Psykologer: Derfor kan protester samle folk på tværs af politiske skel

Et nyt, internationalt studie forklarer, hvordan alliancer mellem grupper fra yderste højre og venstre kan dannes med protester for øje. Dens slags alliancer mellem grupper med modsatrettede ideologier, typisk forenet mod en fælles fjende, kaldes Querfront.

”I dag ser vi alliancer mellem nationalistiske nynazister og nationalistiske sorte bevægelser, som forenes i deres had mod jøder. Her bliver modstanden mod en bestemt gruppe det fælles bindeled, der bringer to ellers meget forskellige grupper sammen,” fortæller Milan Obaidi, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Sammen med forskerkollegaer i Oslo og Mainz står han bag studiet, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Social Psychology.

Fælles mål – fælles identitet

Forskernes afsæt er mobiliseringen mod myndighedernes restriktioner under COVID-19-pandemien. Forskerne har analyseret 11 protestobservationer og 30 dybdegående interviews med deltagere i den tyske anti-lockdown-bevægelse.

”De fleste af deltagerne oplevede bevægelsen som ideologisk broget, men de fandt måder at håndtere forskellene,” siger Milan Obaidi.

Forskerne har fundet tre primære årsager til, at COVID-demonstrationerne kunne samle yderfløjene. Den første handler om fælles identitet: Protesterne blev legitimeret gennem fundamentale identiteter – såsom ’mennesker’ eller ’kritiske tænkere’ med et fælles mål om at genoprette grundloven.

”Den slags alliancer opstår ud fra en cost-benefit-logik: Hvis en allieret øger chancen for at nå målet, tolereres ideologiske forskelle,” påpeger Milan Obaidi.

Forsvarer og omfavner hinanden

En anden central strategi er forsvar af allierede. Under COVID-protesterne nedtonede deltagerne f.eks. ekstreme holdninger hos medprotestanter og kritiserede mediernes og myndighedernes kategorisering. Endelig formåede deltagerne at omfavne protestbevægelsens mangfoldighed. Nogle så forskelligheden som en styrke, så længe protesten forblev ikke-voldelig.

“Vi ser, at når mennesker oplever en stor trussel – som en pandemi – bliver ideologiske skel mindre vigtige end overlevelse og frihed. Det handler om at skabe en ‘os’-følelse, selv med dem, man normalt ville bekæmpe,” forklarer Milan Obaidi.

Han påpeger her, at COVID-pandemien ikke kun truede vores fysiske overlevelse. Den truede også vores værdier og sociale strukturer:

“Lockdowns påvirkede vores nationale identitet og sociale relationer, og pandemien udgjorde også en trussel mod økonomisk overlevelse, fordi mange virksomheder og enkeltpersoner oplevede store tab. Man kan derfor ikke bare sige, at ideologi bliver mindre vigtig end overlevelse. Pandemien truer på flere niveauer – både vores biologiske, økonomiske og værdimæssige eksistens,” konstaterer Milan Obaidi.

Risiko for radikalisering

Samlet set vurderer forskerne, at Querfront-bevægelser både kan være en kilde til sammenhold og udgøre en risiko for radikalisering. For når krisen er ovre, opløses disse alliancer ofte – og kan efterlade grobund for ekstremisme.

“Det er afgørende at forstå disse mekanismer, fordi de ikke kun gælder pandemier. Vi ser lignende mønstre i klimaprotester og digitale rettighedsbevægelser,” konstaterer Milan Obaidi.

Studiet peger på, at fremtidige indsatser mod polarisering bør kombinere social identitetsteori med indsigter fra koalitionspsykologi.

”Det kan hjælpe med at bygge bro mellem grupper – uden at åbne døren for ekstremisme,” slutter Milan Obaidi.

Du kan læse hele studiet ”The psychology of Querfront tactics” her.