Rullemekka på Flyvestationen rykker tættere på
2.1.2020 13:08:26 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

En 200 meter lang, oval speedskatebane. En skatepark og en opgradering af Flyvestationens såkaldte pilothotel med café- og klubfaciliteter, omklædning og opbevaring. Det er punkterne øverst på ønskesedlen for foreningerne bag fondsansøgningen om ’Flyvestationen på hjul’. Et rulle- og skatermekka, der nu er rykket et skridt nærmere virkeliggørelsen, efter at Furesø Byråd har givet sin opbakning til projektet.
Opbakningen betyder, at fondsansøgningen nu kan gå afsted til én eller flere fonde, der støtter udendørs og aktivitetsskabende, rekreative anlæg.
”Jeg håber virkelig, at det lykkes. Det vil være et fantastisk løft til kommunen og aktivitetsniveauet for udendørs sports- og motionsaktiviteter på hjul blandt alle aldersgrupper. Det vil styrke foreningslivet og gadesporten, ” siger Tine Hessner (B), formand for Kultur, fritids- og idrætsudvalget,
”Det er et stort projekt med langsigtede visioner for aktiviteter på hjul. Rigtig mange oplever netop, at Flyvestationen bedst opleves på cykel eller de små hjul af den ene eller anden art, og nu får endnu flere muligheder for at opleve stedets fantastiske værdier,” siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for Natur, miljø og grøn omstilling.
Gadeidræt er for alle
Furesø Kommune har i samarbejde med foreningerne Rulnord og Furesø Skatepark længe arbejdet på projektet om at gøre Flyvestationen til et område for aktiviteter på hjul.
”Der findes ikke noget magen til Flyvestationen set med vores øjne. Det vil være vidunderligt at få anlagt den ovale bane og kunne træne, for dette kan blive et helt unikt anlæg i Nordeuropa, som vil tiltrække mange løbere,” siger Lotte M. Petersen fra foreningen Rulnord.
Rasmus Bogø, formand for foreningen Furesø Skatepark er ligeledes begejstret over, at der nu er fremdrift i projektet.
"Det særlige ved gadeidræt som skateboard, løbehjul og rulleskøjter er, at det opstår og dyrkes selvorganiseret. Gadeidræt er kendetegnet ved en høj grad af kreativitet, innovation og gør-det-selv mentalitet blandt udøverne. Derfor bliver Furesø Skatepark et mødested, hvor en meget bred gruppe af brugere i alle aldre får mulighed for at mødes i et fælles og åbent aktivitetsrum, hvor de selv skaber den kultur, de ønsker at være en del af. Det bliver vildt spændende også at se en ny gruppe brugere – især børn og unge – tage Flyvestationen til sig i de kommende år,” siger han.
Også fra det lokale bofællesskab Mageløse, der ligger umiddelbart ved siden af projektområdet på Flyvestationen, er der opbakning til projektet, fortæller Claus Davidsen fra bofællesskabet.
”Vi er super begejstrede for projektet. Flyvestationen inviterer til udendørs aktiviteter med sin horisont hele vejen rundt. At kunne cykle og rulle på de fantastiske anlæg, som projektet Flyvestationen på hjul omfatter, vil kun gøre, at vi alle vil værdsætte livet udendørs endnu højere, ” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Tine Hessner, (B) formand for Udvalget for Kultur, Fritid og Idræt, tlf. 4119 6041
Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for Miljø, natur og grøn omstilling, tlf. 7216 5660
Lotte M. Petersen, formand for foreningen Rulnord, tlf 29728067
Rasmus Bogø, formand for foreningen Furesø Skatepark. tlf. 29483820
Claus Davidsen, beboer i Bofællesskabet Mageløse, cmd@nordiq-group.dk
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




