Rene hænder kan redde store bededag

Del

Den korteste vej til flere penge i statskassen ligger lige for. Håndsprit på arbejdspladsen kan øge arbejdsudbuddet med 8.900 personer.

”Hvis vi gerne vil have flere hænder på arbejdsmarkedet, kan vi starte med at spritte dem af vi har. God håndhygiejne er en af de lavest hængende frugter, vi kan plukke for at øge arbejdsudbuddet. Det er den bedst dokumenterede metode til at stoppe spredningen af sygdomme, og derfor også et enormt effektivt redskab til at sænke sygefraværet og på den måde øge arbejdsudbuddet. Kort sagt bliver færre mennesker syge, og flere kan gå på arbejde,” siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen.

En analyse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen viser, at hvis danskerne fastholder de gode hygiejnevaner fra coronapandemien og spritter deres hænder af på arbejdspladsen og vasker børnenes hænder i daginstitutioner, kan vi samlet set sænke sygefraværet med 1,9 millioner sygedage om året. Det svarer til et øget arbejdsudbud på 8.900 personer. Det er næsten identisk med det øgede arbejdsudbud, som finansministeriet forventer, at afskaffelsen af store bededag giver.

”Min opfordring er derfor, at arbejdspladser og offentlige institutioner bliver ved med at prioritere hygiejnen ved at gøre håndsprit nemt tilgængeligt i hverdagen. Det betyder selvfølgelig noget for den enkelte, at man slipper for sygedage under dynen. Men det batter altså også noget på den store samfundsøkonomiske klinge, hvis vi formår at holde fast i de hygiejnevaner, vi lærte i forbindelse med pandemien.”

 

Fakta om analysen

Analysen bygger på forskning, der har undersøgt effekten af god håndhygiejne på arbejdspladser og daginstitutioner. Studierne viser, at jævnlig brug af håndsprit på arbejdspladsen kan reducere det samlede sygefravær med 11,5 pct., og at uddannelse i god håndhygiejne i daginstitutioner blandt personale, forældre og børn reducerer institutionsbørns sygefravær med 34 pct og dermed også forældrenes fraværsdage.

Sammenholdt med data om danskernes sygefravær viser det, at vi med god håndhygiejne kan:

  1. Reducere antallet af fraværsdage med 1,9 millioner om året.
  2. Øge det effektive arbejdsudbud med 8.900. fuldtidsbeskæftigede om året
  3. Øge værdiskabelsen (BVT) i Danmark med 7,1 mia. kr. om året.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Kosmetik- og hygiejnebranchen

Kosmetik- og hygiejnebranchen
Slotsholmsgade 1
1216 København K

http://www.kosmetikoghygiejne.dk

Den danske kosmetik- og hygiejnebranche løser samfundsnyttige og konkrete behov hos danskerne hver dag. Tandpasta forebygger karies, håndsæbe, desinfektionsmidler og rengøringsmidler fjerner farlige bakterier i hjemmet og i offentlige institutioner og solcreme forebygger hudkræft. 

Kosmetik- og hygiejnebranchen er Danmarks førende brancheforening for danske og internationale virksomheder, der producerer eller leverer kosmetik og personlig pleje og vaske- og rengøringsmidler til det danske og internationale marked. 

Følg pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kosmetik- og hygiejnebranchen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum