Danmarks Statistik

Rigsstatistikerens klumme: Ekstraordinære forhold påvirker BNP-indikatoren

Del

I kølvandet på Corona-epidemien og de politiske forholdsregler for at begrænse den er den økonomiske aktivitet faldet kraftigt. Det vil selvfølgelig påvirke den BNP-indikator, som Danmarks Statistik offentliggør 15. maj. Mens vi venter på resultatet, er det værd at understrege både den ekstra usikkerhed og de fortolkningsproblemer, som er knyttet til indikatoren ved denne specielle lejlighed.

I forhold til usikkerheden har Danmarks Statistik ikke de samme datakilder til rådighed som normalt. For eksempel har virksomhederne fornuftigvis fået udsættelse med deres indbetalinger af forskellige skatter og afgifter. Men det betyder så også, at en del af de indberetninger, Danmarks Statistik normalt anvender, vil være fraværende. Heldigvis har mange virksomheder lavet deres momsangivelse til normal frist - og tak for det. Vi har herudover forsøgt at konstruere en række nye højfrekvente indikatorer for at råde delvist bod på manglen på data. De nye indikatorer kan ses på vores web-site på siden for eksperimentel statistik, og de er i mange tilfælde baseret på nye datakilder, som virksomheder har stillet til rådighed - også tak for det. Disse data er fx anvendt som ekstra kildemateriale i beregningen af Virksomhedernes køb og salg, der er en helt afgørende kilde for at kunne lave de første BNP beregninger. Alligevel vil datagrundlaget for BNP-indikatoren være mindre robust end normalt.

Den ekstraordinære situation betyder også, at selv hvor vi kan danne os et billede af de enkelte erhvervs omsætning, så er det blevet vanskeligere at gå fra omsætning til værditilvækst. Hvor der i mange erhverv ofte er et nogenlunde fast forhold mellem de to størrelser på kort sigt, så betyder de dramatiske ændringer, der er sket i nogle erhverv, at anvendelsen af produktionsinput har udviklet sig helt anderledes i forhold til omsætningen end normalt. Frisører har fx ikke haft nogen omsætning i en periode, men har stadig skullet afholde omkostninger i form af husleje mv.

BNP-væksten påvirkes mere i 2. kvartal end i 1. kvartal

Omkring fortolkningen af BNP-indikatoren er det værd at understrege, at selv om aktiviteten er faldet kraftigt efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, så vil det kun have en begrænset effekt på BNP væksten i 1. kvartal. Et regneeksempel kan illustrere det. Af det samlede antal arbejdsdage i 1. kvartal lå rundt regnet 20 pct. efter nedlukningen. Hvis BNP-niveauet var 15 pct. lavere i den periode end ellers – hvilket nogenlunde svarer til de estimater Finansministeriet har produceret og også er den størrelsesorden, der er estimeret for Norge af deres statistiske bureau – giver det et negativt bidrag til væksten i 1. kvartal på 3 pct.-point. Hvis den underliggende vækst er i størrelsesordenen 1/2 pct., så bidrog de første 80 pct. af kvartalet med i underkanten af 1/2 pct.-point til væksten. Så i dette tænkte eksempel bliver den negative vækst i 1. kvartal altså i omegnen af -2 1/2 pct., selvom aktiviteten i dette eksempel er faldet med 15 pct. efter nedlukningen.

Bare for at illustrere, hvad det indebærer for 2. kvartal, kan det antages, at aktiviteten ligger fladt gennem kvartalet på det 15 pct. lavere niveau, den havde ved udgangen af marts. I dét tilfælde bliver væksten i 2. kvartal i størrelsesordenen -12 1/2 pct. Pointen er altså, at fordi det voldsomme fald i aktiviteten fandt sted i slutningen af 1. kvartal, vil det først og fremmest vise sig i BNP-vækstraten for 2. kvartal. Og der ville skulle et helt ekstraordinært opsving til gennem 2. kvartal for bare at komme til en vækstrate på fx -8 pct. Sådan et opsving har vi som bekendt endnu ikke set meget til. Det skal understreges, at der her bare er tale om taleksempler.

Offentlig produktion påvirket

Et andet fortolkningsproblem vedrører offentlig produktion. Lidt groft sagt er det normalt ved beregningen af BNP-indikatoren og de kvartalsvise nationalregnskaber, at den offentlige produktionsvækst beregnes på basis af væksten i de reale udgifter sektoren har (input). Senere, i de årlige nationalregnskaber, opgøres dele af den offentlige produktion ud fra beregninger af den mængde serviceydelser, der er blevet produceret (output). Normalt ligger resultaterne af de to beregningsmetoder ikke milevidt fra hinanden. Men når hospitalerne har været ryddet for at være klar til at tage imod covid-19 patienter, som lykkeligvis ikke kom, kommer der pludselig en afvigelse mellem de to mål. På omkostningssiden (input) er alt normalt – antallet af lønnede sy- geplejersker er fx stort set uændret – men på produktionssiden (output) er der blevet gennemført meget færre behandlinger end normalt.

Denne type problemstillinger kan også i forskellig grad findes på andre områder af det offentlige forbrug rettet mod individer, som i 2019 udgjorde omkring 17 pct. af BNP. Med de kvartalsvise nationalregnskaber fortsat bestemt fra input siden betyder det, at der kan forventes større revisioner end normalt af væksten i det offentlige forbrug, når vi får tilstrækkeligt med data til i de årlige nationalregnskaber at kunne bestemme det individuelle offentlige forbrug fra output siden.

Men selv opgørelsen på inputsiden er ikke uproblematisk i denne tid. De fleste offentligt ansatte, som beskæftiger sig med kollektivt offentligt forbrug – altså det forbrug som ikke er rettet mod enkeltindivider og som i 2019 udgjorde ca. 7 pct. af BNP og består af fx lovforberedende arbejde, generel administration og andet administrativt arbejde – har været hjemsendt med løn. Mange har mulighed for at arbejde hjemmefra, men nogle er hjemsendt uden at kunne arbejde fordi deres arbejdsfunktion kræver, de er til stede på arbejdspladsen. På europæisk plan er det besluttet, at de enkelte nationale statistikmyndigheder skal forsøge at korrigere for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Vi har ikke oplysninger om disse forhold, så vi er nødt til at lave nogle hurtige og temmelig grove korrektioner i tallene. Det giver selvfølgelig ekstra usikkerhed.

Ovenstående lyder selvfølgelig som en liste af ret store udfordringer i produktionen og fortolkningen af tallene. Og det er oveni købet ikke de eneste problemer. Fx kan et så dramatisk økonomisk kollaps, som vi har set siden midten af marts, give problemer for sæsonkorrektion, nu og fremover. Men alt dette betyder alligevel ikke, at BNP-indikatoren er værdiløs, når den publiceres. Den er stadig det bedste bud, vi har på en sammenfatning af rigtig mange forskellige informationer om den økonomiske udvikling. Men det er vigtigt at læse den med de ovennævnte forhold i baghovedet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/rigsstat-klumme/2020/2020-11-05-ekstraordinaere-forhold-paavirker-BNP-indikatoren

Nøgleord

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Danske virksomheder udleder mere CO218.5.2020 09:01:00 CESTPressemeddelelse

Efter flere års fald er CO2-udslippet fra danske virksomheder steget en anelse siden 2014. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas- og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum