Ekspertvalg.dk

Så meget er arbejdsforholdene blevet forbedret de sidste 80 år

Del
Det er ikke nogen overraskelse, at lønnen er steget igennem de sidste mange par år, ikke desto mindre kan det stadig være opsigtsvækkende, når tallene bliver holdt oppe imod hinanden. Den gennemsnitlige timeløn lå i 1938 på 1,43 kr., hvorimod den i dag ligger på 250,12 kr. Dermed er lønnet blevet 175 gange højere de sidste 80 år.

Selvom det ikke overrasker nogen, at vi har fået bedre arbejdsvilkår i løbet af årene, er det dog nok de færreste, der har en idé om, hvor meget bedre vores arbejdsforhold egentlig er blevet. Ekspertvalg.dk har undersøgt arbejdsforholdene i 1938 og sammenlignet disse med forholdene i 2018. Denne undersøgelse viser blandt andet, at vi danskere er gået fra en timeløn på 1,43 kr. i 1938 til en gennemsnitlig timeløn på 250,12 kr. i 2018.

Vi arbejder mindre, men til en højere løn

Vi får i dag 175 gange mere i løn pr. time sammenlignet med 1938. Fra en timeløn på 1,43 kr. i 1938 til en gennemsnitlig løn på 250,12 kr. i timen. Vi får altså meget mere i løn i dag end vi gjorde i 1938. Dette er selvsagt sket i takt med, at priserne på dagligvarer, huslejepriser, offentlig transport m.m. ligeså er steget.

Foruden at få mere i løn arbejder vi også en del mindre i dag end vi gjorde i 1938. Dengang lød en normal arbejdsuge på 48 timer, hvorimod den i dag er 37 timer. Ligeså har vi fået mere ferie i løbet af de sidste 80 år. I 1938 kunne den almene danske få to ferieuger om året, derimod har vi i 2018 fem ferieuger og fem feriefridage på et år, som det illustreres i nedenstående tabel.

 

1938

I dag

Fra 1938 til 2018

Timeløn

1,43 kr.

250,12 kr.

175 gange højere timeløn

Arbejdstimer pr. uge

48 timer

37 timer

11 færre timer pr. uge

Antal ferieuger/dage

2 ferieuger og 0 feriefridage

5 ferieuger og 5 feriefridage

3 ferieuger og 5 feriefridage mere

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening

Dagligvares pris i 1938 og 2018

I forbindelse med at lønnen er steget, er almene dagligvarer m.m. også steget i prisen og blevet dyrere. I april 1938 kunne du, ifølge en rapport fra Danmarks Statistik, købe en liter skummetmælk til 10 øre. I dag koster den billigste liter skummetmælk på Nemlig.com 7,50 kr. Yderligere kunne du i 1938 få en bakke med 20 æg for 1,90 kr. I 2018 skal du regne med at betale ca. 31,30 kr. for 20 æg. Endelig kostede ét helt kilo smør i 1938 kun 3,02 kr. Skal du i dag have et kilo smør koster dette omtrent 47,80 kr., som den følgende tabel viser.

 

April 1938

I dag

Fra 1938 til 2018

1 liter skummetmælk

10 øre

7,50 kr.

75 gange dyrere i 2018 sammenlignet med 1938

20 stk. æg

1,90 kr.

31,30 kr.

16 gange dyrere i 2018 sammenlignet med 1938

1 kg. smør

3,02 kr.

47,80 kr.

15 gange dyrere i 2018 sammenlignet med 1938

Kilde: Danmarks Statistik, Nemlig.com

Det gøres opmærksom på, at der ikke er taget højde for inflation i denne undersøgelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Ekspertvalg.dk

Ekspertvalg.dk
Ekspertvalg.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

70 70 20 51https://www.ekspertvalg.dk/

Ekspertvalg.dk er en sammenligningstjeneste, hvori du kan sammenligne og modtage op til fire skræddersyede tilbud på diverse B2B-produkter til din virksomhed. Du kan derved spare både tid og penge ved at sammenligne disse tilbud på Ekspertvalg.dk.

Følg pressemeddelelser fra Ekspertvalg.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ekspertvalg.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye