Kræftens Bekæmpelse

Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft

26.3.2026 07:00:00 CET | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Del

Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.

Med initiativet ’Musik For Livet’ opfordrer Kræftens Bekæmpelse alle sangglade mennesker i Danmark til at synge og spille og samtidig samle ind til kampagnen ’Kræft er ikke for børn’.
Med initiativet ’Musik For Livet’ opfordrer Kræftens Bekæmpelse alle sangglade mennesker i Danmark til at synge og spille og samtidig samle ind til kampagnen ’Kræft er ikke for børn’.

Musik og fællesskab er omdrejningspunktet, når Kræftens Bekæmpelse hen over foråret og sommeren sammen med flere kendte musikere inviterer til fællessang til fordel for børn og unge ramt af kræft.

Med initiativet ’Musik For Livet’ opfordrer Kræftens Bekæmpelse alle sangglade mennesker i Danmark til at synge og spille og samtidig samle ind til kampagnen ’Kræft er ikke for børn’.

- ’Musik For Livet’ handler om at forene glæden ved musik, fællesskab og lysten til at gøre en forskel for børn og unge med kræft tæt inde på livet. Musik samler os på tværs af generationer. Alle kan være med - jo flere vi er, jo større forskel gør vi, siger Lise Atzen Bjerregaard, kampagneansvarlig Kræft er ikke for børn.

Syng med stjernerne

Musik For Livet inviterer 24. maj til fællessang i København med Julie Maria og Rasmus Skov Borring, hvor deltagerne går syngende fra Østerbro til Rigshospitalet. Senere på sommeren følger to koncerter i København og Herning med Mads Langer, Jung, Pauline og Patina, hvor publikum synger med.

- Jeg har selv oplevet at synge for en, jeg havde kær, i den sidste tid, og der mærker man, hvordan musikken skaber et rum af kærlighed, ro og fred. Med Musik For Livet vil vi skabe en form for ’kærlighedskrig’, hvor vi løfter os sammen og minder hinanden om, hvad livet egentlig handler om: at turde holde hjertet åbent, selv når det er sværest, siger Mads Langer.

Jung har også været oplevet kræft, og derfor har bandet takket ja til at optræde.

- Jeg har selv haft kræft tæt inde på livet, og har set, hvordan det påvirker de efterladte børn. Derfor giver det total mening at bruge musikken til at skabe et rum, hvor man kan være i de svære følelser sammen. Der er ikke noget, der kan fjerne smerten, men fællessangen kan skabe en åbning ind til et nærvær, hvor man føler, at man ikke står alene med sorgen, siger Sigurd Boesen fra Jung. 

Musik For Livet stiller en hjemmeside med sangtekster, noder, plakater og andet til rådighed, så foreninger, arbejdspladser, kor og alle andre nemt kan lave egne arrangementer. Det rummer både klassikere og nye fællessange. Målet er at skabe en landsdækkende bevægelse, hvor alle kan synge med og støtte børn og unge med kræft.  

    Se mere på www.MusikForLivet.dk 

    Om kampagnen Kræft er ikke for børn
    Kræft er ikke for børn er Kræftens Bekæmpelses kampagne, som samler ind og sætter fokus på børn og unge, der enten selv er ramt af kræft, har overlevet kræft eller er pårørende til kræftsyge. Pengene går til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Se mere på www.kræfterikkeforbørn.dk

    Fakta om kræft hos børn

    • 200 børn i Danmark får hvert år konstateret kræft
    • Seks ud af syv børn overlever deres kræftsygdom
    • De mest almindelige former for kræft blandt børn er kræft i blodet og hjernen
    • Behandlingen er typisk meget intensiv og består af kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også af operationer eller stråleterapi, der giver mere end halvdelen af børnene senfølger

    Kontakter

    Lukas Vinum
    lukas@helpagency.dk 
    +45 2829 1599

    Links

    Om Kræftens Bekæmpelse

    Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

    Besøg os på Cancer.dk.

    World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye