Rudekuverter får danskerne til at tænke grønt – men der er langt fra ambitioner til handling
13.9.2019 06:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Danskerne tænker grønt. Det understreges af den årlige boligejeranalyse fra Bolius, som netop er blevet offentliggjort. Næsten 60 procent af de over 4.500 deltagere i analysen svarer således, at de er enten interesserede eller meget interesserede i energiforbedringer i boligen. Noget, der glæder brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Det understreger, at danskerne har fået øjnene op for de muligheder, der ligger i at energirenovere deres boliger. Men samtidig viser analysen, at der er et stykke vej fra tanke til handling,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Når boligejerne spørges ind til konkrete tiltag for at energioptimere – som fx isolering af boligen, udskiftning af fyr eller udskiftning af termostater – viser analysen da også, at typisk mellem 80 og 87 procent hverken har foretaget eller overvejet at foretage disse tiltag i 2018.
”Det skyldes nok en kombination af behovet for viden om de rigtige løsninger og så en økonomisk barriere. Derfor er der også brug for, at el- og vvs-installatører hjælper med at tydeliggøre fordelene ved energioptimering, ligesom der er brug for en økonomisk gulerod i form af velfungerende støtteordninger,” siger Simon O. Rasmussen.
Analysen fra Bolius viser, at særligt rudekuverter kan motivere boligejerne til at energirenovere deres hjem. Når de bliver spurgt, hvad der har fået dem til at overveje eller at gå i gang med energirenoveringer, peger 39,6 procent på varmeregningen og 22,1 procent på elregningen, som dermed er de to største motivationsfaktorer.
”Tilbuddene er mange, og markedet for energirenovering er svært at overskue. Derfor er det afgørende, at man som boligejer allierer sig med eksempelvis en el- eller vvs-installatør, som kan sikre, at man får de rigtige løsninger, der er tilpasset den enkelte bolig,” siger Simon O. Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum