmænd imod, når det er nødvendigt,” skriver han efterfølgende i et opslag på Facebook.

Men helt så enkelt er det nu ikke ifølge Jacob Sherson, AI-ekspert og professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

 

De fire faser

Sherson er netop hjemvendt fra EU’s AI & Science Summit i Dublin, hvor han har holdt to workshops om emnet for ledere fra universiteter rundt omkring i Europa. Det store spørgsmål er, hvordan vidensinstitutionerne skal genopfinde deres rolle i det 21. århundrede.  

”Vi kan se en vækst af det, vi kalder for AI-first-forskere, som er begyndt at have et workflow, hvor man trykker på en knap, og så kan man sætte en agent i gang med nærmest hele forskningsprocessen fra at komme op med en hypotese, designe et eksperiment eller en datasamling og så til at skrive artiklen,” siger han og uddyber:

”Vi har nu en modenhed af de her AI-agenter, som gør det muligt at løse opgaver på en meget komprimeret tidsskala. Jeg har snakket med mange forskere, som er i vildrede og i faglig sorg over deres forskning og specialevejledning, og vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi ønsker AI-first-universiteter, hvor vores menneskelige viden og ekspertise bliver outsourcet til en række udenlandske techgiganter.”

Svaret på det spørgsmål bør ifølge professor Jacob Sherson være et rungende nej, og derfor arbejder han som leder af Center for Hybrid Intelligens ved Aarhus Universitet på at udvikle samarbejdet mellem menneskelig dømmekraft, kreativitet og generativ AI frem for blot at automatisere opgaver.

Sammen med kollegerne har han udviklet et værktøj ved navn FERC, som er en ramme for, hvordan man arbejder med AI i en samtale med flere runder. Navnet står for de fire faser Frame, Explore, Refine, Commit. Målet er, man stadig er forfatter til resultatet og ikke bare godkender det, AI’en siger. Flere end 2.500 personer er trænet i rammen, og den bliver brugt i ca. 20 virksomheder og organisationer.

”I stedet for at fokusere på sprogmodeller og at blive god til at lave agenter, så har vi her et værktøj bestående af nogle interaktionsmønstre, som gør os i stand til at arbejde kritisk sammen med AI. På den måde undgår vi at miste ejerskabet over processen,” fortæller han og nævner et konkret eksempel:

”Hvis jeg nu skal skrive en videnskabelig artikel og vælger at gøre det på AI first-måden, så vil jeg fodre Claude med alle de artikler, jeg nogensinde har skrevet, og lave en indtaling i Teams med alt, hvad jeg ved om emnet. Kort sagt: Tømme hovedet og bede sprogmodellen om at skrive artiklen for mig. Det er tilsyneladende den måde, Martin Thorborg har lavet sin nye selvbiografi på,” forklarer han med henvisning til den meget omtalte udgave af DR-programmet Debatten, hvor den kendte iværksætter i sidste uge deltog i en ophedet debat om kunstig intelligens med kulturminister Zenia Stampe (RV).

”Men hvis du på en hybrid-intelligent måde skal skrive en artikel på en time, skal du styre forløbet ved gradvist at bevæge dig fra de store linjer til mere detalje, hvor du i første omgang slår fast, hvad der er det vigtigste budskab, som læseren skal forstå. Det får du måske fem forskellige forslag til, baseret på det du har uploadet. Og så gentager du ellers FERC-processen på din argumentationsrække og din detaljerede disposition. Når du har specificeret rammerne, kan du sådan set godt trykke på en knap og få skrevet artiklen - uden at miste ejerskab,” siger han.

AI som evolution

For professor ved Institut for Ecoscience Rasmus Ejrnæs er det en god nyhed, at der arbejdes på at designe et værktøj, der kan gøre generativ AI til en slags kollega, man kan diskutere tingene med. Men han er stadig bekymret for den udvikling, der forleden fik ham til at ”lægge sig fladt ned” over for Claude og en specialestuderende. Også selvom han blev klogere af netop at føre kontrol med og stille kritiske spørgsmål til sprogmodellen.

”Jeg er ked af at sige det, men jeg tror, at der vil ende med at være flere og flere felter, hvor AI træffer en beslutning, der er klogere end den, vi selv ville have truffet, og som vi ikke kan gennemskue rationalet bag. Der er ikke nogen vej udenom AI, og som biolog ser jeg det mest som en form for evolution.”

Den 9. december afholder professor Jacob Sherson og hans hold en workshop for de ansatte på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet. Her skal forskere og undervisere trænes i brugen af FERC og hybrid-intelligensmetoden.