Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere
13.3.2026 06:00:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.

Lægerne siger det. Sundhedsorganisationerne siger det. Et flertal af vælgerne bakker op. Og nu erklærer hundredvis af folketingskandidater sig enige: Prisen på tobak og nikotin bør sættes op.
- Det er fremragende! Et politisk nybrud og et vigtigt skridt for folkesundheden, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
På Christiansborg var der senest politisk enighed om at hæve tobaksafgifterne med finansloven for 2020. Det trådte i kraft i 2022, hvor prisen på en pakke cigaretter steg fra ca. 40 til ca. 60 kr.
- Nu har jeg en forhåbning om, at det nye Folketing bliver enig om et ordentligt prishop, siger Jesper Fisker.
Bred opbakning på tværs af tests
Udmeldingerne fra folketingskandidaterne fremgår af kandidattests hos Politiken, DR og Altinget.
Hos DR og Altinget er godt 65 pct. af over 700 kandidater ’helt enige’ eller ’overvejende enige’. Flest radikale kandidater bakker ifølge Altinget op (98 pct.), men der er også markant opbakning fra kandidater fra den nuværende regering, dvs. Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre – og fra SF, Konservative og Enhedslisten.
I Politikens test er der opbakning til ’markant højere cigaretpriser’ fra et flertal af kandidater hos den siddende regering samt Radikale Venstre, SF, konservative og Enhedslisten. Hos Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti er et flertal imod.
Mindst 120 kr.
- Priserne på tobak og nikotin er helt afgørende. Det er det vigtigste redskab til at nedbringe forbruget, og vil betyde, at færre børn og unge begynder at bruge tobak og nikotin. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at prisen på tobak og nikotin sættes op til mindst 120 kr., siger Jesper Fisker.
Rygning koster hvert år 16.000 mennesker livet i Danmark. Endnu flere bliver syge af det. Hovedparten af rygerne ønsker selv at stoppe.
Røgfri nikotinprodukter er i disse år i fremmarch blandt unge. Nikotin i ungdomsårene kan påvirke opmærksomhed, hukommelse, indlæring og impulskontrol. Forskning peger på, at nikotin øger risikoen for angst og depression og kan have varige negative konsekvenser for hjernens udvikling.
Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at højere priser følges af tilbud om ryge- og nikotinstop til alle med behov - uanset hvor i landet man bor.
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkLinks
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse lancerer egen solcreme12.3.2026 09:22:44 CET | Pressemeddelelse
Ny solcreme skal beskytte mod solens UV-stråler og støtte kræftsagen.
Nye tal: Fire ud af fem unge brugere af nikotinposer er afhængige12.3.2026 06:18:35 CET | Pressemeddelelse
Færre unge ryger, men flere bruger nikotinposer. Hæv prisen på tobak og nikotin til mindst 120 kr., opfordrer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
Forskning giver for første gang svar på generel kræftrisiko hos børn af fædre med testikelkræft3.3.2026 15:35:44 CET | Pressemeddelelse
Forskning mindsker bekymring for kræft.
Nye kræfttal: Flere overlever - men alt for mange får stadig kræft26.2.2026 10:40:23 CET | Pressemeddelelse
Bedre forebyggelse skal sikre, at færre får kræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum