Rift om lejemål: Den laveste tomgang i 13 år
I krisetider skaber fleksibiliteten ved lejemarkedet tryghed for lejerne. Det indikerer en ny opgørelse fra EjendomDanmark, som viser, at tomgangen er den laveste i 13 år.
Inflationen raser, renten stiger og ejendomsbranchen må i løbet af 2023 forvente, at ejendomsværdierne falder. Det dystre billede nuanceres dog af, at der er stor rift om de danske lejemål. En ny opgørelse fra EjendomDanmark viser nemlig, at der er den laveste økonomiske tomgang i 13 år.
Ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, skyldes det lejemarkedets fleksibilitet, som skaber tryghed i økonomisk usikre tider.
”Efterspørgslen på lejemål er vokset, og det skyldes blandt andet, at ejermarkedet er blevet mere usikkert. Den stigende rente gør det dyrere at købe en ejerlejlighed. I en privat lejebolig får man tag over hovedet for et mindre indskud og til en lavere risiko,” siger han og påpeger nødvendigheden af et mangfoldigt ejendomsmarked:
”I krisetider bliver det tydeligt, hvordan vores behov og muligheder ændrer sig efter samfundssituationen og den enkeltes livssituation. Kun gennem et alsidigt ejendomsmarked kan vi holde hånden under hverdags- og erhvervslivet.”
Interessen for at leje viser sig både for bolig, kontor, butik og industri, hvor der samlet er et kvartalsvist fald på 0,2 procentpoint og et årligt fald på 0,7 procentpoint. Dermed er tomgangen helt nede på 5,5 procent.
Få ledige kontorer
På kontorområdet specifikt rammer niveauet også det laveste siden 2009, og tomgangen er nu nede på 7,4 procent efter et fald på 1,1 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år.
“Virksomhederne har brug for moderne og fleksible rammer, og samtidig kommer der ikke mange nye erhvervskvadratmeter til i de kommende år. Der er dog et stort fokus på at skabe de rette faciliteter,” siger Morten Marott Larsen.
Bedst ser det ud i Nordjylland, hvor der er stor efterspørgsel, og andelen af ledige kontorlejemål er nede på 4,9 procent – og det er særligt i Aalborg, at erhvervslivet klarer sig godt. Her er tomgangsprocenten helt nede på 3,3 procent.
Hovedstadens lejeboliger fortsat populære
Historisk har det været på boligområdet, at der har været mest rift om de ledige lejemål. Den tendens fortsætter, og det er særligt Region Hovedstaden, der er attraktiv hos lejerne. Her er flere kvadratmeter bolig blevet lejet ud, og tomgangen er her helt nede på 1,9 procent.
“I en tid, hvor der ventes markante skred på boligmarkedet, er lejeboliger for mange et mere sikkert valg, fordi man ikke skal frygte prisfald. Så selvom der er kommet mange nye lejeboliger til, så flytter folk også ind, og vi har i fremtiden brug for endnu flere boliger. Både akut i Hovedstaden, men også i andre dele af landet,” siger Morten Marott Larsen.
Kontakter
Christina T. KirkebyPressekonsulent
Tlf:22644732ctk@ejd.dkMorten Marott LarsenUnderdirektør, økonomi
Tlf:28455651mml@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Efterspurgte lejeboliger: Syv gode råd til at finde den rette bolig21.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et historisk lavt tomgangsniveau viser, at der i øjeblikket er stor rift om lejeboligerne. EjendomDanmark har derfor samlet syv gode råd til de boligsøgende, der netop nu leder efter et nyt hjem.
Historisk lave forventninger blandt ejendomsmarkedets aktører5.1.2023 13:04:05 CET | Pressemeddelelse
Efter et økonomisk turbulent år fælder ejendomsbranchen dom over året der gik. Forventningerne til det totale afkast for 2022 er de laveste i over 10 år, og tiltroen til 2023 er endnu lavere. De faldende ejendomsværdier kan have konsekvenser for fremtidige investeringer og byudvikling.
Fjern barrierer for digitalisering af ejendomsbranchen20.12.2022 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport giver ejendomsbranchen og lejerne fælles bud på, hvad der politisk skal til, hvis digitalisering for alvor skal sætte skub i en mere bæredygtig ejendomsbranche.
EjendomDanmark glæder sig til samarbejdet med den nye regering14.12.2022 12:16:55 CET | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering. EjendomDanmark, der repræsenterer den samlede ejendomsbranche, ser frem til samarbejdet og glæder sig over, at der allerede nu er lyttet til organisationens indsigelser mod idéen om en lagerskat – mens der også er fokus på klima og nødvendige reformer for at skaffe arbejdskraft.
Hovedstaden endnu engang kåret som landets mindst ejendomsvenlige region7.12.2022 08:45:53 CET | Pressemeddelelse
Igen i år er Region Hovedstaden endt på sidstepladsen over landets mest ejendomsvenlige regioner - ligesom København fortsat er blandt de lavest rangerede kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum