Rigide dataregler bremser grøn omstilling
11.3.2021 12:11:25 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Vigtige data går til spilde, når fjernaflæste målere til el, vand og varme følger forbruget i landets bygninger. Ved at bruge disse data rigtigt kunne bygningsejere energieffektivisere langt bedre end i dag, og samtidig kunne der skabes nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv. Det er et par af hovedkonklusionerne i rapporten ”Slip data fri” fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Ved at åbne adgang til disse data kan man blandt andet hjælpe bygningsejerne med at optimere deres installationer og mindske energispildet. Det kræver bare, at politikerne er klar til at træffe de nødvendige beslutninger,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Ret beset er der tale om data, som de enkelte bygningsejere har betalt for via opsætningen af målere og sensorer. Men samtidig er det data, som det kan være mere end almindelig svært at få adgang til.”
”Ved at give bygningsejerne – og deres installatører – adgang til alle data fra målerne i realtid, kunne man styrke kampen for et bedre klima, reducere energispild, forhindre bygningsskader samt effektivisere drift og service af bygninger. Hvis eksempelvis en boligs vandforbrug stiger voldsomt, når frosten slipper sit tag i Danmark, kan det være tegn på, at der er sket en frostsprængning på et vandrør, som står og løber. Og så kan bygningsejeren eller installatøren reagere hurtigt, før det udvikler sig til en alvorlig og dyr vandskade.”
Rapporten peger på en række barrierer for bedre brug af de mange data. Det gælder bl.a.:
- At data kommer i mange forskellige formater – og ikke er standardiserede.
- At data er spredt på mange forskellige platforme.
- At det ikke er muligt at få data i realtid.
- At det er uklart, hvem der ejer data, så bygningsejere skal give adgang ved hver enkelt opgave – og dermed forhindrer mulighed for ”service før nedbrud”.
”Forsyningsselskabernes de facto monopol på data er en reel barriere for de virksomheder, der ønsker at tilbyde innovative energiløsninger til kunderne. Det gør det unødigt vanskeligt for bygningsejerne at spare penge og reducere deres klimabelastning,” konstaterer Troels Blicher Danielsen.
”Slip data fri”-rapporten peger på en række mulige løsninger på dataudfordringerne. Blandt andet bør måleropgaven samles hos én neutral operatør, og ejerskabet til data skal afklares. Derudover skal der stilles krav om, at forbrugerne skal have adgang til data fra deres fjernaflæste målere i realtid.
”Målerne ER opsat og betalt, og de sender allerede nu en konstant strøm af data, som vi bare udnytter alt for dårligt. Det er et godt eksempel på, at den offentlige digitaliseringsindsats halter efter og mangler at ”slippe data fri”. For offentlige data er det råstof, der kan være med til at skabe nye forretningsmodeller på et tidspunkt, hvor der er brug for at styrke erhvervslivets muligheder efter coronakrisen,” siger Troels Blicher Danielsen.
BEMÆRK: Læs hele rapporten her!
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder
Vedhæftede filer
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Regningen fra ny Højesteretsdom kan ende hos virksomhederne28.4.2026 12:44:16 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Højesteret kan gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, hvis virksomhederne skal betale for myndighedernes fejl i fortiden. Det er brug for politisk handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Østjysk lærling vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 14:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikerlærling fra Hedensted kan nu kalde sig Danmarksmester efter at have vundet guld ved DM i Skills 2026.
Trods faldende omsætning er der optimisme i byggeriet22.4.2026 08:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Selvom omsætningen i øjeblikket falder, ser bygge- og anlægsvirksomhederne lyst på fremtiden. Det peger på et teknisk erhvervsliv, der har lært at navigere i en hverdag med uro, prisudsving og hurtigt skiftende vilkår.
Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs16.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


