Rift om populær bredbåndspulje
I hele Danmark er der stor rift om den populære bredbåndspulje. I alt 5.700 adresser i alle fem regioner har søgt om tilskud fra bredbåndspuljen i år. Det viser Energistyrelsens opgørelse over ansøgninger til bredbåndspuljen, som offentliggøres i dag.
”Bredbåndspuljen er populær som aldrig før, og der er virkelig rift om pengene. Bredbåndspuljen løser ikke alle dækningsproblemer, men den er en fremstrakt hånd til dem, der har ondt i internettet. For at de kan få hjælp, kræver det, at de selv gør noget aktivt for at samle sig og søge om støtte. Når jeg ser ned over Danmarkskortet og fordelingen af ansøgninger, så glæder det mig, at der er ansøgninger og lokalt engagement rundt om i hele landet,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Energistyrelsen behandler nu ansøgningerne ud fra objektive kriterier om bl.a. pris og tilslutningsprocent. Alle ansøgere får en tilbagemelding i begyndelsen af november.
Bredbåndspuljens sideeffekter
Der er flere eksempler på, at lokale bredbåndssammenslutninger har kunnet klare sig uden støtte, selvom de oprindeligt blev oprettet med det formål at få støtte fra bredbåndspuljen.
”Bredbåndspuljen har fungeret som en katalysator for den lokale efterspørgsel. Lokale ildsjæle har indset, at de ved en fælles indsats kan stable projekter på benene, som kan klare sig uden støtte. Det er godt gået og en meget positiv sideeffekt ved bredbåndspuljen, der på den måde har været et ”wake-up call” rundt omkring i landet”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Flere bredbåndsudbydere har desuden oprettet deres egne puljer til investeringer i bredbånd, f.eks. SE i Syddanmark og SEAS-NVE på Sjælland.
Evaluering af bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen blev vedtaget i februar 2016 som en del af Venstre-regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Bredbåndspuljen er på i alt 200 mio. kr. og udmøntes over fire år i perioden 2016-2019.
I 2016 var der afsat 80 mio. kr. i puljen, og i 2017- 2019 er der afsat 40 mio. kr. om året. Som led i aftalen skal bredbåndspuljen evalueres efter dette års uddeling af midler.
”Sidst på året vil jeg indkalde partierne bag puljen til en drøftelse af, hvad vi gør med puljen i 2018-2019. Hvis vi fastholder de midler, som er afsat til 2018 og 2019, vil jeg lægge op til, at vi justerer kriterierne, så de bliver mere målrettet mod tyndere befolkede områder. Men det vil stadig være en grundlæggende forudsætning, at folk gør en aktiv indsats for at søge midlerne. Jeg kommer ikke som en anden bredbåndsjulemand og deler penge ud til hurtigt internet. Folk skal selv gå sammen og søge aktivt for at have en chance for at få tilskud fra bredbåndspuljen”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Kontakter
Souschef i pressetjenesten
Rasmus Bjørn
41729077
rasbj@efkm.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum