Røde Kors

Røde Kors har modtaget 200 millioner kroner på en uge til hjælpen i Ukraine

Del
Donationerne strømmer ind hos Røde Kors, som er til stede i Ukraine og allerede er i fuld gang med at fordele nødhjælp indkøbt for nogle af de indsamlede midler. ”Det er overvældende og helt fantastisk at mærke opbakningen”, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

Det startede med et opslag på Røde Kors’ profil på det sociale medie instagram torsdag formiddag, da nyheden om, at konflikten i Ukraine var eskaleret. På ganske få timer havde influencere og private delt opslaget og etableret indsamlinger til fordel for de tusindvis af civile, som allerede var drevet på flugt. Det første døgn rundede Røde Kors en million kroner til nødhjælpsindsatsen i Ukraine, og derfra er det kun gået én vej.

”Vi har i dag rundet 200 millioner kroner i donationer til det livsnødvendige arbejde, vi lige nu udfører i Ukraine. Vi er dybt taknemmelige og overvældede over den enorme velvilje fra både private og virksomheder, som vi har oplevet den seneste uge”, siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

Alene fra private har Røde Kors modtaget 33 millioner kroner. Fra virksomheder er der indtil videre doneret 62 millioner kroner, og fonde har sammenlagt doneret 106 millioner kroner.

10 danskere på vej
Røde Kors er til stede i Ukraine og har været det siden 2014. Holdet har de seneste dage fået selskab af ti danske nødhjælpsarbejdere, som den kommende tid skal understøtte Røde Kors’ indsats i landet, herunder sikre, at nødhjælp når frem og bliver delt ud samt træne frivillige i at yde psykisk førstehjælp.

”Situationen i Ukraine er meget anspændt og meget flydende, og behovene ændrer sig dag for dag. Vi tilpasser løbende indsatsen efter behovene, som lige nu især handler om at få mad, vand og tæpper frem til nogle af de hundredtusindvis af mennesker, der allerede er blevet fordrevet”, siger Anders Ladekarl.

Han fortæller, at Røde Kors netop har brugt 42 millioner kroner af de indsamlede midler på indkøb af tæpper, madrasser, hygiejnepakker og mad til uddeling over de kommende uger.

Herudover er 15 millioner kroner sendt til Røde Kors i nabolandene til støtte til indsatserne her.

”Indtil videre er over en million mennesker flygtet til Ukraines nabolande, så behovet for hjælp også her er enormt. Derfor er hver eneste donation vigtig og betyder, at vi kan nå frem med afgørende humanitær bistand til folk i nød”, siger Anders Ladekarl.

Kontakter

For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:


3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Når lovgivning møder praksis - hvordan flygtninge, frivillige og sagsbehandlere navigerer mellem integration og hjemrejse13.3.2024 06:00:00 CET | Presseinvitation

Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp og Københavns Universitet holder den 18. marts konference på Christiansborg. Her præsenterer forskerne den nyeste viden om, hvordan paradigmeskiftet i dansk udlændinge- og integrationspolitik påvirker flygtninge, frivillige og sagsbehandlere. Vi spørger, hvor det stiller flygtninge og integrationen i dag, og hvordan vi styrker deres betingelser i en hverdag, der er mærket af midlertidighed og uvished.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye