Bitdefender

Sådan beskytter du dig mod svindel på Instagram

Del
Instagram er et af de mest populære sociale medier, og den popularitet forsøger cyberkriminelle at udnytte til fulde. Derfor giver cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender dig her et overblik over, hvad du skal være på udkig efter, og hvordan du beskytter dig mod dem, der ikke vil dig noget godt.

Det sociale medie Instagram er blevet en fast del af manges liv. Sammen med de mange mennesker, der deler indhold med deres venner og familie, har virksomheder og influencers også fundet succes på platformen. Tilsammen gør det Instagram til en indlysende mulighed for cyberkriminelle, der ønsker at svindle penge og personlige oplysninger fra intetanende ofre.

Herunder følger de mest almindelige svindelnumre, som cyberkriminelle forsøger at bruge på Instagram, efterfulgt af en række gode råd til, hvordan du holder dig sikker fra de selvsamme slyngler.

Phishing-angreb

Store platforme som Instagram tiltrækker cyber-tyve, der forsøger at snyde dine login-oplysninger fra dig, så de kan overtage din konto og stjæle dine personlige oplysninger. Det gør de med såkaldte phishing-angreb, hvor du enten modtager en mail eller en direkte besked på Instagram, som forsøger at få dig til at sende dine login-oplysninger tilbage eller klikke på en link, hvor du kommer ind på en falsk login-side, der ligner den ægte vare. Men når du indtaster dine login-oplysninger dér, kan hackerne se dem og bruge dem til deres lyssky aktiviteter.

Hvis du klikker på sådan et link, risikerer du også at blive inficeret med ransomware, som låser din enhed, indtil du betaler en løsesum, eller trojanske heste, der giver de kriminelle adgang til din enhed, ofte uden at du har nogen anelse om det.

Falske giveaways

Det er almindeligt at influencere på Instagram afholder sponsorerede konkurrencer, hvor en heldig vinder vil modtage ét af sponsorens som regel relativt dyre produkter. Konkurrencerne er ikke gået svindlernes næse forbi.

De forsøger at kontakte brugere, hvor de efterligner enten influencere eller virksomheder, og fortæller brugerne, at de har vundet én af konkurrencerne. Men for at du kan modtage din præmie, vil de for eksempel bede dig om at betale et forsendelsesgebyr eller give dem nogle personlige oplysninger om dig selv, hvorefter du aldrig hører fra dem igen.

Kopivarer

Du skal ikke lede langt på internettet for at finde falske kopivarer af alt lige fra modetøj til dyr elektronik. På Instagram gør svindlerne det, at de efterligner kendte brands og virksomheder. For at virke legitime, køber de sig til likes og følgere, hvorefter de lokker ofrene med tidsbegrænsede og eksklusive tilbud, der er for gode til at være sande. Hvilket de som regel også er.

Falske forhold

Måske er det på Instagram, at du møder den store kærlighed? Måske ikke. Der findes svindlere på Instagram, der investerer deres tid i at lære dig at kende og vinde din tillid. Det kan være, at I bliver “gode venner”, og efter nogen tid begynder du at fortælle vedkommende om mere personlige ting.

Men når svindleren føler, at tiden er inde, så vil du blive bedt om hjælp; det kan være et beløb, som han lige står og mangler akut. Det kan endda være, at han siger, at han vil bruge pengene på at besøge dig. Men så bliver han desværre syg og kan ikke få refunderet billetten. Kunne du ikke betale for transporten endnu en gang?

Svindleren udnytter ganske enkelt din tillid til det punkt, hvor han ikke længere har den, hvis du for eksempel foreslår at bruge dine penge på at besøge ham i stedet. Når svindleren endelig viser sit sande ansigt, vil det som regel være i form at trusler om at sprede de hemmeligheder eller personlige oplysninger, som du har fortalt i al fortrolighed, hvis ikke du betaler vedkommende for at tie stille. Altså regulær afpresning.

Gode råd

Hvad end du er superbruger af Instagram eller blot åbner app’en fra tid til anden, så er her en række gode råd til, hvordan du passer på dig selv på det sociale medie:

  • Del ikke mere end nødvendigt, hverken når du poster billeder og videoer, eller når du er i kontakt med andre brugere.
  • Brug et unikt og kompleks kodeord til din konto, og aktivér to-faktor-godkendelse.
  • Vær på vagt overfor folk, der skriver direkte til dig og klik ikke på links, de sender til dig.
  • Husk på, at hvis noget er for godt til at være sandt, så er det med al sandsynlighed også tilfældet.
  • Gør din konto privat. Hvis du bruger Instagram til at være i kontakt med venner og familie, så er der ingen grund til, at fremmede kan følge med i det du deler.
  • Gennemgå dine følgere regelmæssigt. På den måde kan du hurtigt fjerne brugere, du ikke ønsker skal følge dig.
  • Installér en sikkerhedsløsning på din enhed, der både beskytter mod phishing og svindel ved at blokere suspekte hjemmesider og advarer dig i tilfælde af forsøg på svindel.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Bitdefender

Bitdefender
Bitdefender



Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.

www.bitdefender.com

Følg pressemeddelelser fra Bitdefender

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bitdefender

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye