Dansk Byggeri

Rødovre har den højeste timepris i hovedstadsområdet

Del

Alle, der vil bygge i Rødovre, skal i gennemsnit betale 811 kroner per time, kommunen bruger på at sagsbehandle byggetilladelsen, mens det på Frederiksberg kun koster 397 kroner i gennemsnit per time. I Ballerup, Hvidovre og København laver kommunerne byggetilladelsen gratis. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.

Uanset om du skal bygge en ny lagerhal eller et nyt parcelhus, så har Ballerup, Hvidovre og København gjort det gratis at få en byggetilladelse. Derimod koster det i gennemsnit 811 kroner per påbegyndt arbejdstime i Rødovre, mens Frederiksberg Kommune leverer den samme service til i gennemsnit kun 397 kroner per time.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri over de gennemsnitlige timepriser, som kommunerne tager, når de sagsbehandler byggetilladelser til enfamilieshuse, landbrugsbygninger, fabriksbygninger og etagebyggeri.

- Det er selvfølgelig påfaldende, at Rødovre opkræver over 800 kroner i timen for at sagsbehandle byggetilladelser, mens Frederiksberg kan gøre det samme arbejde til halvdelen af prisen. Timeprisen bør i mine øjne ikke overstige 600 kroner, men hvis kommuner med en høj timepris er hurtigere til arbejdet end alle andre kommuner, så slutprisen er nogenlunde det samme, så er det i og for sig i orden med en høj pris, men det vil jeg godt stille mig tvivlende over for. Jeg kan kun opfordre kommuner, som har en pris i den høje ende, til at tage et ekstra kig på deres timepris, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou.

Kommunerne må ikke tjene penge på at sagsbehandle byggesager, og de må derfor kun opkræve et gebyr svarende til de udgifter, som de har på selve sagsbehandlingen.

- Uanset hvilken timepris en kommune kører med, så er det afgørende, at slutregningen lander på et rimeligt niveau. Hvis vi fx tager et helt almindeligt parcelhus, som er et ukompliceret byggeri, så bør sagsbehandlingen maksimalt koste 6.000 kroner og helst mindre, siger Mads Raaschou.

Ballerup, Hvidovre og København er tre ud af i alt 22 kommuner i Danmark, som sagsbehandler alle byggetilladelser uden beregning.

- Kommunerne sender på den måde et positivt signal til dem, der vil bygge og investere i deres kommune, og samtidig sparer de penge til den administration andre bruger på at registrere timer, lave regninger, opkræve penge og så videre. Det samme gør Herlev ved at have et fast gebyr. Begge dele er positivt, men det er vigtigt, at ventetiden også er kort, for ellers bliver den gratis byggetilladelse hurtigt en dyr fornøjelse, og her har særligt Hvidovre noget at arbejde med, siger Mads Raaschou, formand for Dansk Byggeri Hovedstaden.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Mads Raaschou, telefon 28 44 00 88
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Hovedstaden, Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum