Røde Kors: Brug for omgående og omfattende humanitær støtte i Afghanistan
15.8.2021 14:52:41 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Bekymrende situation i Afghanistan
De humanitære forhold i Afghanistan forværres time for time alt imens Taliban har indtaget afgørende byer og er begyndt indrykning i hovedstaden Kabul. Konsekvenserne for civilbefolkningen er voldsomme. En i forvejen vanskelig om meget mangelfuld adgang til lægehjælp og medicin er forværret. Mange mangler helt basale livsfornødenheder og kampe gør det uhyre vanskeligt at tage vare på hinanden.
”Vi må desværre forvente, at de kommende uger betyder en meget usikker situation for civilbefolkningen og særligt de der fordrevet fra deres hjem. Det vil gøre en i forvejen meget vanskelig humanitær situation uoverskuelig. Afghanistan er fortsat et af de farligste steder i verden, og kvinder og børn udgør halvdelen af de civile ofre,” siger generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors i Danmark.
Brug for humanitær hjælp til en hårdt prøvet civilbefolkning
Der er brug for en omfattende og øjeblikkelig international støtte til den humanitære indsats. Internationalt Røde Kors (ICRC) mangler således mere end 200 millioner kroner bare for at imødekomme de umiddelbare behov. Vi har i øjeblikket 1800 nødhjælpsarbejdere i Afghanistan. Røde Kors forhandler løbende med parterne i konflikten og sikrer på den måde, at den humanitære indsats kan fortsættes i hele landet uanset kamphandlingerne.
Vi har den sidste uge behandlet mere end 4000 patienter såret af våben, og vi ser en stor stigning i patienter på de hospitaler, vi støtter. Mere end halvdelen er civile. I samarbejde med Afghansk Røde Halvmåne er 46 lokale sundhedsklinikker fortsat åbne.
”Behovet for international bistand vil vokse i de kommende uger. At give beskyttelse til civilbefolkningen og at afhjælpe de store humanitære behov er en afgørende del af vejen til fred,” fastslår Anders Ladekarl.
Røde Kors fortsætter indsatsen
Røde Kors i Danmark har – i tæt samspil med ICRC – en psykosocial indsats over for unge i Afghanistan, som det også vil være nødvendigt at øge med henblik på at afværge nogle af de psykiske konsekvenser af krigen blandt børn og unge.
”Røde Kors kommer til at fortsætte indsatsen i Afghanistan i tæt dialog mod konfliktens parter. Det er fuldstændigt afgørende, at der finder en humanitær indsats sted parallelt med at konflikten foregår ligesom vi appellerer til parterne om at beskytte civile, og mindske menneskelig lidelse”
Øvrig fakta om hjælpearbejdet i Afghanistan under kamphandlinger:
- Mellem 1. og 9. har vi behandlet 4042 ofre for våben på 15 ICRC støttede sundhedsfaciliteter. I Juli måned var tallet 13.000, og i første halvår af 2021 fik 49.500 sårede fra kampe behandling.
- ICRC giver også livsnødvendige sundhedsydelser til 4.500 frihedsberøvede.
- 3 procent af befolkningen lider af forskellige former for handicap grundet krig og manglende adgang til behandling. Ca. 80.000 patienter har i første halvår af 2021 fået hjælp på ICRC’s rehabiliteringsklinikker.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
’Sammen hjælper vi mere’: Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors går sammen for at sikre mere hjælp til kræftpatienter og pårørende29.1.2026 10:40:40 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for, at civilsamfundet rykker sammen og sikrer, at kræftpatienter og pårørende får den hjælp, der er brug for – uanset om det er rådgivning, støtte, fællesskaber eller praktisk hverdagshjælp.
Røde Kors modtager fem millioner kroner til den humanitære indsats i Ukraine fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond22.1.2026 12:46:35 CET | Pressemeddelelse
Tæt på fire års-markeringen af eskaleringen af konflikten mellem Ukraine og Rusland er donationen fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond en meget vigtig støtte
Ny undersøgelse fra Røde Kors viser, at fire ud af ti danskere frygter krig i Danmark inden for fem år21.1.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Krige, konflikt og oprustning fylder – herhjemme og i verden. Den tendens er tydelig i en undersøgelse fra Røde Kors, der også viser, at langt de fleste danskere ved, at der findes regler for krig
Anbefalinger til minister: Samarbejdet med civilsamfundet skal skrives ind i folkesundhedsloven20.1.2026 10:33:40 CET | Pressemeddelelse
"Vi er klar til at tage et større ansvar". Sådan indleder DGI, Kræftens Bekæmpelse, BL – Danmarks Almene Boliger og Røde Kors tre fælles anbefalinger til den kommende folkesundhedslov, som blev overrakt til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde mandag eftermiddag
Røde Kors udvider støtten til sårbare nybagte forældre i samarbejde med Alm. Brand Foreningen 179213.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere gravide og småbørnsfamilier i sårbare livssituationer i Danmark skal have en bedre start på familielivet. Med en donation fra Alm. Brand Foreningen 1792 udvider Røde Kors indsatsen God start på livet, hvor familier får støtte af frivillige i hverdagen. Behovet for støtte er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
