Rosendahl Design Group får ny ledelse

Del
Den 9. marts får Rosendahl Design Group ny ledelse. Det sker, når Henrik Rosendahl tiltræder som bestyrelsesformand, og overdrager posten som CEO til Mette Maix.

Henrik Rosendahl, der i 15 år succesfuldt har drevet det familieejede designhus, er nu parat til at give stafetten videre til Mette Maix, der har stor CEO-erfaring indenfor consumer products og detail. Den danske consumer product og detailbranche har de seneste år været udfordret af nonforbrugerisme, økonomisk ustabilitet, klimaudfordringer og krav om digital tilstedeværelse. Derfor kigger Rosendahl Design Group ind i en tid, der kræver transformation og nye satsninger. På den baggrund, har Henrik Rosendahl vurderet, at Mette Maix med sine 25 års erfaring fra blandt andet topstillinger i SuperBrugsen, Føtex og Flying Tiger er den rette til at fortsætte virksomhedens fremdrift og løfte den til næste udviklingstrin.

- På trods af en stabil vækst gennem årene har jeg identificeret nogle udfordringer for virksomheden, som kræver handling. Derfor har jeg udpeget Mette Maix, der har årelang erfaring fra en række danske og internationale detailvirksomheder, som ny CEO. Personligt ser jeg frem til at blive bestyrelsesformand for Rosendahl Design Group, hvor mit store kendskab til virksomheden og dens værdier fortsat skal skabe rammen om mit arbejde, udtaler Henrik Rosendahl.

Mette Maix, der siden august 2019 har været en del af bestyrelsen i Rosendahl Design Group, har stået i spidsen for flere succesfulde transformationer i detailbranchen. Den erfaring vil hun nu trække på, når hun i tæt samarbejde med Henrik Rosendahl, skal drive det danske designhus gennem en udfordret tid og løfte virksomheden til næste udviklingstrin.

- Det er med stolthed, at jeg har takket ja til rollen som CEO for Rosendahl Design Group. Jeg ser frem til det gode samarbejde med Henrik og organisationen, som jeg det seneste halve år er kommet til at kende rigtig godt. Vi er et godt match både værdimæssigt og professionelt, og jeg ser frem til i fællesskab at sikre en stærk synergi mellem vores ni brands samtidig med, at vi udvikler og fornyer os. Det og meget mere skal ruste Rosendahl Design Group til fremtiden, udtaler Mette Maix.

Rosendahl Design Group er Danmarks største designhus og repræsenterer ni brands, herunder danske designklassikere som Rosendahl Grand Cru, Kay Bojesens træfigurer, Lyngby Porcelæn, Wiinblad, Juna, Holmegaard og Kähler. Virksomheden har solgt over 21,6 mio. af det ikoniske Rosendahl Grand Cru-glas. Virksomheden blev stiftet i 1984 af Erik Rosendahl. I 2005 overtog Henrik Rosendahl, søn til Erik Rosendahl, CEO-posten.

Kontakter

Nina Brønden Jakobsen
Mail: nj@ulvemanborsting.com
Tlf.: 41861391

Information om Rosendahl Design Group

Rosendahl Design Group
Rosendahl Design Group
Slotsmarken 1
2970 Hørsholm

http://rosendahl.com
  • Det familieejede selskab blev grundlagt i 1984 af Erik Rosendahl 
  • Selskabet havde i første omgang bl.a. salg af Iittala-produkter og knive fra det japanske mærke Global samt Kay Bojesen-produkter
  • I 1993 lanceredes Rosendahls egen linje, Grand Cru
  • I 2005 overtog sønnen, Henrik Rosendahl, posten som adm. direktør
  • I 2008 opkøbtes rettighederne til Arne Jacobsen Clocks samt Holmegaard
  • I 2010 skiftede virksomheden navn til Rosendahl Design Group
  • I 2016 blev tekstilvirksomheden Juna samt Lyngby Porcelæn opkøbt, og i efteråret 2018 kom Kähler til gennem endnu en handel
  • Selskabet har i dag ni designmærker i alt og hovedsæde i Hørsholm
  • Egenkapital på 221 mio. kr. og et overskud på 36 mio. kr. (2018)
  • Den 9. marts overtager Mette Maix CEO-posten efter Henrik

Følg pressemeddelelser fra Rosendahl Design Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rosendahl Design Group

Rosendahl Design Group skifter CEO6.6.2023 11:01:12 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks førende designgruppe skifter CEO, efter at Mette Maix har besluttet sig for at sige op. Som følge heraf skifter ejer Henrik Rosendahl posten som bestyrelsesformand ud med CEO-rollen, og han takker Mette Maix for hendes betydelige indsats for at bringe designhuset styrket gennem Corona-pandemi, højinflation og stærkt omskiftelige markedsvilkår. I stedet sætter hun nu sine kompetencer i spil i nye sammenhænge inden for bæredygtig transformation, grøn omstilling og commercial excellence.

Årsregnskab 2022: Rosendahl Design Group holdt skarpt fokus på langsigtet vækst i turbulent 202217.5.2023 12:01:38 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks førende designgruppe investerede sidste år i en række strategiske initiativer, der styrkede virksomhedens langsigtede udvikling. Ikke mindst foretog Rosendahl Design Group et gearskifte i den internationale ekspansion gennem et joint venture på det amerikanske marked. Ligeledes boostede designgruppen med en helt ny online-platform markant sit tilbud til slutkunder, mens ansøgningen om B Corp-certificering markerede et betydeligt skridt mod en endnu mere ansvarlig virksomhed.

Rosendahl Design Group føjer stærk forandringsprofil til bestyrelsen25.5.2022 08:05:44 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks førende designgruppe er i gang med en omfattende transformation af virksomheden, og som led i heri opruster Rosendahl Design Group nu bestyrelsen med Nille Skalts. Igennem mere end 20 år har hun rådgivet både store virksomheder og en lang række familieejede SMV’er samt offentlige institutioner i ind-og udland i forhold til at indfri deres sociale og bæredygtige potentiale.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye