Russisk indblanding flyttede ikke vælgerne, da Trump blev præsident
Tidligere forskning og regeringsundersøgelser har konkluderet, at russisk indblanding var designet til at påvirke amerikanernes stemmeadfærd til fordel for Donald Trump ved USA's præsidentvalg i 2016. Enten ved at flytte stemmer til Trump selv eller ved at opmuntre utilfredse liberale – ofte Bernie Sanders-vælgere – til at stemme på en tredje kandidat eller helt at undlade at stemme.
Hidtil har det dog ikke været muligt at undersøge, om sådanne udenlandske indflydelseskampagner rent faktisk påvirker vælgernes politiske adfærd.
Nu har en gruppe forskere fra København, New York, Dublin og München undersøgt amerikanernes stemmeadfærd og eksponering for russisk desinformation under den amerikanske valgkamp i 2016.
"Samlet set finder vi ingen beviser for, at den russiske desinformationskampagne på sociale medier påvirkede amerikanernes politiske holdninger eller vælgeradfærd," siger Gregory Eady, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som er hovedforfatter til studiet.
Løb en åben dør ind
Ifølge forskerne nåede den russiske Twitter-kampagne primært ud til en lille gruppe af stærkt partipolitiske republikanere, som næppe skulle overbevises for at stemme på Donald Trump.
"De, der identificerede sig som 'stærke republikanere', blev udsat for omkring ni gange så mange russiske indlæg som dem, der identificerede sig som demokrater eller uafhængige," forklarer Gregory Eady.
Forskerne har benyttet data fra 1.500 respondenters Twitter-feed, indsamlet af YouGov. Respondenterne har delt deres Twitter-kontooplysninger til forskningsformål og besvaret spørgsmål vedrørende deres politiske holdninger og overbevisninger på forskellige tidspunkter under den amerikanske valgkamp i 2016.
Samlet set var den russiske kampagne meget målrettet: 1 % af respondenterne i undersøgelsen modtog 70 % af desinformationen.
Druknede i amerikansk valgdækning
Årsagen til den begrænsede effekt af den russiske indblanding skal måske findes i, at den blev markant overskygget af indhold fra amerikanske nyhedsmedier og politikere.
"I gennemsnit blev amerikanere på Twitter hver dag eksponeret for cirka fire opslag fra russiske Twitter-profiler i oktober 2016. Men i samme periode blev de i gennemsnit eksponeret for 106 opslag fra nationale nyhedsmedier og 35 opslag fra amerikanske politikere," siger Gregory Eady.
Han tilføjer, at andre kilder, såsom tv-kanaler og onlinenyheder, også har medvirket til at overdøve den russiske kampagne.
Ruslands forsøg på at ændre valgets udfald kan imidlertid have haft andre effekter, mener forskerne.
"Selvom den russiske Twitter-aktivitet ikke formåede at flytte vælgernes holdninger, kan den stadig have haft en indflydelse på valget og integriteten af det amerikanske valg ved at overbevise amerikanerne om, at russisk indblanding via sociale medier faktisk var vellykket," vurderer Gregory Eady.
Læs hele studiet, der er udgivet af Nature Communications.
Kontakter
Gregory Eady
Adjunkt, Institut for Statskundskab
Mail: gregory.eady@ifs.ku.dk
Tlf.: +45 35 33 21 62
Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: +45 93 56 53 29
Information om Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Øster Farimagsgade 5
1353 København K
+45 35 32 35 46http://www.samf.ku.dk
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Den ukrainske flygtningekrise udløste massemobilisering af frivillige på Facebook22.2.2023 07:35:05 CET | Pressemeddelelse
Inden for få dage og uger medførte Ruslands invasion af Ukraine en eksplosiv opblomstring af hjælpegrupper på Facebook som svar på krigen og den humanitære krise. Forskere ved Københavns Universitet har kortlagt det frivillige Danmarks første reaktion.
Forskningssamarbejde vil styrke den legende relation mellem spædbørn og forældre6.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Psykologer fra Københavns Universitet skal sammen med sundhedsplejersker fra to kommuner udvikle et nyt program til forældre, der skal sætte fokus på og give konkrete ideer til legende interaktioner og deres betydning for barnets sociale og følelsesmæssige udvikling i første leveår. Projektet er støttet af LEGO Fonden.
Grønt gennembrud: Nye regnemaskiner sætter tal på vores natur- og klimaaftryk27.1.2023 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års arbejde er forskere fra Københavns Universitet nu klar med to grønne regnemodeller, som er ventet med spænding verden over. Modellerne, der i dag præsenteres ved en konference på Christiansborg, kan beregne miljø- og klimaeffekter af samfundets økonomiske aktiviteter.
Moderne våbenteknologier holder autoritære regimer ved magten25.1.2023 14:20:49 CET | Pressemeddelelse
Nye våbentyper spreder sig hastigt til autokrater og diktatorer, som ofte bruger dem mod egen befolkning. Nu viser et stort studie af alle lande fra 1820 til 2010, at spredningen af militære teknologier bremser demokratiske reformer. Det rejser alvorlige fremtidsperspektiver.
Nyt observatorium skal kortlægge international kriminalitet i Danmark12.1.2023 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet vil med et nyt ’Kriminologisk Observatorium’ følge tendenser i den grænseoverskridende kriminalitet i og omkring Danmark. Fokus bliver i første omgang på narkotika, miljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet og menneskehandel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum