Haderslev Kommune

Responstider i Haderslev Kommune er for høje

Del
Responstiderne for ambulancer i Haderslev er over gennemsnittet viser tal for Region Syddanmark. Det er utilfredsstillende og viser vigtigheden af den akutbil, som er blevet sparet væk, mener Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse har på sit seneste møde forholdt sig til de nyeste tal for responstider i kommune. Udvalget har haft særlig fokus på området, siden Region Syddanmark nedlagde akutbilen i Haderslev Kommune. Responstiden er den tid, der går fra borgere foretager et alarmopkald og til hjælpen er fremme.

-Vi må igen konstatere, at responstiderne i Haderslev Kommune og Sønderjylland generelt ligger over gennemsnittet, siger udvalgsformand Preben Holmberg.

-Vi konstaterer tillige, at responstiderne stiger, jo længere man kommer fra Haderslev. Eksempelvis har borgerne i Gram i perioden februar-april gennemsnitligt ventet over 11 minutter på en ambulance. Det er stærkt utilfredsstillende, siger Preben Holmberg.

-Desuden kan vi se, at der her i området også er en højere procentdel af kørslerne, som ligger over 15 min, hvilket er kritisk, fordi den lange responstid potentielt er livstruende ved fx hjertestop.

-På baggrund af tallene er vi udvalget bekymret for, at uligheden i sundhed øges, fordi borgerne i yderområderne er dårligere dækket. Det handler naturligvis også om en følelse af tryghed blandt disse borgere, som også har oplevet skadeklinikken på sygehuset lukke, og vi håber, at Region Syddanmark vil forholde sig til dette.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye