Så let skaffer vi 8.000 pædagogisk uddannede voksne

Manglen på pædagogisk personale er allerede massiv – og problemet vil kun vokse i de kommende år, når børnetallet stiger og vi skal bruge flere voksne for at leve op til kravet om minimumsnormeringer. Frem mod 2030 vil der være behov for 14.000 flere ansatte i landets dagtilbud, og det personale bør være pædagogisk uddannet, understreger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
”Vi skal sikre det gode børneliv ved at sikre en høj kvalitet i dagtilbuddene. Derfor skal det personale, der omgiver børnene være uddannet, og den gode nyhed er, at vi på mindre end et år kan skaffe 8.000 flere af den slags. Det kan vi, hvis kommunerne udnytter det enorme potentiale, der ligger i at uddanne de dygtige og erfarne pædagogmedhjælpere, der i dag er ude på stuerne blandt børnene, til faglærte pædagogiske assistenter,” siger Kim Henriksen.
Han henviser til, at pædagogmedhjælpere, som er over 25 år gamle og har mere end to års erfaring fra området, kan få merit for deres praksiserfaring. Skoledelen på den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse kan de derfor tage på blot 42 uger. Lige nu er der 8.083 pædagogmedhjælpere på landsplan, der lever op til kriterierne for at tage uddannelsen ad det spor. Det viser nye tal, som FOA har trukket hos Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
”Vi taler om dedikerede, erfarne medarbejdere, som hver dag brænder for at give børn omsorg og støtte dem i deres udvikling. Med uddannelsen vil de kunne indgå fuldt og helt i løsningen af de pædagogiske opgaver over alt fra at holde forældresamtaler til at planlægge og igangsætte pædagogiske aktiviteter. Børnene vil få flere voksne omkring sig, som er uddannet til at se verden fra et børneperspektiv. For kommunerne gælder det bare om at samle det guld op, der ligger og flyder lige for fødderne af dem. Hvis vi skal lykkes med at sikre kvalificerede ansatte nok, skal de have blik for, at der findes to pædagogiske uddannelser, og der er brug for begge. Både pædagogiske assistenter og pædagoger,” siger Kim Henriksen.
Flere kommuner har allerede indset, at de pædagogiske assistenter er en oplagt løsning på de massive rekrutteringsproblemer på dagtilbudsområdet og har særlige tiltag, som skal sikre endnu flere pædagogiske assistenter i børnehaver og vuggestuer. Det gælder kommuner som Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Skive, Randers, Horsens, Odsherred, Lolland og Halsnæs.
Blandt tiltagene er både jobgaranti og rotationsordninger, hvor ledige bringes ind som vikarer, mens de erfarne pædagogmedhjælpere uddannes. Et andet tiltag er specifikt at nævne, at der kan være tale om en pædagogisk assistent, når der slås stillinger op på dagtilbudsområdet. Samtidig skruer flere af kommunerne op for antallet af uddannelsespladser, så flere unge kan blive pædagogiske assistenter.
”De kommuner har snuden i det helt rette spor. At uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere er en løsning, der ligger lige til højrebenet, hvor vi her og nu kan skaffe mere uddannet personale og på samme tid øge kvaliteten. Og at uddanne flere pædagogiske assistenter, også blandt unge, sikrer, at der også i fremtiden vil være fagligt dygtige folk til at sikre det gode børneliv i dagtilbuddene,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

