Så kom dog ind i kampen mod tobakken, Mette!
19.9.2019 11:04:56 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Regeringen varsler en prisstigning på en pakke cigaretter på 10 kroner indfaset over to år. Det er en prisstigning, javist. Men den er alt-alt for lille.
En så beskeden prisstigning vil nemlig ikke for alvor dæmme op for rygningen blandt børn og unge. Den vil ikke betyde, at væsentligt færre danskere dør alt for tidligt af tobak efter flere år med sygdom og dårlig livskvalitet.
Regeringen undlader med sit økonomiske udspil at sætte effektivt ind over for rygning, der skaber så meget ulighed i sundhed. Det er skuffende.
Flere unge ryger
I Danmark oplever vi for første gang i mange år, at flere - især børn og unge - ryger. Det er et alvorligt tilbageslag for sundheden. Derfor skal der sættes ind med det vigtigste virkemiddel; nemlig prisen. Jo højere pris, des færre børn og unge vil begynde at ryge. Det fastslår forskningen. En prisstigning til 60 kroner er minimum. Det er en god begyndelse.
Flertal for mindst 60 kroner
Der er et overvældende flertal i befolkningen for en pris på mindst 60 kroner. Det er der også blandt alle partiers vælgere. Og i Folketinget fastslog et markant flertal før valget, at prisen på en pakke cigaretter skal stige med mindst 20 kroner pakken. Og det er der fortsat flertal for efter valget.
Også gode initiativer, men ...
Vi håber derfor, at Mette Frederiksen ændrer holdning og tilslutter sig det sundhedspolitiske flertal, så hun kan opfylde sin ambition om at gå over i historien som børnenes statsminister - også når det gælder de børn, som ryger. Hver eneste dag året rundt begynder 40 nye børn og unge at ryge, og halvdelen af dem vil dø, hvis ikke de stopper igen.
Vi anerkender, at regeringens udspil rummer gode initiativer som at skjule tobakken i butikkerne, at gøre pakkerne neutrale og at indføre røgfri skoletid på alle grundskoler og røgfrie ungdomsuddannelser. Men disse tiltag risikerer at virke langt mindre effektivt, fordi regeringen har fravalgt at bruge prisvåbenet. Det er som at kæmpe med hænderne på ryggen.
Vi kan vinde
Vi håber, at Socialdemokratiet vil tilslutte sig det sundhedspolitiske flertal i befolkningen og Folketinget. Kampen for en røgfri generation kan vi faktisk vinde, hvis alle gode kræfter står sammen om de rigtige indsatser med en langt højere pris på tobak som den vigtigste. Kom nu ind i kampen!
Af
Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen
Anne Brandt, administrerende direktør, Lungeforeningen
Anne Kaltoft, administrerende direktør, Hjerteforeningen
Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse
Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner
Peer Steensbro, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Nøgleord
Kontakter
Henvendelse til
Arne Notkin, Presse- og kommunikationsrådgiver, Kræftens Bekæmpelse
Telefon +45 60 55 40 55
Mail not@cancer.dk
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
Skræmmende: 160.000 børn og unge bruger snus18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser fokus i valgkampen og er med til at lancere en kampagne rettet mod de unge.
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

