RET TIL AFKLARING – PLADS TIL FORBEDRING
Ny politisk aftale giver mennesker på kontanthjælp ret til afklaring. Det er et fremskridt, som Socialrådgiverne har kæmpet for i årevis. Desværre fastholder aftalen tusindvis af børn i fattigdom

Hvis man kommer på kontanthjælp, skal man fremover have ret til at få afklaret sin situation inden for to år. Det er regeringen, Enhedslisten, SF og De Radikale og Alternativet netop blevet enige om, og det er positivt, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup.
- Der er alt for mange mennesker, som i årevis cykler rundt i systemet uden at komme videre. Vi så gerne, at de fik ret til afklaring efter ét år, men alene det, at afklaringsretten nu bliver til virkelighed, er et fremskridt, siger han.
Retten til afklaring betyder blandt andet, at mennesker på kontanthjælp, som på grund af for eksempel psykiske eller sociale udfordringer ikke kan tage et job her og nu, har ret til at søge om fleksjob eller ressourceforløb efter maksimalt to år. Målet er, at kommunerne sikrer fremgang i alle sager, men det kræver ressourcer, lyder det fra Mads Bilstrup.
- Vi ved fra en kommune som Hjørring, at det kan lade sig gøre at få flere hurtigere ud af systemet og godt videre. Men det kræver, at socialrådgiverne har tid til at afklare borgerne på en fagligt forsvarlig måde. Ellers kommer retten ikke borgerne til gavn. Derfor er politikerne nødt til at finde penge til flere socialrådgivere.
Stadig tusindvis af fattige børn
Udover retten til afklaring gør partierne også det midlertidige børnetilskud, der blev indført i 2019, permanent. Det betyder, at 9.200 børn af forældre på kontanthjælp hjælpes ud af fattigdom, og selvom det i sig selv er positivt, er Mads Bilstrup skuffet over, at regeringen og støttepartierne ikke afskaffer børnefattigdommen i Danmark.
- Jeg glæder mig over hvert eneste barn, der bliver løftet ud af fattigdom. Men i et land som Danmark bør børnefattigdom slet ikke findes. Det er skuffende, at politikerne ikke har højere ambitioner om at give børn ordentlige opvækstvilkår, siger han, men roser dog partierne for at indføre gratis receptpligtig medicin til børn med forældre på kontanthjælp.
Kontanthjælpsloftet består af gavn
Selvom voksne også får gratis medicin efter et år på kontanthjælp, har partierne valgt at fastholde de lave ydelser. Det skuffer Mads Bilstrup.
- Fire ud af fem socialrådgivere siger, at de lave ydelser står i vejen for deres sociale arbejde med borgerne. Vi mener, at kontanthjælpen med loftet og ikke mindst selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen er for lave. Selvom partierne nu kalder det noget andet, vil mange voksne på disse ydelser fortsat have meget få penge at leve for. Vi kan se, at det presser dem helt vildt i hverdagen og gør det sværere at komme ovenpå og tilbage i arbejde, afslutter socialrådgivernes formand.
Kontakter
Formand Mads Bilstrup: 40 73 94 41
Pressemedarbejder Bjarke Hartmeyer Christiansen: 26 27 99 14
Billeder
Links
Information om Dansk Socialrådgiverforening
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Det modsatte af nytænkning: Aftale efterlader udsatte ledige på perronen24.6.2022 13:42:36 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale på beskæftigelsesområdet betyder grønthøster-besparelser, som vil gå hårdt ud over de mest sårbare ledige. De massive besparelser på beskæftigelsesindsatsen er det stik modsatte af politikernes proklamerede - og nødvendige - nytænkning, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup.
Ny aftale er nytænkende socialpolitik7.6.2022 14:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Folketinget står bag en ny aftale om helhedsorienteret indsats for mennesker med komplekse problemer. Aftalen er nytænkende og ambitiøs, lyder det fra Socialrådgiverne.
UFORSTÅELIGT AT POLITIKERNE FORRINGER DAGPENGE FOR NYUDDANNEDE21.1.2022 20:49:14 CET | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om mere arbejdskraft rammer helt skævt ved at forringe dagpengene for nyuddannede.
GYLDEN PRIS TIL SOCIAL ILDSJÆL18.11.2021 10:28:24 CET | Pressemeddelelse
Socialrådgiver Mia Heick modtager Den Gyldne Socialrådgiver for sin store indsats for socialt udsatte gennem et langt arbejdsliv.
REGERINGEN FORPASSER HISTORISK MULIGHED FOR AT FÅ FLERE I ARBEJDE7.9.2021 11:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om 37 timers aktivering giver kun mening, hvis det hjælper de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Desværre ser det ud til at blive en bureaukratisk discountmodel uden ordentligt indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum