Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Det er 33 år siden Danmark opførte verdens første havvindmøllepark. Nu tager vi et stort nyt skridt som vindnation. I dag går startskuddet til, at Danmark kan få 6 nye havvindmølleparker, når udbuddene i både Nordsøen, Østersøen og Kattegat sættes i gang.
Med udbud i den her størrelse åbner Danmark et helt nyt kapitel, hvor der ikke kun produceres strøm til danskernes elforbrug, men der også vil være strøm nok til at sende til vores nabolande og til at producere grøn brint. Parkerne kan levere store mængder grøn energi og tusindvis af arbejdspladser. Det er et vigtigt skridt på vejen mod, at Danmark bliver Europas grønne kraftcenter, der bidrager til den grønne omstilling, vores sikkerhed og uafhængighed af russisk gas.
Konkret har Energistyrelsen i dag åbnet udbuddet af 6 havvindmølleparker. Udbuddene er i områderne Nordsøen I, Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø. Det sker som opfølgning på den politiske aftale om udbudsrammer fra foråret 2023.
Parkerne skal levere mindst 6 GW, og der er som noget nyt frihed til at opstille så meget havvind på de udbudte arealer som muligt. Udnytter markedet friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det resultere i etableringen af 10 GW havvind eller mere. Mens noget af energien kan bruges i danske og europæiske stikkontakter kan andet understøtte det potentiale, Danmark har for at eksportere grøn brint til at omstille fx transporten og industrien. Det spiller sammen med den aftale, der i begyndelsen af april blev indgået om økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur.
Endelig kan vi trykke på knappen og åbne for Danmarkshistoriens største havvindsudbud. Med møller i hundredvis ruster vi os mod Putins sorte gas, og Danmark er i dag kommet tættere på at blive Europas grønne kraftcenter. Når møllerne snurrer, kan vi dække hele Danmarks strømforbrug med grøn strøm – og vi kan producere brint og grønne brændstoffer til skibe og fly. Det er projekter i den her skala, der kan gøre en stor grøn forskel, for klimaet og for vores sikkerhed. Ikke bare for Danmark, men for hele Europa, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Nu er det markedets tur
Der er blevet lyttet grundigt til markedet forud for udbuddet. Nu er det op til markedet at byde ind og realisere projekterne. Virksomhederne skal nu byde på parkerne med en pris på, hvad de vil betale over 30 år til staten om året. Vinderen vinder retten til at etablere havvind på arealet. Derudover kommer staten til at have et medejerskab på 20 procent af de 6 kommende havvindmølleparker.
”Vi kan nu give markedet grønt lys til at byde ind og tage del i Danmarks næste store vindeventyr. Det næste kapitel skal nu skrives og udføres af markedet, for det er dem, der skal sparke bolden i mål,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Etablering af havvind i den her skala indebærer meget store investeringer og tusindvis af grønne arbejdspladser. En havvindmøllepark på 1 GW forventes at kræve anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. DKK og ifølge tal fra branchen fra 2020, vil en havvindmøllepark på 1 GW kræve ca. 9.500 personer (årsværk). Ikke alle arbejdspladserne vil være i Danmark, men de udbudte 6 GW havvind kan bidrage væsentligt til beskæftigelsen i hele Danmark - særligt i anlægsfasen.
Fakta
- Der udbydes 6 GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der er frihed til at etablere mere end minimumskapaciteten på 6 GW, potentielt 10 GW havvind eller mere.
- Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,7 GW.
- Det estimeres, at en havvindmøllepark på 1 GW medfører anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. DKK.
- Der indføres en række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed i projekterne.
- De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
- Koncessionsbetalingen kombineres med et statsligt medejerskab på 20%, som indebærer, at staten bliver minoritetsejer i hver af de udbudte havvindmølleprojekter.
Vedhæftede filer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ukrainske energisystemer under pres: Ny app skal hjælpe ukrainere med at reducere varigheden af strømafbrydelser2.12.2024 16:11:06 CET | Pressemeddelelse
Ruslands angreb på infrastrukturen har sat Ukraines energiforsyning under hårdt pres. Danske og ukrainske myndigheder har i samarbejde udviklet en app, der giver ukrainske borgere muligheden for selv at hjælpe med at reducere varigheden af strømafbrydelserne.
NEKST vil bane vej gennem tilladelsesjungle for at sikre hurtigere udbygning af elnettet2.12.2024 09:01:06 CET | Pressemeddelelse
Opgaven var klart defineret fra start for regeringens energikrisestab for elnet. Der skal mere fart på udbygningen, hvis den grønne omstilling skal sikres. Nu er NEKST-arbejdsgruppen klar med sine anbefalinger, der blandt andet vil skabe hurtigere processer og bedre koordinering af godkendelser.
Nu kan yderligere 170.000 boliger få tilskud til grøn renovering29.11.2024 09:05:04 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år kan over dobbelt så mange boligejere søge om tilskud til at få isoleret loftet eller fornyet de gamle vinduer via Energirenoveringspuljen. Det sker, når boliger med energimærke D indlemmes i puljen.
COP29: Enighed om ny aftale om klimafinansiering24.11.2024 01:38:42 CET | Pressemeddelelse
På COP29 i Baku i Aserbajdsjan er verdens lande netop blevet enige om en aftale, der skal sikre mere klimafinansiering til verdens udviklingslande. Med målet skal der sikres mindst 300 mia. USD gennem offentlige indsatser i 2035. Derudover er der sat et mål om, at de samlede investeringer i udviklingslandes klimaindsats skal nå 1300 mia. USD i 2035 fra både offentlige og private kilder.
Nye medlemmer af Klimarådet22.11.2024 10:00:05 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har efter indstilling fra Klimarådet udpeget to nye medlemmer af Klimarådet. Det sker, fordi to medlemmers sidste udpegningsperiode udløber pr. 1. marts 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum