TEKNIQ

Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler

9.10.2026 09:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Del

For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Andreas Schelbeck, underdirektør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Andreas Schelbeck, underdirektør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det kan meget vel være en elvarebil, der ruller op hos dig, næste gang du ringer efter en elektriker eller vvs’er. For i september i år blev der for første gang nogensinde registreret flere nye varebiler, der kører på el end på benzin eller diesel. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.  

Det markerer, at danske virksomheder for alvor skifter gear og er i gang med at sætte strøm til deres vognpark og den grønne omstilling, vurderer erhvervsorganisationen TEKNIQ.

- Virksomhederne viser, at de tager ansvar og investerer grønt, når rammerne tillader det. Det er derfor centralt at sikre, at det også fremover, er det oplagte valg at sætte sig bag rattet i en elvarebil, siger Andreas Schelbeck, underdirektør i TEKNIQ.

Stabile rammer skal sikre farten
Udviklingen kommer i kølvandet på år præget af høje brændstofpriser og global uro, der har fået erhvervslivet til at træde speederen i bund på den grønne omstilling.

- De høje brændstofpriser har skubbet godt til udviklingen, men vi skal ikke være afhængige af kriser ude i verden for at komme videre med den grønne omstilling. Virksomheder og bilejere har brug for stabile vilkår. Derfor havde vi gerne set, at regeringen helt dropper registreringsafgiften på elbiler i stedet for at hæve afgiftsgrænsen, som regeringen lægger op til, siger Andreas Schelbeck.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kilde: Danmarks Statistik, BIL53
Kilde: Danmarks Statistik, BIL53
Download
Andreas Schelbeck, underdirektør i TEKNIQ
Andreas Schelbeck, underdirektør i TEKNIQ
Download

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 83.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye